14. November 2004 11:02
by Rene Pallesen
0 Comments
Bedstemor's 85 års fødselsdag ( 13 - 20 Nov 2004 )
14. November 2004 11:02 by Rene Pallesen | 0 Comments
Bedstemor's 85 års fødselsdag
( 13 - 20 Nov 2004 ) |
Oversættelse Freddy Pallesen
© 2004 |
Det gamle Ægyptens historier og legender har længe markeret sig gennem film som "Kleopatra", "Mumien" og begejstret os kvinder med Omar Sharifs optræden i "Lawrence of Arabia" og "Doctor Zhivago og senere i tegnefilm som "The Prince of Egypt". Der er en vis mystik omkring mellemøsten skildret for os i en meget ung alder, når vi hørte godnathistorier som "Ali Baba og de 40 røvere" eller "Sinbad Søfareren" - de fleste af os har en drøm om at se pyramiderne. Jeg var meget heldig at få muligheden for 20 år siden sammen med mine forældre at komme til Ægypten, men som 10 årig er der ikke så meget et barn kan huske. Men dette år samles Familien Pallesen igen engang for "Matriarkens" 85 års fødselsdag. Det er tradition for familien at samles og rejse til et eksotisk land - tidligere har det været Tunesien, Marokko, Tyrkiet og Gambia - og nu for Bedstemors ønske om at se Ægyptens pyramider, som hendes mand så for 50 år siden. Bedstemors tre børn, seks børnebørn (Nikolai kunne ikke komme med), fire oldebørn og respektive ægtefæller, alle tog sammen til det magiske Ægypten. Det er efterår med varme dage og kølige nætter - en kontrast til den kommende vinter i Danmark. |
Lørdag 13. November 2004 Afrejse til Ægypten Vores familie måtte af sted kl. 3.30 for at nå flyet kl. 6.55; 4½ time senere ankom vi til Cairo lufthavn. Jeg har en svag hukommelse om en meget varm lufthavn med komplet kaos, med mennesker, der skubber for at få deres kufferter igennem, råbende gennem en masse larm. Nu fandt vi en næsten ren og ikke tætpakket lufthavn.Vi mødte AP-Travels repræsentant, som tog os til Hotel Pyramissa, hvor vi tilsyneladende blev glemt i Pianobaren, til en af os fik den lyse ide, at bede om vores værelsesnøgler. ![]() Vores familie deltes om en toværelses suite med et stort fællesrum. Vores første eftermiddag blev brugt til en spadseretur rundt i kvarteret for evt. at finde et sted for familien at spise. Vores hotel lå på den anden side af floden i forhold til centrum, så der var ikke meget at se på sammen med, at mange butikker var lukket p.g.a. Ramadanen, den Islamiske fasteperiode fra daggry til solnedgang. Søndag var sidste dag i Ramadanen, så mange var i gang med at forberede den sidste faste. Sluttelig spiste familien til aften i hotellets "Orientel" restaurant i Ægyptisk stil. Vi regnede med at få ordentlig Ægyptisk mad, men blev skuffede over at få lunkent mad. Risen var meget tør, lammekødet var meget småt og maden var en blandet fornøjelse. Til vores overraskelse, efter vores kommentarer, fik vi serveret ekstra tallerkner med lokal Ægyptisk frugt så som friske dadler og duava. Til vores morskab smagte alle Ægyptiske vine ens, uanset mærke. Der var masser af Ægyptisk øl og selvfølgelig levede danskerne op til deres drikkeevner og Bedstemor gav maden til alle. |
Søndag 14. november 2004 Første nat sov vi ikke så godt - at sove i en fremmed seng kombineret med koranbøn fra en nærliggende moske gav os ikke ligefrem en fredfyldt søvn. Imidlertid var vi alle tidlig oppe for at mødes i Bedstemors værelse for at overraske hende med danske fødselsdagssange til flimmer med danske flag og små gaver. Denne familie overrasker fødselaren og alle synger unisont denne meget søde fødselsdagssang. Citadellet Muhammad Ali Moskeen Vores
første besøg gjaldt Citadellet.
Det er byens fort og husede engang den kongelige familie og skønt
det meste af komplekset er åben for besøgende, besidder
militæret stadig en del, som er lukket område. Det tager
en halv dag at komme gennem hele Citadellet, hvilket vi ikke havde mulighed
for. I stedet tilbragte vi vores tid i Muhammed
Ali moskeen.<== Der er en fantastisk panorama over byen fra den Vestlige terrasse - fantastisk at Cairo ikke et bygget af ens mudderfarvede stenbygninger. Det mest bemærkelsesværdige ved Cairo er imidlertid mangelen på farver og farverne stemmer overens med ørkenens farver. Vores
guide Adam/Mohammed gav os en ringe indsigt i funktionen eller historien
af Citadellet, og i stedet pladserede gruppen i hjørnet i hjørnet
af Muhammed Ali moskeen som en gruppe skolebørn, og gav en lektion
om Islamisk lov og sædvane.Da René vovede sig til at spørge om mere om Citadellet, blev han skældt ud for at afbryde og fik besked på at lytte. Vi fik aldrig muligheden for at finde 7-tallet Napoleons tropper hade malet over port for at undgå de uvante arabiske navne, eller det halvrunde tårn, da vores guide simpelthen ikke vidste, hvor de var. ![]() I den tid havde jeg muligheden for at spadsere lidt for mig selv og gå i moskeens skønne alabaster arkader. Den himmelhvælvede centrale bederum var et glimmer af hundrede af lys, der hang i koncentriske cirkler. På loftet var der arabiske inskriptioner i guld. Kvinder skulle være anstændig klædt og kunne ikke bære ærmeløse trøjer eller korte shorts eller skørter. I et hjørne af rummet lå sarkofaget med Muhhamed Ali - grundlægger af moskeen og Albanisk handelsmand, grundlægger af dynastiet, som herskede til revolutionen i 1952. Cairo Ægyptisk Museet Jeg huske turen rundt i dette museum, hvor jeg kiggede ind i smudsige glas montre og stirrede på de rynkede ansigter af nogle engang kendte faroer som Ramses II og undrede mig over, om disse gamle Ægyptere var giganter i deres store kister. 20 år senere var det næsten umuligt at skubbe sig gennem mængderne af turister - kun nyttigt fordi deres guider gav flere informationer end vores. Med kun to timer var det umulig at se hele museet og slet ikke de kongelige mumier. Museet fejrede sit hundred år med en speciel udstilling omkring TutAnkhAmun - det mest berømte fund. Med rejseguiden i hånden "aaaede" og "åååede" vi over guldskattene fundet i hans grav - en guldtrone med den berømte scene med TutAnkhAmons dronning, der tilbeder ham, kister af ibenholt og elfenben, jagtskjolde beklædt med gepardskin, buer og pile, alabaster krukker med kong Tuts mummificerede organer, guld sarkofager - da Howard Carter havde fundet sådanne skatte for en lille kendt drenge-konge, forestil jer, hvad Ramses II´s grav har indeholdt. Kong Tuts inderste kiste af rent guld og og den berømte maske af guld, som alle gerne vil se, er trykt i mange Ægyptiske billedmaterialer. Museet er blevet en ny pengemaskine for Ægypterne med yderligere en entre for at se de kongelige mumier. Vi måtte være tilfreds med at se dyremumierne - katte, hunde, fugle, geder, Nile Perch (ja, også fisk!) og mest fantastisk var en 7 meter krokodillemumie. Udstillingerne var på øverste etage opsat efter emne og på underste etage i kronologisk orden uret rundt fra det Gamle Kongerige, til det midterste og sluttende med de Nye og Sidste Kongedømmer. Der var værelser fyldt med kæmpe sarkofager (kister), som hver ville veje en tons, et værelse fyldt med miniaturer, der viste daglig liv i Ægypten, et værelse fuld af falmede gamle papyrusskrifter og værelser fulde af brokker og stykker fra ruiner, statuer, palads gulve - et sted, man kan tilbringe dage med en ordentlig rejse guide. |
Khan Al-Khalili Efter
et stop på en Ægyptisk parfumefabrik
og en frokostpause, kom vi til Khan
Al-Khalili, det ældste basar i Ægypten, som går
tilbage til 1300-tallet. Gamle tiders købere besøgte Khanen
for at kigge på varerne bragt dertil af handelskaravanerne. Vi
finder ikke længere slaver, silke, juveler eller diamanter, men
træ guitarer, skønne klude tæpper, klæder,
t-shirts, papyrustryk, vandpiber, bunker af tøj, aromaen af krydderier
breder sig og boder med stakke af rødt, guld og blå pulver
og sække med frø og bønner. Kobbersmede udhamrer
fade, terriner, kaffekander og enorme halvmåneformede toppe til
minareter. Det er et ritual i basarer at tinge om priserne, lokale såvel
som gæster - almindeligvis til en tiendedel af den budte pris
- har du betalt en tredjedel, har du betalt for meget. Vi havde kun
en time til vores rådighed, men mange af boderne var lukkede for
siesta og for ramadanen. Ulla og jeg pegede på nogle sække
af mangefarvede krydderier. Han ville have 50£ (50 kr.), men efter
jeg sagde "da ketir awi" (det koster for meget) og gik, fulgte
sælgeren efter os en kilometer mens han reducerede prisen fra
40£ til 30£, 25£, 20£, og efter vi i spøg
råbte 10£, tilbød han 15£, 10£ og endelig
5£ før han opgav os. Efter megen tingen lykkedes det os
få to udsmykkede parfumeglas flasker for 20£ (20 kr.). |
Bedstemor's fødselsdagfest Irene
og Ole havde sørget for et privat værelse til Bedstemors
fødselsdagsfest. Et enkelt langt bord i et værelse
i Ægyptisk stil. Sølv fade i to rækker midt på
bordet med ild under holdt maden varm.Vi fik kommen-panneret stegt fisk, kyllinge filleter på Ægyptisk stil, kanel-krydret ravioli, ris, kartoffelmos og steg i pebbersauce, "sang" og brød med Ægyptisk vin og øl til Bedstemor. Mens børnene legede i et hjørne, var der meget snak bordet rundt, og aftenen sluttede med chokolade og frugt kage pyntet med "Happy Pirthday" (det er ikke en fejl) og vi morede os over os over overfloden af Ægyptiske kager - bagværk, semulje tærte, rosenvands krydrede tærter og tærter, der smagte af flydende honning… Ulla ville gerne have resten af desserten med sig (undtagen den rosenvands krydrede - det var morsomt at se hendes udtryk - rosenvand dufter næsten som parfume). Tjenerne var hele tiden meget opmærksomme, passerede hver andet minut for at opvarte os. Det bedste var, at Bedstemor blev som to årig, da hun skulle puste lysene på kagerne ud. Som danskerne ville sige, "det var meget hyggeligt!" |
Mandag 15. november 2004 (start 7:30) Fra de grå bygninger og gader I Cairo kørte vi 24 km mod sydøst til Saqqara, skiftende fra ensartet brun til frodige grøne marker med grøntsager og hundrede af dadelpalmer. Det var som en oase, hvor et fint slør gav en uvirkelig følelse af de frodige områder i det gamle Ægypten. Kvinder i hellange sorte "abeeyas" fordelt i markerne, den gamle mand, der vandrede omkring - en stor kontrast til mylderet i Cairos centrum. Saqqara's Trin Pyramide Grundlagt som et nekropolis (begravelses by) for det gamle Kongedømme og et af de rigeste arkæologiske områder i Ægypten. Trin pyramiden er mindre end halv så høj, som den største pyramide ved Giza, men dette monument var en forløber for de glatte pyramider. Tidligere var gravene bygget af soltørrede muddersten, rektangulære byggesten, der dækkede gravstedet. Men arkitekten Imhotep havde den
lyse ide at bygge med sten og bygge den trinagtige struktur fen gange
ovenpå hinanden, og skabte den første pyramide.Vi kom ind gennem den store sydlige gård - på størelse med en fodboldbane - gennem en koridor af 40 søjler inspireret af bundter af bundne rør. Mens Adam holdt endnu en af sine taler, blev jeg antastet af en klæde og turbanklædt Ægypter, som førte mig op til toppen, hvor jeg fik et godt skud af de fantastiske søjlers top, før jeg blev skældt ud af Adam og tigget for "baksheesh". Jeg var taknemmelig for at blive reddet fra Ægypteren, som ikke ville lade mig gå uden baksheesh, af et par Italienere. Da jeg kom ud fra koridoren blev jeg imidlertid blændet af det hvide sand og den enorme pyramide alene omgivet af sten fra andre ruiner og en meget mindre trekantet høj af sten i baggrunden. Selv om morgenen var køkig, så varmede solen os, mens vi vandrede nord omkring pyramiden. |
Memphis Engang
hovedstaden i det gamle Ægypten, uudgravet
på grund af landsbyen, bygget over den gamle by, og det hævede
grundvandsspejl på grund at Asuan-dæmningen. Der er en lille
park med nogle få fund, brokker og stykker, men den mest spændende
ting at se er en kolos af Ramses II, der ligger på ryggen og mangler
den nederste del af benene. Kolossen ville have været 5 etager
høj, hvis den havde været hel. Midt i parken ligger den
største alabaststatue, der er fundet - en sphinx på 80
tons - tænk hvilke skatte, der kunne have været fundet,
hvis Memphis kunne udgraves, især da denne gamle by lå på
halvvejen mellem Øvre og Nedre Ægypten.Vores sidste stop før frokost var ved en papyrus butik - endnu et sted med kommission til Adam. Bedstemor købte en papyrus med det Ægyptiske alfabet i heroglypher. Nogle af papyrusbillederne kostede 3500£ (3500 kr). Til frokost fik vi et udmærket Ægyptisk måltid ude midt i ingenting. Vi fik glimrende mezza (ægyptiske tapas) af baba ghanoush (ristet aubergine dip), tzatziki (agurke dip), hummus (kikærte dip), fuul (bønner) serveret med friskbagte pitabrød, varme vinblade ruller, lamme kofta og ny grillet kylling med timian. Det var et måltid for konger og det bedste Ægyptiske måltid, vi fik på hele turen. |
Pyramider af Giza Fra
luften ligger ørkenen og pyramiderne lige op til byen, 16 km
fra Cairo.Jeg husker svagt at blive puklet op ad en overraskende varm skakt, oplyst af en enkelt lyspære, og komme ind i et meget køligt, mørk rum, hvor der stod en enkel stensarkofag; rummet var tomt, men med tilfældige firkantede huller i væggen til mad til livet hinsides. Jeg var inde i Dronningerummet i den største pyramide og nu 20 år senere kan kun de første 300 gæster daglig komme ind i disse pyramider - for en anseelig entre. |
![]() Den største af de tre, Kheops pyramide, er 146 meter høj, 920 meter i omkreds og består af 2,3 millioner stenblokke! Hver blok var mindst en meter høj, så man kan forestille sig hvor massive disse pyramider var. ![]() Den næststørste Khefrens (Kheops søn) pyramide har stadig noget af de glatte skinnende kalkstens dækning, som engang dækkede alle pyramiderne.==> Den massive solbåd, som engang bragte faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre Dronninge pyramider står ved foden af den massive Kheops pyramide. Vi havde ikke mulighed for at komme ind i gravkammeret denne gang, men jeg føler mig privilegeret over at jeg var derinde, og stadig har nogle minder fra begivenheden. |
Sphinxen Pyramiderne
rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand
under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den
som målskive, så næsen og faraos skæg er for
længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte
den "Sphinx", som var basseret på
en mærkelig skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af
en løve, som ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en
gåde - hvis gåden ikke blev gættet, blev man måltid
for Sphinxen. Trængslen af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne
kun bevæge os i gåsegang. Gennem tiden ser det ud til, at
turisterne må se Sphinxen på længere og længere
afstand. For 50 år siden kunne Bedstefar røre ved Sphinxen
og også klatre op på toppen af pyramiden; for 20 år
siden var Sphinxen hegnet inde med et lille trådhegn, men jeg
kunne stå tæt ved den; nu ligger den i et stort hul, hvor
besøgende kun kan se den tæt på gennem zoomen på
deres kameraer. 4 tusind år senere bjergtager den stadig os alle. |
Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30) Ja, du læste rigtig - vi ventede alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag til hele familien. Dette fulgtes op af en larm
fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for
et Ægyptisk par I receptionen.Denne morgen fløj vi til Asuan for at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da vi ankom, tog vi på en "felucca" (nilbåd) tur på Nilen med en fantastisk panorama til "Tomb of Nobles" (de overordnedes grave). Da vi kom tilbage fik vi vores værelser på en fire etages krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler. Om aftenen havde vi mulighed for at besøge byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder, dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød, gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet. |
|
Onsdag 17. november 2004 (start 7:30) Det ser ud til, at nogle I familien har pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing. Den ufærdige Obelisk Hvis denne obelisk var blevet færdig, ville det have været den højeste og tungeste nogensinde fremstillet på 142 meter. Den ligger i et granitstenbrud, færdighugget på tre sider, men opgivet da en revne viste sig i stenen. Det er næsten umulig at forestille sig, hvordan de gamle ægyptere kunne flytte selv en enkelt sten fra dette stenbrud, da dette sted er ganske mange mile fra alle monumenterne, som er færdigfremstillet. Uheldigt for Ægypten er de fleste obelisker blevet spredt til andre lande - til Italien, England, Frankrig og selv Argentina - af fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder. Mange af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam ringede med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg). |
|
Den Høje Dæmning I
århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten
der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert
for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen
blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.For 30 år siden blev den nye Høje Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser sø mod syd. ==> Det betød, at mange mennesker måtte flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet. |
På
sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang
og 980 m bred ved foden.Der er blevet brugt tre gange så mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen. Da dæmningen er militært område, må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet, hvilket ville være en katastrofe for landet. Efter kun 10 minutter "ringede" Adam os tilbage til bussen igen. |
Philae templet Efter
den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae
templet oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne
måtte se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den
Høje Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme
templet for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø
med et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås
med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe.
Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og
renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af
Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets
vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med
hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var
ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske
guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre
ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge
Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og
til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde
op. |
Kom
OmboSkibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen af krokodilleguden Sobek. Den gamle by er for længst forsvunden og krokodillernes eksistens på de nærliggende sandbanker er blevet jagtet til udryddelse. I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus, den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden til at fordybe os i dette
tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører,
der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs
nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med
menneskekød, og den største krokodille blev fanget og
mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru)
var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle
se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier
fundet i templet.Vi returnerede til et lille cocktail party før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige for personalet og for at gøre vores tur behagelig. |
Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00) Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte Horus templet og sejlede videre til broen over Nilen og slusesystemet ved Esna. Horus templet Dette
er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk
tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper.
Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have
set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med
pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus
og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse.
Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus.
Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget
af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede)
på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet
helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af
templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror
Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver
tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens
vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til
store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam). |
Tilbage
på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km
syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket,
sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var
rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller
for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store
palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende
flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer
utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak
- han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere
på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen,
der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede
Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie,
Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve. |
Vi
ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter
en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede
efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale
boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle
gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå
eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste
af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede
af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt
arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger
eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello
og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med
små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske
udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden.
Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede
tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første
sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind),
når børnene blev for støjende og nærgående,
trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over
en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som
var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke
René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt
med børnene, som var støvede og klædt i de lange
Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod
os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride
gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe
og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden
sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun
med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne
fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så
lang tid, at det var godt at komme væk.Gennem slusen Vi sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk" middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush, varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter, linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket hoved med små magre oberginer som ører sat op på et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem 22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen. Ved slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen, hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time, selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider. |
Fredag 19 November 2004 (start 7.00) Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor, vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser, som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor vi skulle besøge fire steder. Kongernes dal Bygmestrene af de store pyramider opdagede, at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde faraoer eller rigdommene, der var med i gravene, for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300 faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun). |
![]() Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet, har en pyramidelignende fason. |
![]() Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun en håndfuld var åbne på dagen med lange køer ved alle. Vi besøgte gravene for Ramsesene III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede, andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige fingre. |
Der
var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan
de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket
med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved.
Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og
Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst.
I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag
uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt
graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende,
at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort
i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de
er blevet udgravet. |
Memnon kolosserne Lige
efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18
meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men
mener var Ægyptens største tempel, endnu større
end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af
en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod
fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet
af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter
at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170
efter kristus, forsvandt lydene.Til vores morskab gjorde Adam endnu et "kommisions stop" ved en alabaster butik. Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side. |
Hatshepsut templet I
nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige
Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet
arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets
ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget
af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt.
Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen
Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone,
hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes
tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for
et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske
ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor
afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.Så fik vi frokost og et lille hvil. Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng, så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var lavet i andre familiemedlemmers værelser! |
Karnak
Luxor templerKarnak var kendt som "Ipet-Isyt" - det mest perfekte af stederne. Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500 år af efterfølgende generationer af Faraoer. Det var boplads for Faroer, stedet for gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder ansat. Karnak er berømt for dets gigantiske søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på 21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle. Engang stod der statuer af Faraoer mellem søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende, som at passere gennem en hal af kæmpe guder. |
![]() <== Ramses II var ansvarlig for meget af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren. ![]() Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt over hele verden. Jo længere vi kommer ind i tempelområdet, jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når den anden ende, ligger alt i ruiner. |
![]() Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen, der omfavner sin Farao. Det blev betragtet som tabu at vise billeder med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket af en guldplade. Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en stor skare af folk vandre omkring skarabellen. Efter 1½ time måtte vi videre… til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk, der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede t-shirts for. |
![]() Til sidst på vores tur: Luxor templet==> Der var en avenue af Sphinxer, som engang forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km. Engang i Faraoernes tid lå Luxor templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh. havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne kræver bevaret under restaureringen af templet. Templet synes ikke oversvømmet med turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen. |
Efter
turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet,
mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort
tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem
gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk
levede - gamle mænd ryger vandpibe, skrædere syer dragter,
en mand vasker kopper i en kaffeshop, en åben slagter med kroppe
hængende ved fortovet, små børn hviner for at blive
fotograferet, kvinder klædt fra top til tå i sort, børn
glad vinkende fra alle hjørner - disse mennesker smilede mere
og syntes venligere - og ingen spurgte efter bakshees (drikkepenge),
og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede for at få en sodavand
på tagterrassen af en hotel og betragtede
endnu en fantastisk solnedgang over Luxor. |
![]() ![]() |
![]() ![]() ![]() |
![]() ![]() ![]() |
![]() ![]() |
|
Efter
vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde
og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish"
- en fremvisning af Sufi dans.Sufism, en halv-mystisk gren af Islam, med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå en trancelignende forening med Gud. Tilskyndet af takten fra trommer, strenge og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en snurretop. Photo Courtesy of Tour Egypt Photos |
Lørdag 20 November 2004 (start 4:45) De fleste af familien nød krydstogtet og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål. Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede" stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig. Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København, var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os en hel dag at komme hjem. Der er en vis portion tristhed at det måske er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre. René har været med på måske ti samlinger, planlagt af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark. |
§ Slut § |
Tilbage til Ægypter indholdsfortegnelse
Tilbage til indholdsfortegnelse
Estimated loading time for current page: 4min 30s (based on 56K modem)
Fotografier Oversættelse
©Copyright Freddy Pallesen 2000 ~ 2005
Design dagbog ©Copyright 2001 ~ 2005
Created: 13Dec 2004Sidst update:
21-Jan-2005
cacophany
of tambourines, oboes and drums played for an Egyptian engagement couple
in the lobby.



For
centuries the Nile controlled the Egyptians' lives - either flooding
or insufficient water levels were disastrous for the people who relied
on this huge water source for their livelihood. When the Aswan
Dam was built, some of the villages in the south lost their water
supply.
At
its highest point, the High Dam stands at 111m high, 3.8km long and
980m wide at the base.
After
Aswan Dam, the Temple of Philae was submerged
for six months a year and tourists had to view it through the murky
waters of Lake Philae. When the High Dam was built, it threatened to
submerge the Temple permanently, so was moved stone by stone to a new
island similarly landscaped. Philae is special in that it's only accessible
by boat and the sunset forms a spectactular backdrop. A temple dedicated
to Isis (goddess of women, sex purity), it was one of the last
outposes for paganism and due to the popularity of Isis, was also used
by the early Christians. The Temple walls and many pillars were filled
from top to bottom with hieroglyphs and images of Isis - many defaced
by the early Christians who considered ancient Egypt's gods to be "pagan".
I had a fantastic afternoon walking in and out of all the nook and crannies
- visiting the Birth House, Nilometer, the "Pharaoh's Bedstead"
and much to the amusement of the family, I was the last to emerge.
Kom
Ombo
temple,
it was both spectacular and eerie at sunset, with large light illuminating
it. There existed a pit filled with water, with a platform halfway down,
where crocodiles were lured in from the Nile with human flesh, and the
largest crocodile was caught and mummified as a tribute to Sobek. At
the Chapel of Hathor (Horus' wife), an American shouted "Geez,
I thought I was supposed to see crocodile statues!" *laugh* It
contained two of the mummified crocodiles found at the Temple.
This
is the most complete of its kind, a Greco-Roman
temple that conforms exactly to ancient egyptian principles of architecture
ie visit Edfu to see what almost every other temple in Egypt would've
looked like in its original form. We were awed by the massive walls
of the pylons at the entrance, distince reliefs showing mirror images
of Horus and the pharaoh grasping the hair of his enemies. It was built
by Cleopatra's father around 50yr BC. Standing in the forecourt of this
well-preserved temple we can see mud-brick houses lined up at the top
of the compound walls because this temple was once buried right up to
the ceiling with a village built on top of it. Many of the temple relifes
capture the cataclysmic battle of Horus with his brother Seth. We entered
a small Nilometer - a dark, dank tunnel that smelled of pee and was
once used to measure the level of the Nile. Again I was the last to
emerge (a couple of minutes late only) to the loud applause of everyone
(and a huge glare from Adam).
Returning
to the ship in time for the 9am sail, we set off for Esna, 48km south
of Luxor. Whilst the family tanned on the sundeck,
I sat in the sun at the front of the boat, enjoying sense of peace and
tranquility. It was truly beautiful to sit on a boat not too big or
small, to watch the changing scenery on both sides, passed fields of
giant palms and lush green fields, a smoking metal, the ship moving
at a leisurely 16km/hr and passing some incredibe mountains of sand
and cliffs. Ole joined me for a chat - he Irene are moving to
Greenland on Tuesday. Later in the morning, I joined René and
Ulla by the pool, gossiping about Bedstefar and family resemblances,
watching Vinnie's kids and Sebastian splash about the pool, Lonnie,
Sarah Birit stripped down to the minimum to get a bit of colour.
We
reached Esna and used the few hours to get off the ship and stretch
our legs after a morning of lazing around the pool. I was itching to
walk around Esna, away from tourists and see how the locals lived. René
and I headed for the quieter streets avoiding the busy streets
around a souq. We were followed by a few children clad in long grey
or white robes, who guided and annoyed us. Most of the narrow streets
were unpaved, some very muddy and smelling of manure. Skinny, skeletal
donkeys balanced again flat wagons, many shy girls waving from the darkness
of their doorways or 2nd-level windows, whilst little boys came out
to say hello and mill around us. Most houses were simple of mud bricks,
with tiny wooden shuttered windows to keep the intense summer heat out.
Some had extremely ornate wooden doors, reminiscent of colonial days.
Occasional peek in doorways revealed empty mud-lined rooms as most people
lived in the upper floors. Eventually René shouted imshee! (go
away) as the kids got noisier, more aggressive, pulling on our arms
and throwing pebbles at us. When I stumbled over a whimpering black
and white disease-ridden puppy in brown paper, it was kicked aside -
making me almost reach out for it if René hadn't stopped me.it
was wise not to even make contact witht the children, who were dust-covered
and clad in the long egyptian grey robes. It was such a relief when
they finally left us even though we knew they were hiding in in alleyways
watching us wind through the streets. There were goldsmiths glittering
with ornate rings, earrings and necklaces; tailors still sewing by hand
on the steps of their shop; coffee houses filled with solitary men smoking
their water-pipes - their eyes following us down the street. We had
spent so much time just sitting around that it was good to get away.

There
was a variety of hieroglyphs and images, of the pharaohs, how they treated
their subjects, even the ceilings were beautifully adorned with dark
blue skies, thousands of stars and the sky goddess Nut, stretched above.
Tomb of Ramses III was like a picture book of "Better Homes
Gardens" with images of hundreds of pots, furniture and food preparation.
In the tomb of Ramses V/VI was a large shattered giant pharaoh-shaped
sarcophagus eerily illuminated by silver light - Ramses VI unusually
sharing a tomb with his predecessor brother. It is truly amazing
that such images have lasted thousands of years, hidden away in dark
low-humidity tombs that are quickly disintegrating since they have been
excavated.
Just
past the Valley of the Kings, we stopped to view the Colossi of Memnon
- twin 18-metre figures of Amenhotep III that once stood in front of
what was believed to be Egypt's greatest temples, even larger than the
existing Temple of Karnak. Each carved from single pieces of stone,
once famous for bell-like tone emitted each sunrise. The Greeks believed
these sounds were made by the immortal Memnon greeting his mother. After
an Roman emperor made restorations in 170AD, the sounds ceased.
Lying
next to the Valley of the Kings is this temple of the only female
pharaoh who ever ruled in Egypt. Due to a botched job by an Egyptian-Polish
archaeological team, the ruined temple was recreated to resemble a bus
depot, with much of the original artwork covered over or destroyed.
The sucessor to Hatshepsut's brother/husband was stepson Tuthmose III
who had to wait 20 year to get his throne, hence when she died, she
was not mummified and her temple destroyed as punishment. The temple
was at the site of a Coptic monastery and fantastic limestone cliffs.
There may not be much of the temple to look at but the view, from up
close, far away or even from the sky is definitely worth the trip.
Temples
of Karnak Luxor



After
the tour, the rest of the family returned to the ship whilst our little
family decided to walk through the city - a short walk along the Nile.
Like the walk around Esna, we were interested in walking through the
streets, taking photos and seeing how people
lived - old men smoking bongs, tailors mending clothes, a man cleaning
cups in small coffeeshop, an open butcher with carcasses hanging by
the roadside, little kids all vying for a shot on a photo, women clad
from head to toe in black, children happily waving from all corners
- these people were smiled more and seemed friendlier - and none asking
for baksheesh (tip), and a sharp contrast to the streets of Esna. We
stopped for a drink on the rooftop of a hotel
and watched another fantastic sunset over
Luxor.












After
our last dinner, we were entertained by a young boring bellydancer and
what I've been waiting to see... a Whirling Dervish - a display of Sufi
dancing.

Vores
første besøg gjaldt
Vores
guide Adam/Mohammed gav os en ringe indsigt i funktionen eller historien
af Citadellet, og i stedet pladserede gruppen i hjørnet i hjørnet
af Muhammed Ali moskeen som en gruppe skolebørn, og gav en lektion
om Islamisk lov og sædvane.
Efter
et stop på en Ægyptisk
Irene
og Ole havde sørget for et privat værelse til
den
lyse ide at bygge med sten og bygge den trinagtige struktur fen gange
ovenpå hinanden, og skabte den første pyramide.
Engang
Fra
luften ligger ørkenen og pyramiderne lige op til byen, 16 km
fra Cairo.

Pyramiderne
rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand
under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den
som målskive, så næsen og faraos skæg er for
længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte
den "
































