ligger på ryggen og mangler den nederste del af benene. Kolossen ville have været 5 etager høj, hvis den havde været hel. Midt i parken ligger den største alabaststatue, der er fundet - en sphinx på 80 tons - tænk hvilke skatte, der kunne have været fundet, hvis Memphis kunne udgraves, især da denne gamle by lå på halvvejen mellem Øvre og Nedre Ægypten.


Vores sidste stop før frokost var ved en papyrus butik - endnu et sted med kommission til Adam. Bedstemor købte en papyrus med det Ægyptiske alfabet i heroglypher. Nogle af papyrusbillederne kostede 3500£ (3500 kr). Til frokost fik vi et udmærket Ægyptisk måltid ude midt i ingenting. Vi fik glimrende mezza (ægyptiske tapas) af baba ghanoush (ristet aubergine dip), tzatziki (agurke dip), hummus (kikærte dip), fuul (bønner) serveret med friskbagte pitabrød, varme vinblade ruller, lamme kofta og ny grillet kylling med timian. Det var et måltid for konger og det bedste Ægyptiske måltid, vi fik på hele turen.



Pyramider af Giza

Fra luften ligger ørkenen og pyramiderne lige op til byen, 16 km fra Cairo.

Jeg husker svagt at blive puklet op ad en overraskende varm skakt, oplyst af en enkelt lyspære, og komme ind i et meget køligt, mørk rum, hvor der stod en enkel stensarkofag; rummet var tomt, men med tilfældige firkantede huller i væggen til mad til livet hinsides.

Jeg var inde i Dronningerummet i den største pyramide og nu 20 år senere kan kun de første 300 gæster daglig komme ind i disse pyramider - for en anseelig entre.


Den største af de tre, Kheops pyramide, er 146 meter høj, 920 meter i omkreds og består af 2,3 millioner stenblokke! Hver blok var mindst en meter høj, så man kan forestille sig hvor massive disse pyramider var.







Den næststørste Khefrens (Kheops søn) pyramide har stadig noget af de glatte skinnende kalkstens dækning, som engang dækkede alle pyramiderne.==>

Den massive solbåd, som engang bragte faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre Dronninge pyramider står ved foden af den massive Kheops pyramide. Vi havde ikke mulighed for at komme ind i gravkammeret denne gang, men jeg føler mig privilegeret over at jeg var derinde, og stadig har nogle minder fra begivenheden.



Sphinxen

Pyramiderne rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den som målskive, så næsen og faraos skæg er for længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte den "Sphinx", som var basseret på en mærkelig skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af en løve, som ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en gåde - hvis gåden ikke blev gættet, blev man måltid for Sphinxen. Trængslen af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne kun bevæge os i gåsegang. Gennem tiden ser det ud til, at turisterne må se Sphinxen på længere og længere afstand. For 50 år siden kunne Bedstefar røre ved Sphinxen og også klatre op på toppen af pyramiden; for 20 år siden var Sphinxen hegnet inde med et lille trådhegn, men jeg kunne stå tæt ved den; nu ligger den i et stort hul, hvor besøgende kun kan se den tæt på gennem zoomen på deres kameraer. 4 tusind år senere bjergtager den stadig os alle.



Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30)

Ja, du læste rigtig - vi ventede alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag til hele familien. Dette fulgtes op af en larm fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for et Ægyptisk par I receptionen.

Denne morgen fløj vi til Asuan for at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da vi ankom, tog vi på en "felucca" (nilbåd) tur på Nilen med en fantastisk panorama til "Tomb of Nobles" (de overordnedes grave). Da vi kom tilbage fik vi vores værelser på en fire etages krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.

Om aftenen havde vi mulighed for at besøge byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder, dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød, gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet.

Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)

Det ser ud til, at nogle I familien har pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.

Den ufærdige Obelisk

Hvis denne obelisk var blevet færdig, ville det have været den højeste og tungeste nogensinde fremstillet på 142 meter. Den ligger i et granitstenbrud, færdighugget på tre sider, men opgivet da en revne viste sig i stenen. Det er næsten umulig at forestille sig, hvordan de gamle ægyptere kunne flytte selv en enkelt sten fra dette stenbrud, da dette sted er ganske mange mile fra alle monumenterne, som er færdigfremstillet. Uheldigt for Ægypten er de fleste obelisker blevet spredt til andre lande - til Italien, England, Frankrig og selv Argentina - af fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder. Mange af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam ringede med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg).

Den Høje Dæmning

I århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.

For 30 år siden blev den nye Høje Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser sø mod syd. ==>

Det betød, at mange mennesker måtte flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet.

På sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang og 980 m bred ved foden.

Der er blevet brugt tre gange så mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.

Da dæmningen er militært område, må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet, hvilket ville være en katastrofe for landet.


Efter kun 10 minutter "ringede" Adam os tilbage til bussen igen.



Philae templet

Efter den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae templet oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne måtte se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den Høje Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme templet for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø med et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe. Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde op.



Kom Ombo

Skibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen af krokodilleguden Sobek. Den gamle by er for længst forsvunden og krokodillernes eksistens på de nærliggende sandbanker er blevet jagtet til udryddelse.

I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus, den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden til at fordybe os i dette tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører, der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med menneskekød, og den største krokodille blev fanget og mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru) var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier fundet i templet.

Vi returnerede til et lille cocktail party før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige for personalet og for at gøre vores tur behagelig.



Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)

Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte Horus templet og sejlede videre til broen over Nilen og slusesystemet ved Esna.

Horus templet

Dette er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper. Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse. Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus. Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede) på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).



Tilbage på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket, sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak - han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen, der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie, Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.



Vi ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden. Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind), når børnene blev for støjende og nærgående, trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt med børnene, som var støvede og klædt i de lange Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så lang tid, at det var godt at komme væk.

Gennem slusen

Vi sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk" middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush, varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter, linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket hoved med små magre oberginer som ører sat op på et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem 22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.

Ved slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen, hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time, selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.



Fredag 19 November 2004 (start 7.00)

Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor, vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser, som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor vi skulle besøge fire steder.

Kongernes dal

Bygmestrene af de store pyramider opdagede, at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde faraoer eller rigdommene, der var med i gravene, for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300 faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun).




Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun en håndfuld var åbne på dagen med lange køer ved alle.

Vi besøgte gravene for Ramsesene III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede, andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige fingre.



Der var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved. Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst. I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende, at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de er blevet udgravet.



Memnon kolosserne

Lige efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18 meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men mener var Ægyptens største tempel, endnu større end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170 efter kristus, forsvandt lydene.

Til vores morskab gjorde Adam endnu et "kommisions stop" ved en alabaster butik. Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side.



Hatshepsut templet

I nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt. Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone, hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.

Så fik vi frokost og et lille hvil. Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng, så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var lavet i andre familiemedlemmers værelser!



Karnak Luxor templer

Karnak var kendt som "Ipet-Isyt" - det mest perfekte af stederne.

Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500 år af efterfølgende generationer af Faraoer.

Det var boplads for Faroer, stedet for gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder ansat.

Karnak er berømt for dets gigantiske søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på 21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.

Engang stod der statuer af Faraoer mellem søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende, som at passere gennem en hal af kæmpe guder.











<== Ramses II var ansvarlig for meget af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i flere områder, så in