Bedstemor's 85 års fødselsdag
( 13 - 20 Nov 2004 ) |
Oversættelse Freddy Pallesen
© 2004 |
|
Det gamle Ægyptens historier og legender
har længe markeret sig gennem film som "Kleopatra",
"Mumien" og begejstret os kvinder med Omar Sharifs optræden
i "Lawrence of Arabia" og "Doctor Zhivago og senere i
tegnefilm som "The Prince of Egypt". Der er en vis mystik
omkring mellemøsten skildret for os i en meget ung alder, når
vi hørte godnathistorier som "Ali Baba og de 40 røvere"
eller "Sinbad Søfareren" - de fleste af os har en drøm
om at se pyramiderne.
Jeg var meget heldig at få muligheden
for 20 år siden sammen med mine forældre at komme til Ægypten,
men som 10 årig er der ikke så meget et barn kan huske.
Men dette år samles Familien Pallesen igen engang for "Matriarkens"
85 års fødselsdag. Det er tradition for familien at samles
og rejse til et eksotisk land - tidligere har det været Tunesien,
Marokko, Tyrkiet og Gambia - og nu for Bedstemors ønske om at
se Ægyptens pyramider, som hendes mand så for 50 år
siden.
Bedstemors tre børn, seks børnebørn
(Nikolai kunne ikke komme med), fire oldebørn og respektive ægtefæller,
alle tog sammen til det magiske Ægypten. Det er efterår
med varme dage og kølige nætter - en kontrast til den kommende
vinter i Danmark.
|
Lørdag 13. November 2004
Afrejse til Ægypten
Vores familie måtte af sted kl. 3.30
for at nå flyet kl. 6.55; 4½ time senere ankom vi til Cairo
lufthavn. Jeg har en svag hukommelse om en meget varm lufthavn med komplet
kaos, med mennesker, der skubber for at få deres kufferter igennem,
råbende gennem en masse larm. Nu fandt vi en næsten ren
og ikke tætpakket lufthavn.Vi mødte AP-Travels repræsentant,
som tog os til Hotel Pyramissa, hvor vi tilsyneladende blev glemt i
Pianobaren, til en af os fik den lyse ide,
at bede om vores værelsesnøgler.
Vores familie deltes om en toværelses
suite med et stort fællesrum. Vores første eftermiddag
blev brugt til en spadseretur rundt i kvarteret
for evt. at finde et sted for familien at spise. Vores hotel lå
på den anden side af floden i forhold til centrum, så der
var ikke meget at se på sammen med, at mange butikker var lukket
p.g.a. Ramadanen, den Islamiske fasteperiode fra daggry til solnedgang.
Søndag var sidste dag i Ramadanen, så mange var i gang
med at forberede den sidste faste.
Sluttelig spiste familien til aften i hotellets
"Orientel" restaurant i Ægyptisk stil. Vi regnede med
at få ordentlig Ægyptisk mad, men blev skuffede over at
få lunkent mad. Risen var meget tør, lammekødet
var meget småt og maden var en blandet fornøjelse. Til
vores overraskelse, efter vores kommentarer, fik vi serveret ekstra
tallerkner med lokal Ægyptisk frugt så som friske dadler
og duava. Til vores morskab smagte alle Ægyptiske vine ens, uanset
mærke. Der var masser af Ægyptisk øl og selvfølgelig
levede danskerne op til deres drikkeevner og Bedstemor gav maden til
alle.
|
Søndag 14. november 2004
Første nat sov vi ikke så
godt - at sove i en fremmed seng kombineret med koranbøn fra
en nærliggende moske gav os ikke ligefrem en fredfyldt søvn.
Imidlertid var vi alle tidlig oppe for at mødes i Bedstemors
værelse for at overraske hende med danske fødselsdagssange
til flimmer med danske flag og små gaver. Denne familie overrasker
fødselaren og alle synger unisont denne meget søde fødselsdagssang.
Citadellet Muhammad Ali Moskeen
Vores
første besøg gjaldt Citadellet.
Det er byens fort og husede engang den kongelige familie og skønt
det meste af komplekset er åben for besøgende, besidder
militæret stadig en del, som er lukket område. Det tager
en halv dag at komme gennem hele Citadellet, hvilket vi ikke havde mulighed
for. I stedet tilbragte vi vores tid i Muhammed
Ali moskeen.
<== Der er en fantastisk panorama over
byen fra den Vestlige terrasse - fantastisk at Cairo ikke et bygget
af ens mudderfarvede stenbygninger. Det mest bemærkelsesværdige
ved Cairo er imidlertid mangelen på farver og farverne stemmer
overens med ørkenens farver.
Vores
guide Adam/Mohammed gav os en ringe indsigt i funktionen eller historien
af Citadellet, og i stedet pladserede gruppen i hjørnet i hjørnet
af Muhammed Ali moskeen som en gruppe skolebørn, og gav en lektion
om Islamisk lov og sædvane.
Da René vovede sig til at spørge
om mere om Citadellet, blev han skældt ud for at afbryde og fik
besked på at lytte. Vi fik aldrig muligheden for at finde 7-tallet
Napoleons tropper hade malet over port for at undgå de uvante
arabiske navne, eller det halvrunde tårn, da vores guide simpelthen
ikke vidste, hvor de var.

I den tid havde jeg muligheden for at spadsere
lidt for mig selv og gå i moskeens skønne alabaster arkader.
Den himmelhvælvede centrale bederum var et glimmer af hundrede
af lys, der hang i koncentriske cirkler. På loftet var der arabiske
inskriptioner i guld. Kvinder skulle være anstændig klædt
og kunne ikke bære ærmeløse trøjer eller korte
shorts eller skørter. I et hjørne af rummet lå sarkofaget
med Muhhamed Ali - grundlægger af moskeen og Albanisk handelsmand,
grundlægger af dynastiet, som herskede til revolutionen i 1952.
Cairo Ægyptisk Museet
Jeg
huske turen rundt i dette museum, hvor jeg kiggede ind i smudsige glas
montre og stirrede på de rynkede ansigter af nogle engang kendte
faroer som Ramses II og undrede mig over, om disse gamle Ægyptere
var giganter i deres store kister.
20
år senere var det næsten umuligt at skubbe sig gennem mængderne
af turister - kun nyttigt fordi deres guider gav flere informationer
end vores. Med kun to timer var det umulig at se hele museet og slet
ikke de kongelige mumier.
Museet
fejrede sit hundred år med en speciel udstilling omkring TutAnkhAmun
- det mest berømte fund. Med rejseguiden i hånden "aaaede"
og "åååede" vi over guldskattene fundet
i hans grav - en guldtrone med den berømte scene med TutAnkhAmons
dronning, der tilbeder ham, kister af ibenholt og elfenben, jagtskjolde
beklædt med gepardskin, buer og pile, alabaster krukker med kong
Tuts mummificerede organer, guld sarkofager - da Howard Carter havde
fundet sådanne skatte for en lille kendt drenge-konge, forestil
jer, hvad Ramses II´s grav har indeholdt. Kong Tuts inderste kiste
af rent guld og og den berømte maske af guld, som alle gerne
vil se, er trykt i mange Ægyptiske billedmaterialer.
Museet
er blevet en ny pengemaskine for Ægypterne med yderligere en entre
for at se de kongelige mumier. Vi måtte være tilfreds med
at se dyremumierne - katte, hunde, fugle, geder, Nile Perch (ja, også
fisk!) og mest fantastisk var en 7 meter krokodillemumie.
Udstillingerne
var på øverste etage opsat efter emne og på underste
etage i kronologisk orden uret rundt fra det Gamle Kongerige, til det
midterste og sluttende med de Nye og Sidste Kongedømmer. Der
var værelser fyldt med kæmpe sarkofager (kister), som hver
ville veje en tons, et værelse fyldt med miniaturer, der viste
daglig liv i Ægypten, et værelse fuld af falmede gamle papyrusskrifter
og værelser fulde af brokker og stykker fra ruiner, statuer, palads
gulve - et sted, man kan tilbringe dage med en ordentlig rejse guide.
|
Khan Al-Khalili
Efter
et stop på en Ægyptisk parfumefabrik
og en frokostpause, kom vi til Khan
Al-Khalili, det ældste basar i Ægypten, som går
tilbage til 1300-tallet. Gamle tiders købere besøgte Khanen
for at kigge på varerne bragt dertil af handelskaravanerne. Vi
finder ikke længere slaver, silke, juveler eller diamanter, men
træ guitarer, skønne klude tæpper, klæder,
t-shirts, papyrustryk, vandpiber, bunker af tøj, aromaen af krydderier
breder sig og boder med stakke af rødt, guld og blå pulver
og sække med frø og bønner. Kobbersmede udhamrer
fade, terriner, kaffekander og enorme halvmåneformede toppe til
minareter. Det er et ritual i basarer at tinge om priserne, lokale såvel
som gæster - almindeligvis til en tiendedel af den budte pris
- har du betalt en tredjedel, har du betalt for meget. Vi havde kun
en time til vores rådighed, men mange af boderne var lukkede for
siesta og for ramadanen. Ulla og jeg pegede på nogle sække
af mangefarvede krydderier. Han ville have 50£ (50 kr.), men efter
jeg sagde "da ketir awi" (det koster for meget) og gik, fulgte
sælgeren efter os en kilometer mens han reducerede prisen fra
40£ til 30£, 25£, 20£, og efter vi i spøg
råbte 10£, tilbød han 15£, 10£ og endelig
5£ før han opgav os. Efter megen tingen lykkedes det os
få to udsmykkede parfumeglas flasker for 20£ (20 kr.).
|
Bedstemor's fødselsdagfest
Irene
og Ole havde sørget for et privat værelse til Bedstemors
fødselsdagsfest. Et enkelt langt bord i et værelse
i Ægyptisk stil. Sølv fade i to rækker midt på
bordet med ild under holdt maden varm.
Vi fik kommen-panneret stegt fisk, kyllinge
filleter på Ægyptisk stil, kanel-krydret ravioli, ris, kartoffelmos
og steg i pebbersauce, "sang" og brød med Ægyptisk
vin og øl til Bedstemor.
Mens børnene legede i et hjørne,
var der meget snak bordet rundt, og aftenen sluttede med chokolade og
frugt kage pyntet med "Happy Pirthday" (det er ikke en fejl)
og vi morede os over os over overfloden af Ægyptiske kager - bagværk,
semulje tærte, rosenvands krydrede tærter og tærter,
der smagte af flydende honning… Ulla ville gerne have resten af
desserten med sig (undtagen den rosenvands krydrede - det var morsomt
at se hendes udtryk - rosenvand dufter næsten som parfume). Tjenerne
var hele tiden meget opmærksomme, passerede hver andet minut for
at opvarte os.
Det bedste var, at Bedstemor blev som to
årig, da hun skulle puste lysene på kagerne ud. Som danskerne
ville sige, "det var meget hyggeligt!"
|
Mandag 15. november 2004 (start 7:30)
Fra de grå bygninger og gader I Cairo
kørte vi 24 km mod sydøst til Saqqara, skiftende fra ensartet
brun til frodige grøne marker med grøntsager og hundrede
af dadelpalmer. Det var som en oase, hvor et fint slør gav en
uvirkelig følelse af de frodige områder i det gamle Ægypten.
Kvinder i hellange sorte "abeeyas" fordelt i markerne, den
gamle mand, der vandrede omkring - en stor kontrast til mylderet i Cairos
centrum.
Saqqara's Trin Pyramide
Grundlagt som et nekropolis (begravelses
by) for det gamle Kongedømme og et af de rigeste arkæologiske
områder i Ægypten.
Trin pyramiden
er mindre end halv så høj, som den største pyramide
ved Giza, men dette monument var en forløber for de glatte pyramider.
Tidligere var gravene bygget af soltørrede muddersten, rektangulære
byggesten, der dækkede gravstedet. Men arkitekten Imhotep havde
den
lyse ide at bygge med sten og bygge den trinagtige struktur fen gange
ovenpå hinanden, og skabte den første pyramide.
Vi kom ind gennem den store sydlige gård
- på størelse med en fodboldbane - gennem en koridor af
40 søjler inspireret af bundter af bundne rør. Mens Adam
holdt endnu en af sine taler, blev jeg antastet af en klæde og
turbanklædt Ægypter, som førte mig op til toppen,
hvor jeg fik et godt skud af de fantastiske søjlers top, før
jeg blev skældt ud af Adam og tigget for "baksheesh".
Jeg var taknemmelig for at blive reddet fra Ægypteren, som ikke
ville lade mig gå uden baksheesh, af et par Italienere. Da jeg
kom ud fra koridoren blev jeg imidlertid blændet af det hvide
sand og den enorme pyramide alene omgivet af sten fra andre ruiner og
en meget mindre trekantet høj af sten i baggrunden. Selv om morgenen
var køkig, så varmede solen os, mens vi vandrede nord omkring
pyramiden.
|
Memphis
Engang
hovedstaden i det gamle Ægypten, uudgravet
på grund af landsbyen, bygget over den gamle by, og det hævede
grundvandsspejl på grund at Asuan-dæmningen. Der er en lille
park med nogle få fund, brokker og stykker, men den mest spændende
ting at se er en kolos af Ramses II, der ligger på ryggen og mangler
den nederste del af benene. Kolossen ville have været 5 etager
høj, hvis den havde været hel. Midt i parken ligger den
største alabaststatue, der er fundet - en sphinx på 80
tons - tænk hvilke skatte, der kunne have været fundet,
hvis Memphis kunne udgraves, især da denne gamle by lå på
halvvejen mellem Øvre og Nedre Ægypten.
Vores sidste stop før frokost var
ved en papyrus butik - endnu et sted med kommission til Adam. Bedstemor
købte en papyrus med det Ægyptiske alfabet i heroglypher.
Nogle af papyrusbillederne kostede 3500£ (3500 kr). Til frokost
fik vi et udmærket Ægyptisk måltid ude midt i ingenting.
Vi fik glimrende mezza (ægyptiske tapas) af baba ghanoush (ristet
aubergine dip), tzatziki (agurke dip), hummus (kikærte dip), fuul
(bønner) serveret med friskbagte pitabrød, varme vinblade
ruller, lamme kofta og ny grillet kylling med timian. Det var et måltid
for konger og det bedste Ægyptiske måltid, vi fik på
hele turen.
|
Pyramider af Giza
Fra
luften ligger ørkenen og pyramiderne lige op til byen, 16 km
fra Cairo.
Jeg husker svagt at blive puklet op ad
en overraskende varm skakt, oplyst af en enkelt lyspære, og komme
ind i et meget køligt, mørk rum, hvor der stod en enkel
stensarkofag; rummet var tomt, men med tilfældige firkantede huller
i væggen til mad til livet hinsides.
Jeg var inde i Dronningerummet i den største
pyramide og nu 20 år senere kan kun de første 300 gæster
daglig komme ind i disse pyramider - for en anseelig entre. |

Den største af de tre, Kheops pyramide,
er 146 meter høj, 920 meter i omkreds og består af 2,3
millioner stenblokke! Hver blok var mindst en meter høj, så
man kan forestille sig hvor massive disse pyramider var.

Den næststørste Khefrens (Kheops
søn) pyramide har stadig noget af de glatte skinnende kalkstens
dækning, som engang dækkede alle pyramiderne.==>
Den massive solbåd, som engang bragte
faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre
Dronninge pyramider står ved foden af den massive Kheops pyramide.
Vi havde ikke mulighed for at komme ind i gravkammeret denne gang, men
jeg føler mig privilegeret over at jeg var derinde, og stadig
har nogle minder fra begivenheden.
|
Sphinxen
Pyramiderne
rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand
under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den
som målskive, så næsen og faraos skæg er for
længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte
den "Sphinx", som var basseret på
en mærkelig skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af
en løve, som ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en
gåde - hvis gåden ikke blev gættet, blev man måltid
for Sphinxen. Trængslen af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne
kun bevæge os i gåsegang. Gennem tiden ser det ud til, at
turisterne må se Sphinxen på længere og længere
afstand. For 50 år siden kunne Bedstefar røre ved Sphinxen
og også klatre op på toppen af pyramiden; for 20 år
siden var Sphinxen hegnet inde med et lille trådhegn, men jeg
kunne stå tæt ved den; nu ligger den i et stort hul, hvor
besøgende kun kan se den tæt på gennem zoomen på
deres kameraer. 4 tusind år senere bjergtager den stadig os alle.
|
Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30)
Ja, du læste rigtig - vi ventede
alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn
op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag
til hele familien. Dette fulgtes op af en larm
fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for
et Ægyptisk par I receptionen.
Denne morgen fløj vi til Asuan for
at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da
vi ankom, tog vi på en "felucca"
(nilbåd) tur på Nilen med en fantastisk panorama til
"Tomb of Nobles" (de overordnedes grave).
Da vi kom tilbage fik vi vores værelser på en fire etages
krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin
og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i
bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende
bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.
Om aftenen havde vi mulighed for at besøge
byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder,
dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød,
gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af
os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede
og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst
brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet. |
 
|
Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)
Det ser ud til, at nogle I familien har
pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk
salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette
forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.
Den ufærdige Obelisk
Hvis denne obelisk
var blevet færdig, ville det have været den højeste
og tungeste nogensinde fremstillet på 142 meter. Den ligger i
et granitstenbrud, færdighugget på tre sider, men opgivet
da en revne viste sig i stenen. Det er næsten umulig at forestille
sig, hvordan de gamle ægyptere kunne flytte selv en enkelt sten
fra dette stenbrud, da dette sted er ganske mange mile fra alle monumenterne,
som er færdigfremstillet. Uheldigt for Ægypten er de fleste
obelisker blevet spredt til andre lande - til Italien, England, Frankrig
og selv Argentina - af fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder.
Mange af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam
ringede med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg). |
 
|
Den Høje Dæmning
I
århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten
der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert
for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen
blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.
For 30 år siden blev den nye Høje
Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser
sø mod syd. ==>
Det betød, at mange mennesker måtte
flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom
også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet. |
På
sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang
og 980 m bred ved foden.
Der er blevet brugt tre gange så
mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.
Da dæmningen er militært område,
må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb
på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet,
hvilket ville være en katastrofe for landet.
Efter kun 10 minutter "ringede"
Adam os tilbage til bussen igen.
|
Philae templet
Efter
den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae
templet oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne
måtte se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den
Høje Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme
templet for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø
med et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås
med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe.
Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og
renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af
Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets
vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med
hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var
ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske
guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre
ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge
Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og
til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde
op.
|
Kom
Ombo
Skibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter
en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk
dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan
til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen
af krokodilleguden Sobek. Den gamle by er for længst forsvunden
og krokodillernes eksistens på de nærliggende sandbanker
er blevet jagtet til udryddelse.
I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo
templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus,
den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden
til at fordybe os i dette
tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører,
der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs
nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med
menneskekød, og den største krokodille blev fanget og
mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru)
var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle
se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier
fundet i templet.
Vi returnerede til et lille cocktail party
før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige
for personalet og for at gøre vores tur behagelig.
|
Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til
Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte
Horus templet og sejlede videre til broen
over Nilen og slusesystemet ved Esna.
Horus templet
Dette
er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk
tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper.
Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have
set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med
pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus
og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse.
Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus.
Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget
af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede)
på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet
helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af
templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror
Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver
tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens
vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til
store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).
|
Tilbage
på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km
syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket,
sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var
rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller
for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store
palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende
flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer
utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak
- han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere
på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen,
der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede
Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie,
Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.
|
Vi
ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter
en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede
efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale
boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle
gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå
eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste
af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede
af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt
arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger
eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello
og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med
små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske
udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden.
Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede
tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første
sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind),
når børnene blev for støjende og nærgående,
trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over
en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som
var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke
René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt
med børnene, som var støvede og klædt i de lange
Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod
os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride
gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe
og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden
sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun
med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne
fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så
lang tid, at det var godt at komme væk.
Gennem slusen
Vi
sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige
nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene
og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til
aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk"
middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske
dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush,
varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter,
linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men
er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket
hoved med små magre oberginer som ører sat op på
et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord
med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk
agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem
22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.
Ved
slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som
regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen,
hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene
blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran
skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time,
selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd
at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest
fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den
snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.
|
Fredag 19 November 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor,
vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket
og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser,
som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor
vi skulle besøge fire steder.
Kongernes dal
Bygmestrene af de store pyramider opdagede,
at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde
faraoer eller rigdommene, der var med i gravene,
for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle
ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale
af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke
sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300
faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun). |
 Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet,
har en pyramidelignende fason. |

Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun
en håndfuld var åbne på dagen med lange køer
ved alle.
Vi besøgte gravene for Ramsesene
III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede,
andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige
fingre.
|
Der
var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan
de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket
med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved.
Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og
Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst.
I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag
uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt
graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende,
at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort
i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de
er blevet udgravet.
|
Memnon kolosserne
Lige
efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18
meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men
mener var Ægyptens største tempel, endnu større
end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af
en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod
fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet
af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter
at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170
efter kristus, forsvandt lydene.
Til vores morskab gjorde Adam endnu et
"kommisions stop" ved en alabaster butik.
Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet
for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop
gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René
førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte
alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret
for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja
til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side.
|
Hatshepsut templet
I
nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige
Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet
arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets
ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget
af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt.
Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen
Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone,
hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes
tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for
et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske
ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor
afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.
Så fik vi frokost og et lille hvil.
Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet
havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng,
så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René
havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var
lavet i andre familiemedlemmers værelser!
|
Karnak
Luxor templer
Karnak var kendt
som "Ipet-Isyt" - det mest perfekte af stederne.
Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis
det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500
år af efterfølgende generationer af Faraoer.
Det var boplads for Faroer, stedet for
gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder
ansat.
Karnak er berømt for dets gigantiske
søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på
21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.
Engang stod der statuer af Faraoer mellem
søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende,
som at passere gennem en hal af kæmpe guder. |

<== Ramses II var ansvarlig for meget
af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i
flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren.

Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende
obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den
er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den
er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år
var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens
tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt
over hele verden.
Jo længere vi kommer ind i tempelområdet,
jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når
den anden ende, ligger alt i ruiner. |

Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen,
der omfavner sin Farao.
Det blev betragtet som tabu at vise billeder
med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket
af en guldplade.
Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes
renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle
gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort
ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en
stor skare af folk vandre omkring skarabellen.
Efter 1½ time måtte vi videre…
til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk,
der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede
t-shirts for. |

Til sidst på vores tur: Luxor templet==>
Der var en avenue af Sphinxer, som engang
forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.
Engang i Faraoernes tid lå Luxor
templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi
den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh.
havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne
kræver bevaret under restaureringen af templet.
Templet synes ikke oversvømmet med
turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet
et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen. |
Efter
turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet,
mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort
tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem
gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk
levede - gamle mænd ryger vandpibe, skrædere syer dragter,
en mand vasker kopper i en kaffeshop, en åben slagter med kroppe
hængende ved fortovet, små børn hviner for at blive
fotograferet, kvinder klædt fra top til tå i sort, børn
glad vinkende fra alle hjørner - disse mennesker smilede mere
og syntes venligere - og ingen spurgte efter bakshees (drikkepenge),
og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede for at få en sodavand
på tagterrassen af en hotel og betragtede
endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.
|
|
|
|
|
  
|
Efter
vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde
og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish"
- en fremvisning af Sufi dans.
Sufism, en halv-mystisk gren af Islam,
med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå
en trancelignende forening med Gud.
Tilskyndet af takten fra trommer, strenge
og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet
skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en
snurretop.
Photo Courtesy of Tour
Egypt Photos
|
Lørdag 20 November 2004 (start
4:45)
De fleste af familien nød krydstogtet
og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen
af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede
og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien
utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer
og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig
Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede
sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede
på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål
og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål.
Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede"
stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var
en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.
Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus
med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel
tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København,
var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle
medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os
en hel dag at komme hjem.
Der er en vis portion tristhed at det måske
er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre.
René har været med på måske ti samlinger, planlagt
af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som
en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive
inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer
i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af
verden og at lære at kende dl from the Japanese.
At the eastern part of the delta, a lot of logging takes place. There was a train line built that used to cart all the trees/wood for export to Thailand.

The moat around the fortress is man-made.
Although man-made, comes from the local river.
The original fortress was burnt to the ground.
The whole fortress covered an area of 2.5 x 2.5 km


The design of Mandalay was quite colonial, and surprisingly, most of the streets were at 90º to one another.
Overall, I found Mandalay the most expensive city to travel to in Burma.
No matter what one does in Mandalay, be it explore Mandalay Hill or the city itself, the locals always had “special” foreigner prices. It really annoyed me.
I tried to use local currency as much as possible. However, FEC (Foreign Exchange Currency) was more valuable and worth more to the locals. FEC is also used in China, and one tries to use local currency as much as possible. Any item you buy has 2 prices - and obviously it is cheaper to use local currency than to use FEC.
I must admit, even Mandalay Hill was not that nice for the price I paid to explore it. It was also expensive just to go into the fortress.
Surprisingly, I could not find maps of the area that was not more that 40 years old.
28. July 2001 10:47
by Rene Pallesen
0 Comments
Politics . . .
There is a lot of politics going on in Burma that an outsider should not get involved in - Burma is one of those countries where political opinions are best kept to oneself.
In Burma, use of the Internet and mobile phones is illegal. This is the government's way of controlling the information entering the country. Even access to equipment such as laptops is illegal - the country is so poor that many could not afford such a piece of equipment.
I saw many young women queueing for their rations. They were standing so close together that I thought they were lesbians! *laugh* The girls stand close together so another person cannot jump the queue by pushing in.

The girls here are very young, some have barely reached puberty and are doing some very hard work.

There is a lot of critique by Amnesty International, of Burma's use of young girls to provide maintenance for the roads.
28. July 2001 10:47
by Rene Pallesen
0 Comments
Medicine . . .My girlfriend, Arumi, tells me one sees the wares of a 'Medicine Man' quite often throughout Asia.
Whether they sit by the roadside, or whether they own a shop in a building, one will see very similar items being sold around Asia.
The “pellets” you see here are in fact different types of roots such as ginger or some unknown vegetable, that have been sun or air dried.
   You will see the antlers of various animals such as deer or even rhino. There are also skulls from different animals - some of these animals may be endangered species, but somehow you will see them being sold in these markets.
 These skulls are definitely not being used as “trophies” around the house!
The Burmese, like many Asians, believe in using very 'natural' remedies to cure common ailments.
 A Medicine Man may not necessarily be a “doctor” according to western standards - that means he may not have a university degree.
However, a Medicine Man, may be what we know as “witch-doctors”. Some of the remedies they know are very natural and useful.
Unfortunately, not all of these remedies work. Around Asia, you will see shops or Medicine Man selling items like tigers' paws and skulls, or ground ivory tusks. Many of these are sold as cures or enhancements for the sex life.
In Burma, there is virtually no wildlife left.
 You will even find that even tobacco is sold naturally.
Not in cigarette form, but in leaf form! The laws in Burma are not quite the same as they are here. Marijuana is also sold very freely.
 Lotus Fruit . . .
Quite often in Asia, you may see lily pads floating on the water. In fairy-tales, you hear about frogs sitting on a lily pad.
You will be amazed to associate that this fruit here, comes from the flowers/plant growing out of the water near the lily pads.
The yellow seeds come from the flower itself. The seeds are used often in many Asian desserts, and said to promote better blood circulation.
While, the root of the lotus plant is also a delicacy. It is white when cooked, and has a crunchy texture, similar to that of the water chestnut. Mainly used in savoury meals, although used as a dessert as well.
Personally, I think it is too much hassle retrieving the fruit! *smile*
Created: 31 Oct 2001
28. July 2001 10:46
by Rene Pallesen
0 Comments
Schwedagon was a holy place with extremely large and beautiful temples.
To get to Schwedagon, you had to travel up very long escalators. I took this photo because these escalators were the only escalators I had seen during my whole trip in Burma. As Schwedagon is a very religious place for the locals, I guess to travel up these escalators give the sense of travelling to a higher and holier place.
The temples at Schwedagon were really impressive.

I was told that collectively, these temples were built with 39 tonnes of pure gold.
At the end of the day, the locals all contributed in cleaning the place. They clean all the tiles and are very organised.
 
Here is the 'Big Stuba'. All that gold...
Up close, the temples are a glorious sight. Especially at night!
Can you see those lights at the base of the Big Stuba? Each is a 'mini temple', illuminating a Buddha.

You can really see the magnificence of these temples!
 
There are lots of rules or procedures about the way one prays to the Buddhas - very complicated to an outsider!
I saw a couple of the buddhists pour water onto the statue of the Buddha. Depending on the day of the week a buddhist is born, the individual would pour the respective number of bowls for the day of the week. A buddhist believes that by doing this, it would bring them luck.
At Schwedagon, I noticed there were hardly any tourists, mostly locals paying homage.
Can you see how intricate the carvings are in the foreground?
 
The monks rung this bell to announce prayer times.
It brought luck to ring the bell.
For example, if you were born on the 1st day of the week, you rung it once to bring good luck. If you were born on the 6th day of the week, you rung it 6 times etc.
28. July 2001 10:45
by Rene Pallesen
0 Comments
 Burma/Myanmar surprised me in many ways. I would have liked to see more of Burma than I did, but due to military restrictions, I only had access to certain parts of Burma and was not able to see any of the indigenous people along the border as I had initially planned.Burma is a very poor country. It was difficult to travel... travelling 100 kilometres could sometimes take up to 6 hours.
One of the most beautiful places in Burma, I thought, was Bagan.
I took many photos in Burma, and tried to order them in the following pages:
- I spent some days in Yangon, which had a heavy colonial influence.
- Schwedagon was another place full of temples, a place laden with pure gold.
- Whilst travelling, I could not help notice how influenced the people were by religion, and Burma's politics is one thing an outsider should not get involved in.
- I was fascinated by what the Burmese used for medicine. They also had some rather interesting local fruit.
- Mandalay also had an interesting colonial battle history. Whilst there, I watched the “Mandalay Marionettes”.
- With the restrictions up north, I did not get to see much. But you would not believe how the Burmese play volleyball!
- Finally, at Mt Popa, I went there to see a local monastry, and saw a lot of wild monkeys there.
Yangon ( Rangoon ) . . . This is the city-centre of Rangoon. Rangoon is the capital city of Burma.
It is actually a pretty big city if you compare it with other parts of Burma on a map.
Most of the buildings are from the old colonial period when the British occupied Burma. Unfortunately they have not been very well-maintained.
Can you see the green bits on the clocktower?

If you are thinking it is vegetation growing on it, you are right! There is quite a bit growing on most of the buildings in the city.
    
There were so many pigeons!
I managed to catch a pictures of a pigeon flying mid-air - can you see the blurred grey thing near the tree in the middle of the photo?
Next Return to SE Asia menuReturn to Top
Created: 22 Sept 2001
28. July 2001 01:56
by Rene Pallesen
0 Comments
15. June 2001 10:27
by Rene Pallesen
0 Comments
I took part in a photo competition in November 2001, using one of the photos I had taken during my trip to Mt Cook in January 2001. This photo was of Kevin, the alpine guide from my group in the technical climbing course.
The following photo and comments appeared on the Planet Fear website, in the Front Line Photography Competition - not long after I was notified that I was one of 20 winners, and I was even more surprised to find out that I had come third!
The comments above the photo were my comments that I had emailed to them when I sent the photo. The comments below the photo were (one of the judges) comments about my photo.
3. Rene Pallesen
The attached photo was taken in New Zealand on the main range near Mount Cook. The valleys to the west are filled with clouds formed by the moisture from the forests underneath. The snowcovered mountains in the north are visible through the clouds. The photo was taking using a Nikon FM10 using a Fuji Sensia 100 film.
Literally bathed in atmosphere. It would be easy to muff this high key exposure but Rene is spot on. The vertical format adds to a shot capturing all the euphoria of life on the tops. Reminds me of the legendary Mountain mag front covers.
~ Comment by Ian Parnell, Planet Fear
|
Feel free to see
my photo on their website.
Also, you could go to the Planet Fear website to view the other winning photos.
15. January 2001 11:14
by Rene Pallesen
0 Comments
   
Created: 18 Aug 2001 Last Updated: 16 Sept 2001
15. January 2001 10:59
by Rene Pallesen
0 Comments
Mt Cook ( 15 ~ 28 January 2001 )I decided to do a Technical Ice-Climbing course with Alpine Guides in New Zealand.
I spent 10 days at Mt Cook doing a very challenging course, but I learnt a lot. I learnt all the techniques required to do ice-climbing safely. I also learnt the necessities of surviving in the icy mountains.
Prior to the trip, a lot of preparation was required. Everyday, I went jogging to build up my fitness, so by the time I left for New Zealand, I could run 3km on the sand without getting puffed. I also had to buy some of the equipment. I had to buy cramp-ons (looks like spiked metal soles) to attach to my boots; ice-axe and ice-hammer; a new Gore-tex jacket (I needed a new one anyway) and some other clothing and equipment.
The photo on the right became a 3rd-place winner in a photo competition. 
Our group consisted of 4 other doing the course. There were no prerequisites, other than a love for the mountains and a very high fitness level. Not all of us who do this course go on to climb the great mountains. We also discovered it takes guts and courage to stand on top of the world and feel confident. One cannot be an ice-climber if there is a fear of heights or if unsteady on the feet.

All of us in the group had come from different backgrounds. Søren was an experienced climber, who had aspirations of going to the Himalayas. Alan was a rock-climber who wanted to try the challenge of ice-climbing. Rob too loved the mountains and wanted the experience and challenge of being on the icey slopes of New Zealand. I had had quite a lot of climbing and mountaineering experience, but this was my first time ice-climbing.
The person holding the camera is Søren. I met him in NZ, whilst waiting for the bus for Mt Cook. To my surprise, he was a Dane living here in Sydney. He was a professional photographer (hence you see him holding the Nikon). He and I had similiar experience so our speed through the course was pretty much the same.
I actually ended up cracking a rib whilst on the course. I did this during a 'self-arrest' technique, where we actually throw ourselves down a steep slope and try to use our ice-axe to stop ourselves from falling any further. This technique is used in case you fall down a crevass and have nothing to hold onto.
Rob was the other person doing the course. He once dropped his ice-axe and one of us had to abseil down to collect it, as an ice-axe is a piece of equipment that is vital and you only carry one of these each.
We worked in pairs, but had to swap partners as our guide took turns working with each of us.
 
Ice-climbing is nothing like rock-climbing. You cannot use your fingers (well, they will freeze if you take your gloves off), so you really on equipment like ice-axe and ice-picks to anchor yourself into the ice. These pieces of equipment are really important, especially if you are sleeping on a ledge or stopping for a rest. Other than someone belaying you, using ice-picks to secure yourself into the ice is the backup should your belay fail.
We each took turns at ice-climbing! Alan is the one in the blue jacket, Søren is the one in the red.
I guess Søren has more photos of me climbing, whereas I can't take photos of myself!
In the following section, you will see a series of photos of Mt Cook.
If you want to have a look at the black & white version of this (quite artistic), click here.
  
 
17. September 2000 10:58
by Rene Pallesen
0 Comments
Last September, Sydney held the Olympic Games. I saw a lot of the events on TV but was disappointed with the coverage of other countries' involvement.
However, I did manage to be at Olympic Park during the Games and also see the first handball match - Denmark vs Norway.
I managed to get tickets for the game and had a very nice day with my girlfriend and the Lenehans. I also managed to get some pretty spectacular photos of the Olympic torch.


Here is Stadium Australia, where the Olympic torch is held. Most of the major track & field events, as well as athletics were held here. It is a pretty spectacular building - and HUGE. During the Olympics, you could not go into just any of the buildings at Olympic Park. You had to have a ticket for an event before you could enter the building.

As you can see me, I am wearing my T-shirt supporting Danmark! This is one of the few days that I can wear the T-shirt.
It was a very sunny and warm day and the place was full of people. During the Olympics, you could only get access to the whole of the Olympic Park if you had a ticket. They had quite tight security, and had to go through a detector on the perimeter of the grounds after you got off the train/bus.

The handball game started at about 2pm and we managed to wander round for quite a bit before going into the arena wear the handball was.
The food as amazingly expensive! Normally a fruit salad would only cost about AUD$3, cost up to AUD$8 that day!. Bottles of water was double the price. They really made it a money-making event for tourists! The funny thing too, we noticed that as you entered Olympic Park, all of the signs were in French and English, and all the announcements were given in French first, then English. It was most peculiar!
As we got closer to where the handball games were being held, we saw a lot of Danes and Norwegians dressed in country colours! Danes in red and white and Norwegians... well, there was a guy there who had lots of cow bells around his neck and attached to his clothes. He was wearing a traditional metal helmet and dressed in old-fashioned gear. It was amazing to feel all the atmosphere - just to be there.
 We were all in the true Danish spirit! Even my girlfriend was dressed in a white T-shirt and red pants! We painted flags on our faces with some face paint. We were definitely there to support the Danish team!
Even Lance could not help get caught in the moment with us! *smile*
A break in the handball game - Danmark vs Norway!
Danmark in red & white, Norway in blue & white.
We had pretty good seats - it was a matter of whoever got there first, had the best seats, although we had to enter through certain doors.
All the journalists and officials sat on the left. We even heard that the crown prince of Danmark was there for the game, even though we could not spot him. There were flags everywhere, Danish and Norwegian waving about. Everytime Norway scored, you could hear countless numbers of cow-bells being rung! A few times, some of the people tried to start a Mexican wave, but that did not work out.
It was a very fast and furious game. It was the only handball game that the Danish lost in the whole Olympic Games, and they eventually came first in the finals!

Just after entering Olympic Park, we managed to get a group photo!
As you can see the place is very crowded but very festive - you just had to be there!

A most glorious sunset!
After the handball match, we wandered around for a bit longer. The day had been quite warm, so the night was a beautiful clear night.
After the Lenehans left, Arumi and I had a look at a small Aboriginal art exhibition located at the Park. We sat on one of the few grassy patches, to watch the flickering of the lights and just enjoy the day.
We eventually went home, but Olympic Park was still swarming with people, who were there to watch events that went on later into the night. Although we did not get the chance to see any other events during the Olympics, it was definitely worth the day we spent there. We would have loved to see the final game when Danmark won, but as usual, we were not very organised...
Below, I have included photos taken on the night of the Closing Ceremony.
These were taken from Graham's apartment on a hill at McMahons Point. We had a spectacular view of the fireworks that went off after the Closing Ceremony. It was really windy on the balcony, but I managed to get some photos of the Olympic rings that were placed on Sydney Harbour Bridge.
Beautiful, isn't it?
  
|