dte
faroer som Ramses II og undrede mig over, om disse gamle Ægyptere
var giganter i deres store kister.
20
år senere var det næsten umuligt at skubbe sig gennem mængderne
af turister - kun nyttigt fordi deres guider gav flere informationer
end vores. Med kun to timer var det umulig at se hele museet og slet
ikke de kongelige mumier.
Museet
fejrede sit hundred år med en speciel udstilling omkring TutAnkhAmun
- det mest berømte fund. Med rejseguiden i hånden "aaaede"
og "åååede" vi over guldskattene fundet
i hans grav - en guldtrone med den berømte scene med TutAnkhAmons
dronning, der tilbeder ham, kister af ibenholt og elfenben, jagtskjolde
beklædt med gepardskin, buer og pile, alabaster krukker med kong
Tuts mummificerede organer, guld sarkofager - da Howard Carter havde
fundet sådanne skatte for en lille kendt drenge-konge, forestil
jer, hvad Ramses II´s grav har indeholdt. Kong Tuts inderste kiste
af rent guld og og den berømte maske af guld, som alle gerne
vil se, er trykt i mange Ægyptiske billedmaterialer.
Museet
er blevet en ny pengemaskine for Ægypterne med yderligere en entre
for at se de kongelige mumier. Vi måtte være tilfreds med
at se dyremumierne - katte, hunde, fugle, geder, Nile Perch (ja, også
fisk!) og mest fantastisk var en 7 meter krokodillemumie.
Udstillingerne
var på øverste etage opsat efter emne og på underste
etage i kronologisk orden uret rundt fra det Gamle Kongerige, til det
midterste og sluttende med de Nye og Sidste Kongedømmer. Der
var værelser fyldt med kæmpe sarkofager (kister), som hver
ville veje en tons, et værelse fyldt med miniaturer, der viste
daglig liv i Ægypten, et værelse fuld af falmede gamle papyrusskrifter
og værelser fulde af brokker og stykker fra ruiner, statuer, palads
gulve - et sted, man kan tilbringe dage med en ordentlig rejse guide.
Khan Al-Khalili
Efter
et stop på en Ægyptisk parfumefabrik og en frokostpause,
kom vi til Khan Al-Khalili, det ældste basar i Ægypten,
som går tilbage til 1300-tallet. Gamle tiders købere besøgte
Khanen for at kigge på varerne bragt dertil af handelskaravanerne.
Vi finder ikke længere slaver, silke, juveler eller diamanter,
men træ guitarer, skønne klude tæpper, klæder,
t-shirts, papyrustryk, vandpiber, bunker af tøj, aromaen af krydderier
breder sig og boder med stakke af rødt, guld og blå pulver
og sække med frø og bønner. Kobbersmede udhamrer
fade, terriner, kaffekander og enorme halvmåneformede toppe til
minareter. Det er et ritual i basarer at tinge om priserne, lokale såvel
som gæster - almindeligvis til en tiendedel af den budte pris
- har du betalt en tredjedel, har du betalt for meget. Vi havde kun
en time til vores rådighed, men mange af boderne var lukkede for
siesta og for ramadanen. Ulla og jeg pegede på nogle sække
af mangefarvede krydderier. Han ville have 50£ (50 kr.), men efter
jeg sagde "da ketir awi" (det koster for meget) og gik, fulgte
sælgeren efter os en kilometer mens han reducerede prisen fra
40£ til 30£, 25£, 20£, og efter vi i spøg
råbte 10£, tilbød han 15£, 10£ og endelig
5£ før han opgav os. Efter megen tingen lykkedes det os
få to udsmykkede parfumeglas flasker for 20£ (20 kr.).
Bedstemor's fødselsdagfest
Irene
og Ole havde sørget for et privat værelse til Bedstemors
fødselsdagsfest. Et enkelt langt bord i et værelse i Ægyptisk
stil. Sølv fade i to rækker midt på bordet med ild
under holdt maden varm.
Vi fik kommen-panneret stegt fisk, kyllinge
filleter på Ægyptisk stil, kanel-krydret ravioli, ris, kartoffelmos
og steg i pebbersauce, "sang" og brød med Ægyptisk
vin og øl til Bedstemor.
Mens børnene legede i et hjørne,
var der meget snak bordet rundt, og aftenen sluttede med chokolade og
frugt kage pyntet med "Happy Pirthday" (det er ikke en fejl)
og vi morede os over os over overfloden af Ægyptiske kager - bagværk,
semulje tærte, rosenvands krydrede tærter og tærter,
der smagte af flydende honning… Ulla ville gerne have resten af
desserten med sig (undtagen den rosenvands krydrede - det var morsomt
at se hendes udtryk - rosenvand dufter næsten som parfume). Tjenerne
var hele tiden meget opmærksomme, passerede hver andet minut for
at opvarte os.
Det bedste var, at Bedstemor blev som to
årig, da hun skulle puste lysene på kagerne ud. Som danskerne
ville sige, "det var meget hyggeligt!"
Mandag 15. november 2004 (start 7:30)
Fra de grå bygninger og gader I Cairo
kørte vi 24 km mod sydøst til Saqqara, skiftende fra ensartet
brun til frodige grøne marker med grøntsager og hundrede
af dadelpalmer. Det var som en oase, hvor et fint slør gav en
uvirkelig følelse af de frodige områder i det gamle Ægypten.
Kvinder i hellange sorte "abeeyas" fordelt i markerne, den
gamle mand, der vandrede omkring - en stor kontrast til mylderet i Cairos
centrum.
Saqqara's Trin Pyramide
Grundlagt som et nekropolis (begravelses
by) for det gamle Kongedømme og et af de rigeste arkæologiske
områder i Ægypten.
Trin pyramiden er mindre end halv så
høj, som den største pyramide ved Giza, men dette monument
var en forløber for de glatte pyramider. Tidligere var gravene
bygget af soltørrede muddersten, rektangulære byggesten,
der dækkede gravstedet. Men arkitekten Imhotep havde den
lyse ide at bygge med sten og bygge den trinagtige struktur fen gange
ovenpå hinanden, og skabte den første pyramide.
Vi kom ind gennem den store sydlige gård
- på størelse med en fodboldbane - gennem en koridor af
40 søjler inspireret af bundter af bundne rør. Mens Adam
holdt endnu en af sine taler, blev jeg antastet af en klæde og
turbanklædt Ægypter, som førte mig op til toppen,
hvor jeg fik et godt skud af de fantastiske søjlers top, før
jeg blev skældt ud af Adam og tigget for "baksheesh".
Jeg var taknemmelig for at blive reddet fra Ægypteren, som ikke
ville lade mig gå uden baksheesh, af et par Italienere. Da jeg
kom ud fra koridoren blev jeg imidlertid blændet af det hvide
sand og den enorme pyramide alene omgivet af sten fra andre ruiner og
en meget mindre trekantet høj af sten i baggrunden. Selv om morgenen
var køkig, så varmede solen os, mens vi vandrede nord omkring
pyramiden.
Memphis
Engang
hovedstaden i det gamle Ægypten, uudgravet på grund af landsbyen,
bygget over den gamle by, og det hævede grundvandsspejl på
grund at Asuan-dæmningen. Der er en lille park med nogle få
fund, brokker og stykker, men den mest spændende ting at se er
en kolos af Ramses II, der ligger på ryggen og mangler den nederste
del af benene. Kolossen ville have været 5 etager høj,
hvis den havde været hel. Midt i parken ligger den største
alabaststatue, der er fundet - en sphinx på 80 tons - tænk
hvilke skatte, der kunne have været fundet, hvis Memphis kunne
udgraves, især da denne gamle by lå på halvvejen mellem
Øvre og Nedre Ægypten.
Vores sidste stop før frokost var
ved en papyrus butik - endnu et sted med kommission til Adam. Bedstemor
købte en papyrus med det Ægyptiske alfabet i heroglypher.
Nogle af papyrusbillederne kostede 3500£ (3500 kr). Til frokost
fik vi et udmærket Ægyptisk måltid ude midt i ingenting.
Vi fik glimrende mezza (ægyptiske tapas) af baba ghanoush (ristet
aubergine dip), tzatziki (agurke dip), hummus (kikærte dip), fuul
(bønner) serveret med friskbagte pitabrød, varme vinblade
ruller, lamme kofta og ny grillet kylling med timian. Det var et måltid
for konger og det bedste Ægyptiske måltid, vi fik på
hele turen.
Pyramider af Giza
Fra
luften ligger ørkenen og pyramiderne lige op til byen, 16 km
fra Cairo.
Jeg husker svagt at blive puklet op ad
en overraskende varm skakt, oplyst af en enkelt lyspære, og komme
ind i et meget køligt, mørk rum, hvor der stod en enkel
stensarkofag; rummet var tomt, men med tilfældige firkantede huller
i væggen til mad til livet hinsides.
Jeg var inde i Dronningerummet i den største
pyramide og nu 20 år senere kan kun de første 300 gæster
daglig komme ind i disse pyramider - for en anseelig entre.
Den største af de tre, Kheops pyramide, er 146 meter høj,
920 meter i omkreds og består af 2,3 millioner stenblokke! Hver
blok var mindst en meter høj, så man kan forestille sig
hvor massive disse pyramider var.
Den næststørste Khefrens (Kheops søn) pyramide har
stadig noget af de glatte skinnende kalkstens dækning, som engang
dækkede alle pyramiderne.==>
Den massive solbåd, som engang bragte
faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre Dronninge pyramider
står ved foden af den massive Kheops pyramide. Vi havde ikke mulighed
for at komme ind i gravkammeret denne gang, men jeg føler mig
privilegeret over at jeg var derinde, og stadig har nogle minder fra
begivenheden.
Sphinxen
Pyramiderne
rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand
under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den
som målskive, så næsen og faraos skæg er for
længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte
den "Sphinx", som var basseret på en mærkelig
skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af en løve, som
ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en gåde - hvis gåden
ikke blev gættet, blev man måltid for Sphinxen. Trængslen
af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne kun bevæge os i gåsegang.
Gennem tiden ser det ud til, at turisterne må se Sphinxen på
længere og længere afstand. For 50 år siden kunne
Bedstefar røre ved Sphinxen og også klatre op på
toppen af pyramiden; for 20 år siden var Sphinxen hegnet inde
med et lille trådhegn, men jeg kunne stå tæt ved den;
nu ligger den i et stort hul, hvor besøgende kun kan se den tæt
på gennem zoomen på deres kameraer. 4 tusind år senere
bjergtager den stadig os alle.
Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30)
Ja, du læste rigtig - vi ventede
alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn
op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag til hele familien. Dette
fulgtes op af en larm
fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for
et Ægyptisk par I receptionen.
Denne morgen fløj vi til Asuan for
at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da
vi ankom, tog vi på en "felucca" (nilbåd) tur
på Nilen med en fantastisk panorama til "Tomb of Nobles"
(de overordnedes grave). Da vi kom tilbage fik vi vores værelser
på en fire etages krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin
og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i
bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende
bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.
Om aftenen havde vi mulighed for at besøge
byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder,
dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød,
gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af
os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede
og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst
brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet.
Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)
Det ser ud til, at nogle I familien har
pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk
salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette
forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.
Den ufærdige Obelisk
Hvis denne obelisk var blevet færdig,
ville det have været den højeste og tungeste nogensinde
fremstillet på 142 meter. Den ligger i et granitstenbrud, færdighugget
på tre sider, men opgivet da en revne viste sig i stenen. Det
er næsten umulig at forestille sig, hvordan de gamle ægyptere
kunne flytte selv en enkelt sten fra dette stenbrud, da dette sted er
ganske mange mile fra alle monumenterne, som er færdigfremstillet.
Uheldigt for Ægypten er de fleste obelisker blevet spredt til
andre lande - til Italien, England, Frankrig og selv Argentina - af
fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder. Mange
af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam ringede
med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg).
Den Høje Dæmning
I
århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten
der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert
for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen
blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.
For 30 år siden blev den nye Høje
Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser
sø mod syd. ==>
Det betød, at mange mennesker måtte
flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom
også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet.
På
sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang
og 980 m bred ved foden.
Der er blevet brugt tre gange så
mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.
Da dæmningen er militært område,
må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb
på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet,
hvilket ville være en katastrofe for landet.
Efter kun 10 minutter "ringede"
Adam os tilbage til bussen igen.
Philae templet
Efter
den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae templet
oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne måtte
se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den Høje
Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme templet
for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø med
et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås
med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe.
Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og
renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af
Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets
vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med
hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var
ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske
guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre
ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge
Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og
til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde
op.
Kom
Ombo
Skibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter
en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk
dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan
til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen af krokodilleguden Sobek.
Den gamle by er for længst forsvunden og krokodillernes eksistens
på de nærliggende sandbanker er blevet jagtet til udryddelse.
I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo
templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus,
den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden
til at fordybe os i dette
tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører,
der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs
nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med
menneskekød, og den største krokodille blev fanget og
mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru)
var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle
se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier
fundet i templet.
Vi returnerede til et lille cocktail party
før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige
for personalet og for at gøre vores tur behagelig.
Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til
Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte
Horus templet og sejlede videre til broen over Nilen og slusesystemet
ved Esna.
Horus templet
Dette
er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk
tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper.
Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have
set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med
pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus
og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse.
Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus.
Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget
af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede)
på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet
helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af
templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror
Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver
tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens
vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til
store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).
Tilbage
på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km
syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket,
sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var
rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller
for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store
palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende
flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer
utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak
- han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere
på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen,
der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede
Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie,
Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.
Vi
ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter
en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede
efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale
boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle
gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå
eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste
af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede
af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt
arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger
eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello
og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med
små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske
udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden.
Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede
tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første
sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind),
når børnene blev for støjende og nærgående,
trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over
en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som
var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke
René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt
med børnene, som var støvede og klædt i de lange
Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod
os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride
gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe
og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden
sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun
med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne
fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så
lang tid, at det var godt at komme væk.
Gennem slusen
Vi
sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige
nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene
og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til
aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk"
middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske
dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush,
varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter,
linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men
er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket
hoved med små magre oberginer som ører sat op på
et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord
med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk
agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem
22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.
Ved
slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som
regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen,
hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene
blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran
skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time,
selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd
at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest
fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den
snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.
Fredag 19 November 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor,
vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket
og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser,
som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor
vi skulle besøge fire steder.
Kongernes dal
Bygmestrene af de store pyramider opdagede,
at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde
faraoer eller rigdommene, der var med i gravene, for gravrøvere,
så fra det 18. dynasti startede de gamle ægyptere med at
grave i undergrunden. Rullende bakker og dale af sand, grus og solid
sandsten - det er forbavsende at tænke sig, at de gamle Ægyptere
var i stand til at begrave over 300 faraoer hvoraf kun 62 er fundet
(den sidste var TutAnkhAmun).
Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet,
har en pyramidelignende fason.
Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun
en håndfuld var åbne på dagen med lange køer
ved alle.
Vi besøgte gravene for Ramsesene
III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede,
andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige
fingre.
Der
var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan
de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket
med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved.
Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og
Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst.
I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag
uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt
graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende,
at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort
i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de
er blevet udgravet.
Memnon kolosserne
Lige
efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18
meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men
mener var Ægyptens største tempel, endnu større
end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af
en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod
fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet
af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter
at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170
efter kristus, forsvandt lydene.
Til vores morskab gjorde Adam endnu et
"kommisions stop" ved en alabaster butik. Han kunne ikke forstå,
hvorfor vi brød ud i latter. I stedet for at boycotte turen,
skyndte vi os alle ind for at få en kop gratis myntete (som ikke
havde noget med myntete at gøre). René førte an
i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte alabastergulv
som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret for en lille
10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja til, hvorefter
butiksassistenten gik for at sætte den til side.
Hatshepsut templet
I
nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige
Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet
arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets
ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget
af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt.
Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen
Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone,
hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes
tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for
et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske
ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor
afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.
Så fik vi frokost og et lille hvil.
Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet
havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng,
så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René
havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var
lavet i andre familiemedlemmers værelser!
Karnak
Luxor templer
Karnak var kendt som "Ipet-Isyt"
- det mest perfekte af stederne.
Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis
det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500
år af efterfølgende generationer af Faraoer.
Det var boplads for Faroer, stedet for
gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder
ansat.
Karnak er berømt for dets gigantiske
søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på
21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.
Engang stod der statuer af Faraoer mellem
søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende,
som at passere gennem en hal af kæmpe guder.
<== Ramses II var ansvarlig for meget
af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i
flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren.
Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende
obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den
er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den
er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år
var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens
tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt
over hele verden.
Jo længere vi kommer ind i tempelområdet,
jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når
den anden ende, ligger alt i ruiner.
Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen,
der omfavner sin Farao.
Det blev betragtet som tabu at vise billeder
med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket
af en guldplade.
Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes
renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle
gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort
ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en
stor skare af folk vandre omkring skarabellen.
Efter 1½ time måtte vi videre…
til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk,
der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede
t-shirts for.
Til sidst på vores tur: Luxor templet==>
Der var en avenue af Sphinxer, som engang
forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.
Engang i Faraoernes tid lå Luxor
templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi
den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh.
havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne
kræver bevaret under restaureringen af templet.
Templet synes ikke oversvømmet med
turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet
et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen.
Efter
turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet,
mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort
tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem
gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk levede - gamle mænd
ryger vandpibe, skrædere syer dragter, en mand vasker kopper i
en kaffeshop, en åben slagter med kroppe hængende ved fortovet,
små børn hviner for at blive fotograferet, kvinder klædt
fra top til tå i sort, børn glad vinkende fra alle hjørner
- disse mennesker smilede mere og syntes venligere - og ingen spurgte
efter bakshees (drikkepenge), og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede
for at få en sodavand på tagterrassen af en hotel og betragtede
endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.
Efter
vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde
og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish"
- en fremvisning af Sufi dans.
Sufism, en halv-mystisk gren af Islam,
med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå
en trancelignende forening med Gud.
Tilskyndet af takten fra trommer, strenge
og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet
skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en
snurretop.
De fleste af familien nød krydstogtet
og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen
af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede
og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien
utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer
og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig
Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede
sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede
på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål
og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål.
Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede"
stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var
en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.
Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus
med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel
tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København,
var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle
medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os
en hel dag at komme hjem.
Der er en vis portion tristhed at det måske
er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre.
René har været med på måske ti samlinger, planlagt
af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som
en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive
inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer
i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af
verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark.
Efter
et stop på en Ægyptisk parfumefabrik og en frokostpause,
kom vi til Khan Al-Khalili, det ældste basar i Ægypten,
som går tilbage til 1300-tallet. Gamle tiders købere besøgte
Khanen for at kigge på varerne bragt dertil af handelskaravanerne.
Vi finder ikke længere slaver, silke, juveler eller diamanter,
men træ guitarer, skønne klude tæpper, klæder,
t-shirts, papyrustryk, vandpiber, bunker af tøj, aromaen af krydderier
breder sig og boder med stakke af rødt, guld og blå pulver
og sække med frø og bønner. Kobbersmede udhamrer
fade, terriner, kaffekander og enorme halvmåneformede toppe til
minareter. Det er et ritual i basarer at tinge om priserne, lokale såvel
som gæster - almindeligvis til en tiendedel af den budte pris
- har du betalt en tredjedel, har du betalt for meget. Vi havde kun
en time til vores rådighed, men mange af boderne var lukkede for
siesta og for ramadanen. Ulla og jeg pegede på nogle sække
af mangefarvede krydderier. Han ville have 50£ (50 kr.), men efter
jeg sagde "da ketir awi" (det koster for meget) og gik, fulgte
sælgeren efter os en kilometer mens han reducerede prisen fra
40£ til 30£, 25£, 20£, og efter vi i spøg
råbte 10£, tilbød han 15£, 10£ og endelig
5£ før han opgav os. Efter megen tingen lykkedes det os
få to udsmykkede parfumeglas flasker for 20£ (20 kr.).
Irene
og Ole havde sørget for et privat værelse til Bedstemors
fødselsdagsfest. Et enkelt langt bord i et værelse i Ægyptisk
stil. Sølv fade i to rækker midt på bordet med ild
under holdt maden varm.
den
lyse ide at bygge med sten og bygge den trinagtige struktur fen gange
ovenpå hinanden, og skabte den første pyramide.
Engang
hovedstaden i det gamle Ægypten, uudgravet på grund af landsbyen,
bygget over den gamle by, og det hævede grundvandsspejl på
grund at Asuan-dæmningen. Der er en lille park med nogle få
fund, brokker og stykker, men den mest spændende ting at se er
en kolos af Ramses II, der ligger på ryggen og mangler den nederste
del af benene. Kolossen ville have været 5 etager høj,
hvis den havde været hel. Midt i parken ligger den største
alabaststatue, der er fundet - en sphinx på 80 tons - tænk
hvilke skatte, der kunne have været fundet, hvis Memphis kunne
udgraves, især da denne gamle by lå på halvvejen mellem
Øvre og Nedre Ægypten.
Fra
luften ligger ørkenen og pyramiderne lige op til byen, 16 km
fra Cairo.
Pyramiderne
rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand
under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den
som målskive, så næsen og faraos skæg er for
længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte
den "Sphinx", som var basseret på en mærkelig
skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af en løve, som
ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en gåde - hvis gåden
ikke blev gættet, blev man måltid for Sphinxen. Trængslen
af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne kun bevæge os i gåsegang.
Gennem tiden ser det ud til, at turisterne må se Sphinxen på
længere og længere afstand. For 50 år siden kunne
Bedstefar røre ved Sphinxen og også klatre op på
toppen af pyramiden; for 20 år siden var Sphinxen hegnet inde
med et lille trådhegn, men jeg kunne stå tæt ved den;
nu ligger den i et stort hul, hvor besøgende kun kan se den tæt
på gennem zoomen på deres kameraer. 4 tusind år senere
bjergtager den stadig os alle.
larm
fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for
et Ægyptisk par I receptionen.
I
århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten
der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert
for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen
blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.
På
sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang
og 980 m bred ved foden.
Efter
den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae templet
oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne måtte
se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den Høje
Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme templet
for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø med
et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås
med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe.
Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og
renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af
Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets
vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med
hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var
ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske
guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre
ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge
Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og
til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde
op.
Kom
Ombo
dette
tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører,
der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs
nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med
menneskekød, og den største krokodille blev fanget og
mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru)
var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle
se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier
fundet i templet.
Dette
er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk
tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper.
Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have
set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med
pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus
og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse.
Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus.
Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget
af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede)
på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet
helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af
templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror
Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver
tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens
vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til
store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).
Tilbage
på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km
syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket,
sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var
rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller
for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store
palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende
flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer
utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak
- han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere
på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen,
der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede
Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie,
Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.
Vi
ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter
en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede
efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale
boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle
gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå
eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste
af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede
af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt
arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger
eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello
og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med
små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske
udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden.
Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede
tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første
sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind),
når børnene blev for støjende og nærgående,
trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over
en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som
var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke
René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt
med børnene, som var støvede og klædt i de lange
Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod
os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride
gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe
og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden
sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun
med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne
fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så
lang tid, at det var godt at komme væk.
Der
var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan
de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket
med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved.
Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og
Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst.
I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag
uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt
graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende,
at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort
i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de
er blevet udgravet. 
Lige
efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18
meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men
mener var Ægyptens største tempel, endnu større
end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af
en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod
fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet
af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter
at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170
efter kristus, forsvandt lydene.
I
nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige
Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet
arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets
ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget
af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt.
Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen
Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone,
hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes
tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for
et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske
ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor
afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.
Karnak
Luxor templer
Efter
turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet,
mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort
tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem
gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk levede - gamle mænd
ryger vandpibe, skrædere syer dragter, en mand vasker kopper i
en kaffeshop, en åben slagter med kroppe hængende ved fortovet,
små børn hviner for at blive fotograferet, kvinder klædt
fra top til tå i sort, børn glad vinkende fra alle hjørner
- disse mennesker smilede mere og syntes venligere - og ingen spurgte
efter bakshees (drikkepenge), og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede
for at få en sodavand på tagterrassen af en hotel og betragtede
endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.
Efter
vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde
og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish"
- en fremvisning af Sufi dans.