Perfect Moments Photography | A Rene Pallesen Journal

Bedstemor's 85 års fødselsdag ( 13 - 20 Nov 2004 )

Det gamle Ægyptens historier og legender har længe markeret sig gennem film som "Kleopatra", "Mumien" og begejstret os kvinder med Omar Sharifs optræden i "Lawrence of Arabia" og "Doctor Zhivago og senere i tegnefilm som "The Prince of Egypt". Der er en vis mystik omkring mellemøsten skildret for os i en meget ung alder, når vi hørte godnathistorier som "Ali Baba og de 40 røvere" eller "Sinbad Søfareren" - de fleste af os har en drøm om at se pyramiderne.

Jeg var meget heldig at få muligheden for 20 år siden sammen med mine forældre at komme til Ægypten, men som 10 årig er der ikke så meget et barn kan huske. Men dette år samles Familien Pallesen igen engang for "Matriarkens" 85 års fødselsdag. Det er tradition for familien at samles og rejse til et eksotisk land - tidligere har det været Tunesien, Marokko, Tyrkiet og Gambia - og nu for Bedstemors ønske om at se Ægyptens pyramider, som hendes mand så for 50 år siden.

Bedstemors tre børn, seks børnebørn (Nikolai kunne ikke komme med), fire oldebørn og respektive ægtefæller, alle tog sammen til det magiske Ægypten. Det er efterår med varme dage og kølige nætter - en kontrast til den kommende vinter i Danmark.

Lørdag 13. November 2004
Afrejse til Ægypten

Vores familie måtte af sted kl. 3.30 for at nå flyet kl. 6.55; 4½ time senere ankom vi til Cairo lufthavn. Jeg har en svag hukommelse om en meget varm lufthavn med komplet kaos, med mennesker, der skubber for at få deres kufferter igennem, råbende gennem en masse larm. Nu fandt vi en næsten ren og ikke tætpakket lufthavn.Vi mødte AP-Travels repræsentant, som tog os til Hotel Pyramissa, hvor vi tilsyneladende blev glemt i Pianobaren, til en af os fik den lyse ide, at bede om vores værelsesnøgler. Pallesen familie venter på værelser

Vores familie deltes om en toværelses suite med et stort fællesrum. Vores første eftermiddag blev brugt til en spadseretur rundt i kvarteret for evt. at finde et sted for familien at spise. Vores hotel lå på den anden side af floden i forhold til centrum, så der var ikke meget at se på sammen med, at mange butikker var lukket p.g.a. Ramadanen, den Islamiske fasteperiode fra daggry til solnedgang. Søndag var sidste dag i Ramadanen, så mange var i gang med at forberede den sidste faste.

Sluttelig spiste familien til aften i hotellets "Orientel" restaurant i Ægyptisk stil. Vi regnede med at få ordentlig Ægyptisk mad, men blev skuffede over at få lunkent mad. Risen var meget tør, lammekødet var meget småt og maden var en blandet fornøjelse. Til vores overraskelse, efter vores kommentarer, fik vi serveret ekstra tallerkner med lokal Ægyptisk frugt så som friske dadler og duava. Til vores morskab smagte alle Ægyptiske vine ens, uanset mærke. Der var masser af Ægyptisk øl og selvfølgelig levede danskerne op til deres drikkeevner og Bedstemor gav maden til alle.

Søndag 14. november 2004

Første nat sov vi ikke så godt - at sove i en fremmed seng kombineret med koranbøn fra en nærliggende moske gav os ikke ligefrem en fredfyldt søvn. Imidlertid var vi alle tidlig oppe for at mødes i Bedstemors værelse for at overraske hende med danske fødselsdagssange til flimmer med danske flag og små gaver. Denne familie overrasker fødselaren og alle synger unisont denne meget søde fødselsdagssang.

Citadellet Muhammad Ali Moskeen

Udsigten fra Citadellet

Vores første besøg gjaldt Citadellet. Det er byens fort og husede engang den kongelige familie og skønt det meste af komplekset er åben for besøgende, besidder militæret stadig en del, som er lukket område. Det tager en halv dag at komme gennem hele Citadellet, hvilket vi ikke havde mulighed for. I stedet tilbragte vi vores tid i Muhammed Ali moskeen.

<== Der er en fantastisk panorama over byen fra den Vestlige terrasse - fantastisk at Cairo ikke et bygget af ens mudderfarvede stenbygninger. Det mest bemærkelsesværdige ved Cairo er imidlertid mangelen på farver og farverne stemmer overens med ørkenens farver.

Mohammed Ali Mosque

Vores guide Adam/Mohammed gav os en ringe indsigt i funktionen eller historien af Citadellet, og i stedet pladserede gruppen i hjørnet i hjørnet af Muhammed Ali moskeen som en gruppe skolebørn, og gav en lektion om Islamisk lov og sædvane.

Da René vovede sig til at spørge om mere om Citadellet, blev han skældt ud for at afbryde og fik besked på at lytte. Vi fik aldrig muligheden for at finde 7-tallet Napoleons tropper hade malet over port for at undgå de uvante arabiske navne, eller det halvrunde tårn, da vores guide simpelthen ikke vidste, hvor de var.

Ind i Mohammed Ali Mosque

I den tid havde jeg muligheden for at spadsere lidt for mig selv og gå i moskeens skønne alabaster arkader. Den himmelhvælvede centrale bederum var et glimmer af hundrede af lys, der hang i koncentriske cirkler. På loftet var der arabiske inskriptioner i guld. Kvinder skulle være anstændig klædt og kunne ikke bære ærmeløse trøjer eller korte shorts eller skørter. I et hjørne af rummet lå sarkofaget med Muhhamed Ali - grundlægger af moskeen og Albanisk handelsmand, grundlægger af dynastiet, som herskede til revolutionen i 1952.

Cairo Ægyptisk Museet

Jeg huske turen rundt i dette museum, hvor jeg kiggede ind i smudsige glas montre og stirrede på de rynkede ansigter af nogle engang kendte faroer som Ramses II og undrede mig over, om disse gamle Ægyptere var giganter i deres store kister.
20 år senere var det næsten umuligt at skubbe sig gennem mængderne af turister - kun nyttigt fordi deres guider gav flere informationer end vores. Med kun to timer var det umulig at se hele museet og slet ikke de kongelige mumier.
Museet fejrede sit hundred år med en speciel udstilling omkring TutAnkhAmun - det mest berømte fund. Med rejseguiden i hånden "aaaede" og "åååede" vi over guldskattene fundet i hans grav - en guldtrone med den berømte scene med TutAnkhAmons dronning, der tilbeder ham, kister af ibenholt og elfenben, jagtskjolde beklædt med gepardskin, buer og pile, alabaster krukker med kong Tuts mummificerede organer, guld sarkofager - da Howard Carter havde fundet sådanne skatte for en lille kendt drenge-konge, forestil jer, hvad Ramses II´s grav har indeholdt. Kong Tuts inderste kiste af rent guld og og den berømte maske af guld, som alle gerne vil se, er trykt i mange Ægyptiske billedmaterialer.
Museet er blevet en ny pengemaskine for Ægypterne med yderligere en entre for at se de kongelige mumier. Vi måtte være tilfreds med at se dyremumierne - katte, hunde, fugle, geder, Nile Perch (ja, også fisk!) og mest fantastisk var en 7 meter krokodillemumie.
Udstillingerne var på øverste etage opsat efter emne og på underste etage i kronologisk orden uret rundt fra det Gamle Kongerige, til det midterste og sluttende med de Nye og Sidste Kongedømmer. Der var værelser fyldt med kæmpe sarkofager (kister), som hver ville veje en tons, et værelse fyldt med miniaturer, der viste daglig liv i Ægypten, et værelse fuld af falmede gamle papyrusskrifter og værelser fulde af brokker og stykker fra ruiner, statuer, palads gulve - et sted, man kan tilbringe dage med en ordentlig rejse guide.

Khan Al-Khalili

På gaderne af Ægypts største bazar, Khan Al Khalili

Efter et stop på en Ægyptisk parfumefabrik og en frokostpause, kom vi til Khan Al-Khalili, det ældste basar i Ægypten, som går tilbage til 1300-tallet. Gamle tiders købere besøgte Khanen for at kigge på varerne bragt dertil af handelskaravanerne. Vi finder ikke længere slaver, silke, juveler eller diamanter, men træ guitarer, skønne klude tæpper, klæder, t-shirts, papyrustryk, vandpiber, bunker af tøj, aromaen af krydderier breder sig og boder med stakke af rødt, guld og blå pulver og sække med frø og bønner. Kobbersmede udhamrer fade, terriner, kaffekander og enorme halvmåneformede toppe til minareter. Det er et ritual i basarer at tinge om priserne, lokale såvel som gæster - almindeligvis til en tiendedel af den budte pris - har du betalt en tredjedel, har du betalt for meget. Vi havde kun en time til vores rådighed, men mange af boderne var lukkede for siesta og for ramadanen. Ulla og jeg pegede på nogle sække af mangefarvede krydderier. Han ville have 50£ (50 kr.), men efter jeg sagde "da ketir awi" (det koster for meget) og gik, fulgte sælgeren efter os en kilometer mens han reducerede prisen fra 40£ til 30£, 25£, 20£, og efter vi i spøg råbte 10£, tilbød han 15£, 10£ og endelig 5£ før han opgav os. Efter megen tingen lykkedes det os få to udsmykkede parfumeglas flasker for 20£ (20 kr.).

Bedstemor's fødselsdagfest

Bedstemors fest

Irene og Ole havde sørget for et privat værelse til Bedstemors fødselsdagsfest. Et enkelt langt bord i et værelse i Ægyptisk stil. Sølv fade i to rækker midt på bordet med ild under holdt maden varm.

Vi fik kommen-panneret stegt fisk, kyllinge filleter på Ægyptisk stil, kanel-krydret ravioli, ris, kartoffelmos og steg i pebbersauce, "sang" og brød med Ægyptisk vin og øl til Bedstemor.

Mens børnene legede i et hjørne, var der meget snak bordet rundt, og aftenen sluttede med chokolade og frugt kage pyntet med "Happy Pirthday" (det er ikke en fejl) og vi morede os over os over overfloden af Ægyptiske kager - bagværk, semulje tærte, rosenvands krydrede tærter og tærter, der smagte af flydende honning… Ulla ville gerne have resten af desserten med sig (undtagen den rosenvands krydrede - det var morsomt at se hendes udtryk - rosenvand dufter næsten som parfume). Tjenerne var hele tiden meget opmærksomme, passerede hver andet minut for at opvarte os.

Det bedste var, at Bedstemor blev som to årig, da hun skulle puste lysene på kagerne ud. Som danskerne ville sige, "det var meget hyggeligt!"

Mandag 15. november 2004 (start 7:30)

Fra de grå bygninger og gader I Cairo kørte vi 24 km mod sydøst til Saqqara, skiftende fra ensartet brun til frodige grøne marker med grøntsager og hundrede af dadelpalmer. Det var som en oase, hvor et fint slør gav en uvirkelig følelse af de frodige områder i det gamle Ægypten. Kvinder i hellange sorte "abeeyas" fordelt i markerne, den gamle mand, der vandrede omkring - en stor kontrast til mylderet i Cairos centrum.

Saqqara's Trin Pyramide

Grundlagt som et nekropolis (begravelses by) for det gamle Kongedømme og et af de rigeste arkæologiske områder i Ægypten.

Trin pyramiden er mindre end halv så høj, som den største pyramide ved Giza, men dette monument var en forløber for de glatte pyramider. Tidligere var gravene bygget af soltørrede muddersten, rektangulære byggesten, der dækkede gravstedet. Men arkitekten Imhotep havde Zosers trinpyramide i Sakkara

den lyse ide at bygge med sten og bygge den trinagtige struktur fen gange ovenpå hinanden, og skabte den første pyramide.

Vi kom ind gennem den store sydlige gård - på størelse med en fodboldbane - gennem en koridor af 40 søjler inspireret af bundter af bundne rør. Mens Adam holdt endnu en af sine taler, blev jeg antastet af en klæde og turbanklædt Ægypter, som førte mig op til toppen, hvor jeg fik et godt skud af de fantastiske søjlers top, før jeg blev skældt ud af Adam og tigget for "baksheesh". Jeg var taknemmelig for at blive reddet fra Ægypteren, som ikke ville lade mig gå uden baksheesh, af et par Italienere. Da jeg kom ud fra koridoren blev jeg imidlertid blændet af det hvide sand og den enorme pyramide alene omgivet af sten fra andre ruiner og en meget mindre trekantet høj af sten i baggrunden. Selv om morgenen var køkig, så varmede solen os, mens vi vandrede nord omkring pyramiden.

Memphis

Engang hovedstaden i det gamle Ægypten, uudgravet på grund af landsbyen, bygget over den gamle by, og det hævede grundvandsspejl på grund at Asuan-dæmningen. Der er en lille park med nogle få fund, brokker og stykker, men den mest spændende ting at se er en kolos af Ramses II, der ligger på ryggen og mangler den nederste del af benene. Kolossen ville have været 5 etager høj, hvis den havde været hel. Midt i parken ligger den største alabaststatue, der er fundet - en sphinx på 80 tons - tænk hvilke skatte, der kunne have været fundet, hvis Memphis kunne udgraves, især da denne gamle by lå på halvvejen mellem Øvre og Nedre Ægypten.

Vores sidste stop før frokost var ved en papyrus butik - endnu et sted med kommission til Adam. Bedstemor købte en papyrus med det Ægyptiske alfabet i heroglypher. Nogle af papyrusbillederne kostede 3500£ (3500 kr). Til frokost fik vi et udmærket Ægyptisk måltid ude midt i ingenting. Vi fik glimrende mezza (ægyptiske tapas) af baba ghanoush (ristet aubergine dip), tzatziki (agurke dip), hummus (kikærte dip), fuul (bønner) serveret med friskbagte pitabrød, varme vinblade ruller, lamme kofta og ny grillet kylling med timian. Det var et måltid for konger og det bedste Ægyptiske måltid, vi fik på hele turen.

Pyramider af Giza

De store fantastiske pyramider i Giza. Her ses vi den største pyramid - Cheops/Khufus pyramid

Fra luften ligger ørkenen og pyramiderne lige op til byen, 16 km fra Cairo.

Jeg husker svagt at blive puklet op ad en overraskende varm skakt, oplyst af en enkelt lyspære, og komme ind i et meget køligt, mørk rum, hvor der stod en enkel stensarkofag; rummet var tomt, men med tilfældige firkantede huller i væggen til mad til livet hinsides.

Jeg var inde i Dronningerummet i den største pyramide og nu 20 år senere kan kun de første 300 gæster daglig komme ind i disse pyramider - for en anseelig entre.

Den største af de tre, Kheops pyramide, er 146 meter høj, 920 meter i omkreds og består af 2,3 millioner stenblokke! Hver blok var mindst en meter høj, så man kan forestille sig hvor massive disse pyramider var.

Den anden største pyramid - Chephrens pyramid

Den anden største pyramid - Chephrens pyramid

Den næststørste Khefrens (Kheops søn) pyramide har stadig noget af de glatte skinnende kalkstens dækning, som engang dækkede alle pyramiderne.==>

Den massive solbåd, som engang bragte faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre Dronninge pyramider står ved foden af den massive Kheops pyramide. Vi havde ikke mulighed for at komme ind i gravkammeret denne gang, men jeg føler mig privilegeret over at jeg var derinde, og stadig har nogle minder fra begivenheden.

Sphinxen

Pyramiderne rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den som målskive, så næsen og faraos skæg er for længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte den "Sphinx", som var basseret på en mærkelig skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af en løve, som ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en gåde - hvis gåden ikke blev gættet, blev man måltid for Sphinxen. Trængslen af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne kun bevæge os i gåsegang. Gennem tiden ser det ud til, at turisterne må se Sphinxen på længere og længere afstand. For 50 år siden kunne Bedstefar røre ved Sphinxen og også klatre op på toppen af pyramiden; for 20 år siden var Sphinxen hegnet inde med et lille trådhegn, men jeg kunne stå tæt ved den; nu ligger den i et stort hul, hvor besøgende kun kan se den tæt på gennem zoomen på deres kameraer. 4 tusind år senere bjergtager den stadig os alle.

Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30)

Ja, du læste rigtig - vi ventede alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag til hele familien. Dette fulgtes op af en Familien i en

larm fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for et Ægyptisk par I receptionen.

Denne morgen fløj vi til Asuan for at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da vi ankom, tog vi på en "felucca" (nilbåd) tur på Nilen med en fantastisk panorama til "Tomb of Nobles" (de overordnedes grave). Da vi kom tilbage fik vi vores værelser på en fire etages krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.

Om aftenen havde vi mulighed for at besøge byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder, dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød, gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet.

Den anden papyrus har jeg købt fra bazaren

Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)

Det ser ud til, at nogle I familien har pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.

Den ufærdige Obelisk

Hvis denne obelisk var blevet færdig, ville det have været den højeste og tungeste nogensinde fremstillet på 142 meter. Den ligger i et granitstenbrud, færdighugget på tre sider, men opgivet da en revne viste sig i stenen. Det er næsten umulig at forestille sig, hvordan de gamle ægyptere kunne flytte selv en enkelt sten fra dette stenbrud, da dette sted er ganske mange mile fra alle monumenterne, som er færdigfremstillet. Uheldigt for Ægypten er de fleste obelisker blevet spredt til andre lande - til Italien, England, Frankrig og selv Argentina - af fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder. Mange af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam ringede med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg).

Den ufuldendte Obelisk De meste familier kom ikke så langt til her

Den Høje Dæmning

I århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.

For 30 år siden blev den nye Høje Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser sø mod syd. ==>

Det betød, at mange mennesker måtte flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet.

På sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang og 980 m bred ved foden.

Der er blevet brugt tre gange så mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.

Da dæmningen er militært område, må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet, hvilket ville være en katastrofe for landet.

Efter kun 10 minutter "ringede" Adam os tilbage til bussen igen.

Philae templet

Vi sejler til Philae templet

Efter den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae templet oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne måtte se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den Høje Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme templet for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø med et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe. Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde op.

Kom Ombo

Skibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen af krokodilleguden Sobek. Den gamle by er for længst forsvunden og krokodillernes eksistens på de nærliggende sandbanker er blevet jagtet til udryddelse.

I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus, den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden til at fordybe os i 2 crocodil mumie på Kom Ombo temple

dette tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører, der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med menneskekød, og den største krokodille blev fanget og mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru) var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier fundet i templet.

Vi returnerede til et lille cocktail party før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige for personalet og for at gøre vores tur behagelig.

Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)

Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte Horus templet og sejlede videre til broen over Nilen og slusesystemet ved Esna.

Horus templet

Den smukke Horus temple i Edfu

Dette Perfect Moments Photography | A Rene Pallesen Journal

Home

21. August 2011 02:09
by Rene Pallesen
0 Comments

Driving to Bled via Karlovac - Slovenia

21. August 2011 02:09 by Rene Pallesen | 0 Comments

Driving to Slovenia we again chose to take the scenic route rather than take the highway to Zagreb and then to Slovenia from there. Instead we took the scenic road to Karlovac and then straight north across the border from there.

The was a very small road through a hilly landscape consisting mostly of farms and forests. A great and very enjoyable drive.

When we arrived to Karlovac I noticed a field just outside the city limits where they had deposited a lot of military hardware such as tanks, planes and artilery.

We decided to stop and have a look and it was almost like a museum, but there didn't seem to be anyone taking and entrance fee. There were also a number of bombed out buildings surrounding the field.

Karlovac was badly damaged during the war. Especially the southern part where this field was was totally destroyed. It was pretty much on the frontline between the croats and the serbs. The United nations tried to keep the parties apart, but the croats detroyed the UN observation posts.

The serbs responded with a heavy bombardment of Karlovac firing 5-6,000 grenades into the city every day (that is a lot) as well as by firing missiles into Zagreb.

One of the things on display was one very much shot up and crashed Mig 21...I would assume from the Yugoslav/Serbian Army based on the markings.

The Croatian markings were different on the other Mig21 on display.

Besides from this there were a lot of other hardware such as tanks and artilery as well as one russian missile launcher. I am pretty sure the first tank is an M84 and I think the other ones are Russian T55's.

It was obvious that most of the equipment here had been used in action and some of the equipment was improvised and was also badly shot up such as this armoured personel car.

Afterwards we drove through the city itself and it was obvious that the scars of the war on the buildings were very visible just like in Mostar.

Ironically the main industry in Kardovac today is Arms production and they are a major producer and exporter of handguns.

Driving north from Karlovac we entered a mountain range leading us across the border. On the top we found the Slovenian border and crossed it easily.

It was now lunch time and coming down on the other side we started looking for a place to have eat. We found a restaurant at the foorhills and decided to order todays special having no idea what the price was. We decided to skip the initial soup that was part of the menu and went straight to some very solid mains. The waiter then brought us deserts as well. In total the bill came to 18 Euros including drinks...Kim called this the greatest bargain on our trip.

Not far from there we again joined up with the highway that would take us to Bled. After a while we came to the check for Road Tolls. Not knowing how it worked and not sure which lane I was supposed to be in I had to just go through the gates without paying. After another 30 kilometers we encountered we came to another toll gate and this time I decided to go through the truck/bus lane as it seemed like this one had a cashier. I asked him how the system worked and he said that I had to purchase a weekly pass (so we did). I also asked him what would happen if I didn't have a pass and he told me that I would get a 300 Euro fine...Oouch!!! But he also said that the controls were manual controls, so unless I was stopped I would be ok.....Whewww!!!

The rest of the drive to Bled was a breeze from there on. During our whole trip we used my GPS navigator extensively. Although it wasn't totally accurate all the time for these countries it would still get us most of the way and the driving would definitely have been a lot less enjoyable if we had to use a map all the time.

20. August 2011 07:32
by Rene Pallesen
0 Comments

Plitvice Lakes - Croatia

20. August 2011 07:32 by Rene Pallesen | 0 Comments

We had heard a lot about Plitvice Lakes before we arrived to Croatia. One of the travel shows went as far as saying 'You haven't been to Croatia is you haven't been to Plitvice'. It is also one of the first natural sites that was listed as a UNESCO World Heritage site.

Some of the photos/footage we had seen from there was stunning.

Click here for more photos

When we arrived to the villa we were staying in the girl who checked us it provided us with a map of the national park and said that we should go there in the afternoon and get the big waterfalls out of the way. I asked her about Aiden and how easy it would be with his pram. She said that there were some steps, that once you were down at the lakes then it was mainly flat. She also said that on the second day we should do the other waterfalls. This route was longer but flat most of the way.

We arrived to the park and sorted out the park entrace fee and figured out how the parking worked. The decent down to the lakes was a long ramp...easy with the pram.
Once we arrived to the bottom this turned into a wooden walkway. The planks used hadn't been levelled but were just raw pieces of timber and it was very difficult and very bumpy for Aiden in the pram. The narrow walkway (without railing) was full of busloads of japanese tourists whick made it even harder to get through it. We were so busy strugling with getting through the crowds that it was very hard to enjoy and take in the scenery. The walkway was constructed only a few metres from some of the smaller but more scenic waterfalls and with all the people even without the pram it would have been not so as enjoyable as it could have been.

Fortunately the walkway was fairly short and once we hit gravel walkways the going became a lot easier. By this time the busloads had also turned back the same way they came so less crowds. At the end of the circuit we came to this little picturesque lake that had these small tour boats running on it to transport people from one side of the lakes to the other.

We took the boat across to the other side and found the dreaded 200 steps (I think Kim counted 211) from the lake shore back up to the busstop for the bus that would take us back to the carpark. At this point stairs were easy as long as there were no wooden logs or crowds.

Dinner tasted extra good this evening...a massive trout.

Next morning we went back to the park and started on the second circut that had been suggested to us. Again we encountered the wooden log walkways and this time they just kept going. we saw other people with prams who were also struggling. I did have a carrying harness with me, but it was fairly hot and Aiden doesn't like sitting in it for very long so I only carried him in it for short periods of time.

The walks themselves were not that crowded, but every time there was a waterfall it was really crowded and hard to get an unobstructed view.

The walk itself was really nice and the water in the lakes has this amazing turquiose blue colour from the limestone deposits in the water.

And the water is so clear that you can see all the fish swimming around.

It is these deposits that form the lakes and the waterfalls.

The track ended up at the same lake as the day before so we had to take the tourboat across. One of the families with a pram tried to jump the queue by carrying their pram down the hill and he dropped their baby out of the pram...what a chaos, but fortunately the baby was ok.

In the afternoon when we returned to the villa we put Aiden to bed and rushed back down to the park to re-do part of the walk from the day before. It was later in the afternoon so it wasn't as crowded and we found it a lot more pleasurable.

Kim kept asking about a partucular viewpoint of the waterfalls. We were unable to find this viewpoint, but there was a particular track that was closed for maintenance and I am sure that the viewpoint is from this track.

Anyway...in terms of expectations we found that Plitvice under delivered. we found that Krka National Park was amazing, less crowded (or a least more of a local Croatian crowd) and more pram friendly.

19. August 2011 07:31
by Rene Pallesen
0 Comments

Drive to Plitvice Lakes - Croatia

19. August 2011 07:31 by Rene Pallesen | 0 Comments

Driving to the Lakes we decided to take the old road rather than the highway.This road crosses the mountain range and then catches up with one of the larger roads further inland. We were told that after the highway was built there was less traffic on this road, but when we got onto it, it was completely empty of any traffic whatso ever.

The drive across the range was very different. It was very scenic and the road was in great condition. The landscape was very rocky and very dry, almost dessert like with low scrubs and there were many old farms and houses that had been left probably because life was too hard up here. I would have thought it would be the typical place to have goats roaming around, but we didn't see a single goat up on the high plateau. The farms looked like they were several hundred years old. It was the typical farms you see in these areas where the farmers every year pick up the stones they see in their fields and put them to the side to eventually form a type of fence line/walls around the field. Some of these walls were several metres high for even very small fields meaning that they were very old and that it would have taken a lot of really backbreaking work to be able to grow anything up here.

After about seventy kilometres we were across the plateau and one of the first larger town we arrived to was Knin. We decided to stop here to pick up a few supplies and site down and have some lunch. Not far from the supermarket was the trainstation and here was the very nice old steam locomotive. It was built in Budapest (possibly in 1955) and was now just sitting there rusting.

Knin was also the only place on our trip where we saw a significant military presence. I later found out that this was one of the Serbian strongholds during the was and they tried to break free of the newly independent croatia in 1991 as the Republic of Serbian Krajina. As it attempted to break off from Croatia in 1991 they ethnically cleansed the area of non-Serbs and set up their own local government. In 1995, the Croatian army retook the region and the majority of the Serb population fled or was displaced. There are today still some tension in the area and there are not a lot of opportunities. It is also close to the border and strategically located so hence the large military presence.

Just outside Knin we passed this weird structure on one of the farms. It was liks a big silo, but with a large chimney on top. Next to it there was a a wooden structure with some hoisting structure in it. I have no idea what this structure was for. It could be some sort of a furnace for melting something, but to be honest I have no idea...I would love to find out what this structure was for?? Today it looks like the building is used to store cow manure. There are some vineyards in the area so this could possible provide a clue. My guess is that it was for burning limestone (plenty of that around) to produce cement or mortar.

The remainder of the drive was on a much more busy road with large trucks. We managed to get to the lakes early afternoon. Just in time to have a quick visit to the lakes...but more about that in the next post.

18. August 2011 07:02
by Rene Pallesen
0 Comments

Coastal drive to Trogir - Croatia

18. August 2011 07:02 by Rene Pallesen | 0 Comments

The coastal drive from Dubrovnik back up to Trogir just north of Split is absolutely amazing. It follows the coastline closely all the way and it is both a fun drive and incredibly scenic. I found it better than the Great Ocean Road here in Australia.

One minute the road is really close to the water and you can see all these little bays with crystal clear water and sometimes with small beaches and people swimming. Next minute the road is up high and you get an incredible view of all the high mountains and islands off the coast. The whole route is dotted with small towns and beautiful little churches.

The road is really winding and does not have too much traffic on it, so it is a very pleasant and never boring. To complete the drive we also had to cross back into to Bosnia only to cross the border back into Croatia a few kilometers later.

Unfortunately both Kim and Aiden missed out on much of the scenery as they were sleeping most of the way.

Along the way we stopped in Markarska to get a bite to eat. It is an incredible little natural harbour with a steep backdrop to the mountains behind.

We stopped for the night in a small island town called Trogir. It is a charming little town with narrow passageways and very nice little restaurants. It is very popular with the rich in their 150 foot motor boats.

Kim had found a hotel right in the centre of the old town so we had to park outside the city and then walk in. We were only staying for one night, so it was easy for us to just pack one bag and leave the rest of our things in the boot of the car.

Arriving to the hotel we found that the Aircon and TV wasn't working...we complained to the reception desk and they came to have a look at it. It turned out to have been turned off at the fuse box. We turned on the Aircon and it was quite noisy but at least it was somewhat working.

Kim went to have a shower and suddenly I heard a very loud vacumm cleaner type sound and then Kim started screaming. I went out to the bathroom and there was water and soap everywhere...the walls, the doors (even the outside of the door) and the floor. The Jacuzzi in the bathroom had suddenly automatically turned itself on in the middle of her shower and the off switch wasn't working. The only way we could turn it off was on the fuse box...so now we knew why it was off when we arrived.

This turned out to be probably the worst of the hotels (Hotel Fontana) that we stayed in...it was really unbearable hot in the room, we couldn't open the window because we would be attacked my moscitoes, and if we wanted to turn on the noisy aircondition then the jacuzzi would automatically start every 10 minutes and disrupt our sleep. And the included breakfast was also not worth writing home about.

But besides from that Trogir was very nice. We spent a fair bit of time getting lost in the small alleys. Kim would ask if I had any idea where we were or where we were going...and I'd say "No, we are definitely lost" (Trogir is a very small island so you are never truly lost).

16. August 2011 09:49
by Rene Pallesen
0 Comments

Dinner in Montenegro

16. August 2011 09:49 by Rene Pallesen | 0 Comments

14. November 2004 11:02
by Rene Pallesen
0 Comments

Bedstemor's 85 års fødselsdag ( 13 - 20 Nov 2004 )

14. November 2004 11:02 by Rene Pallesen | 0 Comments

Bedstemor's 85 års fødselsdag ( 13 - 20 Nov 2004 )

Khan Al-Khalili

På gaderne af Ægypts største bazar, Khan Al Khalili

Bedstemor's fødselsdagfest

Bedstemors fest

Memphis

Pyramider af Giza

De store fantastiske pyramider i Giza. Her ses vi den største pyramid - Cheops/Khufus pyramid

Sphinxen

Den anden papyrus har jeg købt fra bazaren

Den ufuldendte Obelisk De meste familier kom ikke så langt til her

Den Høje Dæmning

Philae templet

Vi sejler til Philae templet

Dette er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper. Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse. Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus. Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede) på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).

Tilbage på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket, sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak - han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen, der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie, Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.

Vi ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden. Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind), når børnene blev for støjende og nærgående, trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt med børnene, som var støvede og klædt i de lange Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så lang tid, at det var godt at komme væk.

Gennem slusen

Vi sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk" middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush, varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter, linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket hoved med små magre oberginer som ører sat op på et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem 22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.

Ved slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen, hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time, selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.

Fredag 19 November 2004 (start 7.00)

Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor, vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser, som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor vi skulle besøge fire steder.

Kongernes dal

Bygmestrene af de store pyramider opdagede, at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde faraoer eller rigdommene, der var med i gravene, for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300 faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun).

Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet, har en pyramidelignende fason.

Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun en håndfuld var åbne på dagen med lange køer ved alle.

Vi besøgte gravene for Ramsesene III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede, andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige fingre.

Der var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved. Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst. I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende, at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de er blevet udgravet.

Memnon kolosserne

Colossi af Memnon

Lige efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18 meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men mener var Ægyptens største tempel, endnu større end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170 efter kristus, forsvandt lydene.

Til vores morskab gjorde Adam endnu et "kommisions stop" ved en alabaster butik. Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side.

Hatshepsut templet

Dronning Hatshepsuts terrassetempel

I nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt. Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone, hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.

Så fik vi frokost og et lille hvil. Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng, så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var lavet i andre familiemedlemmers værelser!

134 kæmpe-søjler af Karnak temple - verdens største tempelkompleks

Karnak Luxor templer

Karnak var kendt som "Ipet-Isyt" - det mest perfekte af stederne.

Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500 år af efterfølgende generationer af Faraoer.

Det var boplads for Faroer, stedet for gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder ansat.

Karnak er berømt for dets gigantiske søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på 21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.

Engang stod der statuer af Faraoer mellem søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende, som at passere gennem en hal af kæmpe guder.

<== Ramses II var ansvarlig for meget af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren.

Den højste obelisk i Ægypt - Hatshepsuts Oberlisk i Karnak tempel

Den højste obelisk i Ægypt - Hatshepsuts Oberlisk i Karnak tempel

Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt over hele verden.

Jo længere vi kommer ind i tempelområdet, jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når den anden ende, ligger alt i ruiner.

Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen, der omfavner sin Farao.

Det blev betragtet som tabu at vise billeder med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket af en guldplade.

Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en stor skare af folk vandre omkring skarabellen.

Efter 1½ time måtte vi videre… til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk, der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede t-shirts for.

Til sidst på vores tur: Luxor templet==>

Der var en avenue af Sphinxer, som engang forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.

Engang i Faraoernes tid lå Luxor templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh. havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne kræver bevaret under restaureringen af templet.

Templet synes ikke oversvømmet med turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen.

Efter turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet, mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk levede - gamle mænd ryger vandpibe, skrædere syer dragter, en mand vasker kopper i en kaffeshop, en åben slagter med kroppe hængende ved fortovet, små børn hviner for at blive fotograferet, kvinder klædt fra top til tå i sort, børn glad vinkende fra alle hjørner - disse mennesker smilede mere og syntes venligere - og ingen spurgte efter bakshees (drikkepenge), og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede for at få en sodavand på tagterrassen af en hotel og betragtede endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.

En ægyptisk kvinde bærer noget på hendes hoved

en Sko mager Tømmer En slagter

Efter vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish" - en fremvisning af Sufi dans.

Sufism, en halv-mystisk gren af Islam, med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå en trancelignende forening med Gud.

Tilskyndet af takten fra trommer, strenge og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en snurretop.

Photo Courtesy of Tour Egypt Photos

Lørdag 20 November 2004 (start 4:45)

De fleste af familien nød krydstogtet og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål. Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede" stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.

Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København, var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os en hel dag at komme hjem.

Der er en vis portion tristhed at det måske er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre. René har været med på måske ti samlinger, planlagt af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark.

BEDSTEMOR på Karnak tempel

§ Slut §

Tilbage til Ægypter indholdsfortegnelse

Tilbage til indholdsfortegnelse

Estimated loading time for current page: 4min 30s (based on 56K modem)

14. November 2004 10:57
by Rene Pallesen
0 Comments

Papyrus Paintings We Bought

14. November 2004 10:57 by Rene Pallesen | 0 Comments

Created: Dec 2004Last Updated: 21-Jan-2005

14. November 2004 10:53
by Rene Pallesen
0 Comments

Saqqara's Step Pyramid & Great South Court

14. November 2004 10:53 by Rene Pallesen | 0 Comments

Created: Dec 2004Last Updated: 21-Jan-2005

14. November 2004 10:52
by Rene Pallesen
0 Comments

The Sphinx at Giza

14. November 2004 10:52 by Rene Pallesen | 0 Comments

Created: Dec 2004Last Updated: 21-Jan-2005

14. November 2004 10:38
by Rene Pallesen
0 Comments

Khan Al-Khalili - Egypt's Oldest Bazaar

14. November 2004 10:38 by Rene Pallesen | 0 Comments

Al-Khalili's Bazaar / Markets, is the oldest market in Egypt, established some time in the 12th century. The surviving towers of the original markets go back to the 1500s and miles of shops adorn the streets.

I was looking forward to purchasing some papyrus paintings and some t-shirts, but it was rather quiet with half the shops closed.

However, we did see plenty selling wooden guitars, brightly tattered pouffe covers, egyptian clothes, spices, t-shirts, crappy papyrus paintings, plenty of bong-like pipes.

Wherever we went, we would see a couple of individuals smoking "water-pipes" (or what I would've called "bongs"). These bongs were brightly coloured, some intricately ornate and were inexpensive - AUD$40 for the ignorant tourist, less than AUD$10 for the savvy bargain-hunter.

Afterward only an hour, we all met up at a typical Egyptian coffee-house. We met up here because it seems, Adam wanted to smoke his water-pipe...

Created: Dec 2004Last Updated: 24-Jan-2005

Home

Pyramid of Cheops

Cairo's Hotel Pyramisa Coffee-shop

Bedstemor's 85 års fødselsdag ( 13 - 20 Nov 2004 )b

Home

Driving to Bled via Karlovac - Slovenia

Plitvice Lakes - Croatia

Drive to Plitvice Lakes - Croatia

Coastal drive to Trogir - Croatia

Dinner in Montenegro

Bedstemor's 85 års fødselsdag ( 13 - 20 Nov 2004 )

Papyrus Paintings We Bought

Saqqara's Step Pyramid & Great South Court

The Sphinx at Giza

Khan Al-Khalili - Egypt's Oldest Bazaar

Newsletter

Thank you