|
|
The largest pyramids were built by
Khafre (Cheops) and his son Kefren (Chephren).
|
|
Khafre's pyramid stood 147 metres tall.
Each side was 230 metres (with only 0.2% margin error - can you believe
that?) |
|
René's mum stands at the foot of Kefren's pyramid.
|
|
|
It is almost a one-kilometre walk around
the whole pyramid. |
|
It is taller than Kefren's pyramid but does not look
so as it sits on lower ground.
It is estimated that something like 2.3 million blocks were used to
build the pyramid.
|
|
Right: There
once lay a solar-boat. Khafre's mummy was placed into this boat as the
ancient Egyptians believed the pharaoh sailed to the after-life.
The boat is now housed in a building next to the pying="no" frameborder="0" allowTransparency="true" style="border:none;overflow:hidden;width:80px;height:21px">
This weekend we went with a couple of friends to a place in
New South Wales called Mudgee. This place is about 270 kilometres from Sydney
on the other side of the mountains and is best known as a wine district.
On the way there we did a quick stop at Lake Windamere, famous for its dead trees in the water.
We arrived to Mudgee after about 5 hours of driving (including a couple of
brief stops) and had some lunch with Chris and Yvonne. While in Mudgee we did
some jump shots of Chris and I pretending to fight (obviously I did some creative editing to get to this final result).
After lunch we headed to a couple of wineries. We were immediately impressed,
some of the local Cab Savs. and some of the whites were excellent and Kim and I
walked away with quite a few bottles from the first couple of places we visited.
The wines were also more reasonable priced than the Hunter.
Late in the afternoon we headed to the Bed and Breakfast where we staying for
the night. This was a place run by an elderly couple with 4 dogs, 7-8 Alpacas, mini horses
and some cattle.
Before dinner we did a quick stop to take some sunset photos. It was a very
quick stop, because within 5 minutes from us arriving at the location the sun
disappeared behind a thick cover of clouds and the good light was gone.
Chris and I had been planning to do some star photography of the Milky Way. The
weather forecast wasn't promising, but after dinner is seemed to clear up a bit
so we decided to give it a go.
We hadn't scoped out any good location so it was a bit of a trial and error to
find a good place. The trick with start photography is to also include an
interesting foreground subject into the photo.
The first place we stopped was next to a vineyard and although the Milky Way
was reasonably clear the grapes weren't that interesting.
We therefore headed
up some of the back streets. On this paddock we found this really old truck
parked in an almost perfect position...it was something different.
While we were setting up dogs started barking at the property behind us and
after a few minutes all the outside lights came on and a woman came out and asked
what we were doing.
Chris said that we were just taking some photos and if she was alright with
that.
She went back into the house, but the dogs kept barking at us. After another
couple of minutes she returned and asked us to leave because we were disturbing
her dogs and parents.
We were on public property so we could have told here that we wouldn't leave
and that we were in our rights to be there, but sometimes it is better to not
push the issue, especially when you are just visiting the area.
Instead we found an area with some trees...alright, but not that interesting
and by that time the Milky Way had started setting in the horizon.
Next morning we met up with Sacha (he's driven up from Sydney in the morning)
to go and visit another couple of vineries (We bought more wine).
And Aiden loved all the attention and new locations.
On the way home we were planning to stop at the Blast Furnace Park in Lithgow.
As we drive into the city we passed a couple of police cars. I was going a few kilometres
over the speed limit and hit the brakes as soon as I saw them. A couple of kilometres
further down the road the cars came up behind me with their lights on and I
thought..."Damn, I got busted", but I was really surprised when they
went past me without stopping...I was even more surprised when they pulled over
Chris in front of me.
He was busted for driving his car without a valid registration (he had
forgotten to pay it a few weeks earlier), given a fine and they told him that
he was not allowed to drive any further without a valid registration.
After the cops left he quickly went on the internet and renewed all the
paperwork online so we were able to keep going.
The blast furnace is an old iron smelter dating back to more than 100 years ago
when a lot of iron was dug out of the surrounding area and processed here to
produce steel. It is interesting walking around the old ruins of which much of
the building foundation still exists.
We also used this as an opportunity for some more fighting
jump shots.
After this it was back to Sydney...
7. October 2011 07:17
by Rene Pallesen
0 Comments
Aiden is now 16 Months and he is now able to crawl and stand up. He is slowly starting to walk (a few metres at a time) when supported by a walker but he is still not able to walk unsupported. He also likes sitting on this little car we have for him, racing around the lounge room.
He favourite foods are Strawberries, Mango, Durian and Yoghurt.
We did another photo shoot the other day with his favorite teddy called 'Scout'
25. August 2011 03:30
by Rene Pallesen
0 Comments
The next day was spent exploring the inner city itself. Surprisingly there are not a lot of turists in Zagreb. Most of the places were went to seemed to be mostly locals. It is not loke other capital cities where you see a lot of tour groups etc. Here we sometime had the feeling that we were the only tourists.
The In the morning we explored the horse shoe shaped parks and all their buildings. These parks are have a lot of buildings such as the University and the National Theatre located in them.
This is the National Theatre with the Fountain of Life in front of it.
One of the statues is of St George slaying the dragon.
We also had a look at the Dolac market in the middle of the city.
In the afternoon we also explored some of the churches although some of them were closed for us to visit inside (Maybe because it was Sunday).
This is the St Marks church. The roof tiles show the coat of arms of Croatia and Slovenia. The church also has the Croatian Parliament located next to it so a lot of police and security looking at me suspeciously while setting up my tripod.
We also made it to the big cathedral which apparently is under constant renovation.
We also went to the Stone Gate that contains a status of the Virgin Mary that micraculously escaped being destroyed in a fire. All the locals would come here to light a candle.
In the late afternoon we went to the Strossmayer Promenade. This is a place where the local artists sell and display some of their work and also contains a rather special statue.
Aiden was very facinated by this strange man sitting on a park bench.
 ...And next day it is time for the long journey back to Australia.
24. August 2011 04:31
by Rene Pallesen
0 Comments
Before heading back to Australia we spent a couple of days in Croatias capital Zagreb. Kim had found us accomodation at the Best western which was centrally located very close to the centre of Zagreb and just across one of the big parks. One of the advantages of this hotel was that there was plenty of parking at the hotel and it would have been difficult/expensive to park on the street otherwise.
Driving in Zagreb was a real challenge. It was full of one way streets with lots of road works. There were lots of bicycles and there were trams everywhere.
 After arriving we went for a walk across to the park and square and along the way we didn't see many restaurants so I stopped at a tourist information to ask them where we should go to find a selection on places. When we went to those places later in the evening there were hardly any restaurants. There were a lot of bars serving drinks and the places were packed, but they were not restaurants. We eventually found a place and the food was very nice, but this was pretty much the trend for Zagreb, lots of people going out for drinks, but very few people going out dining. I am not sure if this was a cultural thing or just because of the costs associated with going out. Next day we did find the one of the old streets had loads of restaurants but still nowhere the variety we had seen elsewhere on our travels. Next morning we decided to first visit some of the places that were on the outshirts of the inner city and required us to have transport. We first went to the Maksimir Park which also has a zoo. The park itself doesn't have much in terms of scenery and facilities although it is nice enough.
The building for the cafe (Kiosk) in the middle of the park was was in bad need of some maintenance with large pieces of rendering and paint falling off the building.
 The Zoo was pleasant and they had a large selection of different animals. It was really hot in there so the zoo keeper were spraying them with water to cool them down a bit. The most exciting specimen in the park was this lot of Homisapiens...very rare and irreplaceable.
Next was the Mirogoj cemetry. This is the oldest cemetry in Zagreb and is absolutely amazing in terms of the graves there. Some of the graves belonged to old families and I counted some that had 15 family members buried there dating back to the early 18 hundreds.
 The place was huge, the really old section would have been at least 500 metres long as was very beautifully set up.
 The following day we decided to explore the inner city of Zagreb. at the hotel we had picked up a "Zagreb Step-by-step" guide. This turned out to be the best tourist guide I have ever seen. It was very comprehensible and provided us with a very logical route to follow. It was so good that I was able to provide ongoing commentary to Kims video. I brough back a copy of the guide which I intend to send to NSW tourism when I am done with it.
23. August 2011 02:04
by Rene Pallesen
0 Comments
|
Den største af de tre, Kheops pyramide, er 146 meter høj,
920 meter i omkreds og består af 2,3 millioner stenblokke! Hver
blok var mindst en meter høj, så man kan forestille sig
hvor massive disse pyramider var.
Den næststørste Khefrens (Kheops søn) pyramide har
stadig noget af de glatte skinnende kalkstens dækning, som engang
dækkede alle pyramiderne.==>
Den massive solbåd, som engang bragte
faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre Dronninge pyramider
står ved foden af den massive Kheops pyramide. Vi havde ikke mulighed
for at komme ind i gravkammeret denne gang, men jeg føler mig
privilegeret over at jeg var derinde, og stadig har nogle minder fra
begivenheden.
|
Sphinxen
 Pyramiderne
rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand
under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den
som målskive, så næsen og faraos skæg er for
længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte
den "Sphinx", som var basseret på en mærkelig
skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af en løve, som
ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en gåde - hvis gåden
ikke blev gættet, blev man måltid for Sphinxen. Trængslen
af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne kun bevæge os i gåsegang.
Gennem tiden ser det ud til, at turisterne må se Sphinxen på
længere og længere afstand. For 50 år siden kunne
Bedstefar røre ved Sphinxen og også klatre op på
toppen af pyramiden; for 20 år siden var Sphinxen hegnet inde
med et lille trådhegn, men jeg kunne stå tæt ved den;
nu ligger den i et stort hul, hvor besøgende kun kan se den tæt
på gennem zoomen på deres kameraer. 4 tusind år senere
bjergtager den stadig os alle.
|
Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30)
Ja, du læste rigtig - vi ventede
alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn
op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag til hele familien. Dette
fulgtes op af en  larm
fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for
et Ægyptisk par I receptionen.
Denne morgen fløj vi til Asuan for
at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da
vi ankom, tog vi på en "felucca" (nilbåd) tur
på Nilen med en fantastisk panorama til "Tomb of Nobles"
(de overordnedes grave). Da vi kom tilbage fik vi vores værelser
på en fire etages krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin
og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i
bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende
bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.
Om aftenen havde vi mulighed for at besøge
byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder,
dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød,
gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af
os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede
og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst
brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet. |
 
|
Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)
Det ser ud til, at nogle I familien har
pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk
salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette
forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.
Den ufærdige Obelisk
Hvis denne obelisk var blevet færdig,
ville det have været den højeste og tungeste nogensinde
fremstillet på 142 meter. Den ligger i et granitstenbrud, færdighugget
på tre sider, men opgivet da en revne viste sig i stenen. Det
er næsten umulig at forestille sig, hvordan de gamle ægyptere
kunne flytte selv en enkelt sten fra dette stenbrud, da dette sted er
ganske mange mile fra alle monumenterne, som er færdigfremstillet.
Uheldigt for Ægypten er de fleste obelisker blevet spredt til
andre lande - til Italien, England, Frankrig og selv Argentina - af
fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder. Mange
af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam ringede
med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg). |
 
|
Den Høje Dæmning
 I
århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten
der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert
for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen
blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.
For 30 år siden blev den nye Høje
Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser
sø mod syd. ==>
Det betød, at mange mennesker måtte
flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom
også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet. |
 På
sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang
og 980 m bred ved foden.
Der er blevet brugt tre gange så
mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.
Da dæmningen er militært område,
må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb
på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet,
hvilket ville være en katastrofe for landet.
Efter kun 10 minutter "ringede"
Adam os tilbage til bussen igen.
|
Philae templet
 Efter
den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae templet
oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne måtte
se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den Høje
Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme templet
for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø med
et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås
med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe.
Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og
renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af
Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets
vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med
hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var
ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske
guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre
ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge
Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og
til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde
op.
|
 Kom
Ombo
Skibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter
en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk
dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan
til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen af krokodilleguden Sobek.
Den gamle by er for længst forsvunden og krokodillernes eksistens
på de nærliggende sandbanker er blevet jagtet til udryddelse.
I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo
templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus,
den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden
til at fordybe os i  dette
tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører,
der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs
nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med
menneskekød, og den største krokodille blev fanget og
mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru)
var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle
se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier
fundet i templet.
Vi returnerede til et lille cocktail party
før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige
for personalet og for at gøre vores tur behagelig.
|
Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til
Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte
Horus templet og sejlede videre til broen over Nilen og slusesystemet
ved Esna.
Horus templet
 Dette
er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk
tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper.
Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have
set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med
pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus
og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse.
Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus.
Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget
af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede)
på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet
helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af
templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror
Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver
tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens
vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til
store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).
|
 Tilbage
på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km
syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket,
sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var
rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller
for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store
palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende
flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer
utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak
- han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere
på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen,
der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede
Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie,
Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.
|
 Vi
ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter
en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede
efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale
boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle
gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå
eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste
af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede
af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt
arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger
eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello
og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med
små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske
udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden.
Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede
tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første
sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind),
når børnene blev for støjende og nærgående,
trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over
en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som
var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke
René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt
med børnene, som var støvede og klædt i de lange
Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod
os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride
gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe
og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden
sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun
med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne
fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så
lang tid, at det var godt at komme væk.
Gennem slusen
Vi
sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige
nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene
og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til
aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk"
middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske
dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush,
varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter,
linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men
er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket
hoved med små magre oberginer som ører sat op på
et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord
med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk
agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem
22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.
Ved
slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som
regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen,
hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene
blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran
skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time,
selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd
at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest
fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den
snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.
|
Fredag 19 November 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor,
vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket
og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser,
som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor
vi skulle besøge fire steder.
Kongernes dal
Bygmestrene af de store pyramider opdagede,
at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde
faraoer eller rigdommene, der var med i gravene, for gravrøvere,
så fra det 18. dynasti startede de gamle ægyptere med at
grave i undergrunden. Rullende bakker og dale af sand, grus og solid
sandsten - det er forbavsende at tænke sig, at de gamle Ægyptere
var i stand til at begrave over 300 faraoer hvoraf kun 62 er fundet
(den sidste var TutAnkhAmun). |
 Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet,
har en pyramidelignende fason. |
Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun
en håndfuld var åbne på dagen med lange køer
ved alle.
Vi besøgte gravene for Ramsesene
III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede,
andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige
fingre.
|
 Der
var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan
de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket
med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved.
Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og
Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst.
I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag
uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt
graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende,
at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort
i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de
er blevet udgravet.
|
Memnon kolosserne
 Lige
efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18
meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men
mener var Ægyptens største tempel, endnu større
end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af
en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod
fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet
af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter
at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170
efter kristus, forsvandt lydene.
Til vores morskab gjorde Adam endnu et
"kommisions stop" ved en alabaster butik. Han kunne ikke forstå,
hvorfor vi brød ud i latter. I stedet for at boycotte turen,
skyndte vi os alle ind for at få en kop gratis myntete (som ikke
havde noget med myntete at gøre). René førte an
i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte alabastergulv
som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret for en lille
10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja til, hvorefter
butiksassistenten gik for at sætte den til side.
|
Hatshepsut templet
 I
nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige
Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet
arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets
ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget
af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt.
Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen
Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone,
hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes
tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for
et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske
ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor
afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.
Så fik vi frokost og et lille hvil.
Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet
havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng,
så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René
havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var
lavet i andre familiemedlemmers værelser!
|
 Karnak
Luxor templer
Karnak var kendt som "Ipet-Isyt"
- det mest perfekte af stederne.
Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis
det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500
år af efterfølgende generationer af Faraoer.
Det var boplads for Faroer, stedet for
gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder
ansat.
Karnak er berømt for dets gigantiske
søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på
21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.
Engang stod der statuer af Faraoer mellem
søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende,
som at passere gennem en hal af kæmpe guder. |
<== Ramses II var ansvarlig for meget
af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i
flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren.
Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende
obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den
er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den
er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år
var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens
tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt
over hele verden.
Jo længere vi kommer ind i tempelområdet,
jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når
den anden ende, ligger alt i ruiner. |
Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen,
der omfavner sin Farao.
Det blev betragtet som tabu at vise billeder
med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket
af en guldplade.
Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes
renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle
gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort
ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en
stor skare af folk vandre omkring skarabellen.
Efter 1½ time måtte vi videre…
til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk,
der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede
t-shirts for. |
Til sidst på vores tur: Luxor templet==>
Der var en avenue af Sphinxer, som engang
forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.
Engang i Faraoernes tid lå Luxor
templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi
den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh.
havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne
kræver bevaret under restaureringen af templet.
Templet synes ikke oversvømmet med
turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet
et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen. |
 Efter
turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet,
mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort
tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem
gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk levede - gamle mænd
ryger vandpibe, skrædere syer dragter, en mand vasker kopper i
en kaffeshop, en åben slagter med kroppe hængende ved fortovet,
små børn hviner for at blive fotograferet, kvinder klædt
fra top til tå i sort, børn glad vinkende fra alle hjørner
- disse mennesker smilede mere og syntes venligere - og ingen spurgte
efter bakshees (drikkepenge), og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede
for at få en sodavand på tagterrassen af en hotel og betragtede
endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.
|
|
|
|
|
  
|
 Efter
vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde
og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish"
- en fremvisning af Sufi dans.
Sufism, en halv-mystisk gren af Islam,
med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå
en trancelignende forening med Gud.
Tilskyndet af takten fra trommer, strenge
og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet
skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en
snurretop.
Photo Courtesy of Tour
Egypt Photos
|
Lørdag 20 November 2004 (start
4:45)
De fleste af familien nød krydstogtet
og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen
af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede
og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien
utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer
og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig
Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede
sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede
på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål
og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål.
Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede"
stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var
en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.
Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus
med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel
tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København,
var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle
medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os
en hel dag at komme hjem.
Der er en vis portion tristhed at det måske
er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre.
René har været med på måske ti samlinger, planlagt
af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som
en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive
inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer
i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af
verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark. |
§ Fin § |
|