Bedstemor's 85 års fødselsdag
( 13 - 20 Nov 2004 ) |
Oversættelse Freddy Pallesen
© 2004 |
|
Det gamle Ægyptens historier og legender
har længe markeret sig gennem film som "Kleopatra",
"Mumien" og begejstret os kvinder med Omar Sharifs optræden
i "Lawrence of Arabia" og "Doctor Zhivago og senere i
tegnefilm som "The Prince of Egypt". Der er en vis mystik
omkring mellemøsten skildret for os i en meget ung alder, når
vi hørte godnathistorier som "Ali Baba og de 40 røvere"
eller "Sinbad Søfareren" - de fleste af os har en drøm
om at se pyramiderne.
Jeg var meget heldig at få muligheden
for 20 år siden sammen med mine forældre at komme til Ægypten,
men som 10 årig er der ikke så meget et barn kan huske.
Men dette år samles Familien Pallesen igen engang for "Matriarkens"
85 års fødselsdag. Det er tradition for familien at samles
og rejse til et eksotisk land - tidligere har det været Tunesien,
Marokko, Tyrkiet og Gambia - og nu for Bedstemors ønske om at
se Ægyptens pyramider, som hendes mand så for 50 år
siden.
Bedstemors tre børn, seks børnebørn
(Nikolai kunne ikke komme med), fire oldebørn og respektive ægtefæller,
alle tog sammen til det magiske Ægypten. Det er efterår
med varme dage og kølige nætter - en kontrast til den kommende
vinter i Danmark.
|
Lørdag 13. November 2004
Afrejse til Ægypten
Vores familie måtte af sted kl. 3.30
for at nå flyet kl. 6.55; 4½ time senere ankom vi til Cairo
lufthavn. Jeg har en svag hukommelse om en meget varm lufthavn med komplet
kaos, med mennesker, der skubber for at få deres kufferter igennem,
råbende gennem en masse
Perfect Moments Photography | A Rene Pallesen Journal
|

Den største af de tre, Kheops pyramide, er 146 meter høj,
920 meter i omkreds og består af 2,3 millioner stenblokke! Hver
blok var mindst en meter høj, så man kan forestille sig
hvor massive disse pyramider var.

Den næststørste Khefrens (Kheops søn) pyramide har
stadig noget af de glatte skinnende kalkstens dækning, som engang
dækkede alle pyramiderne.==>
Den massive solbåd, som engang bragte
faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre Dronninge pyramider
står ved foden af den massive Kheops pyramide. Vi havde ikke mulighed
for at komme ind i gravkammeret denne gang, men jeg føler mig
privilegeret over at jeg var derinde, og stadig har nogle minder fra
begivenheden.
|
Sphinxen
Pyramiderne
rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand
under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den
som målskive, så næsen og faraos skæg er for
længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte
den "Sphinx", som var basseret på en mærkelig
skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af en løve, som
ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en gåde - hvis gåden
ikke blev gættet, blev man måltid for Sphinxen. Trængslen
af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne kun bevæge os i gåsegang.
Gennem tiden ser det ud til, at turisterne må se Sphinxen på
længere og længere afstand. For 50 år siden kunne
Bedstefar røre ved Sphinxen og også klatre op på
toppen af pyramiden; for 20 år siden var Sphinxen hegnet inde
med et lille trådhegn, men jeg kunne stå tæt ved den;
nu ligger den i et stort hul, hvor besøgende kun kan se den tæt
på gennem zoomen på deres kameraer. 4 tusind år senere
bjergtager den stadig os alle.
|
Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30)
Ja, du læste rigtig - vi ventede
alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn
op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag til hele familien. Dette
fulgtes op af en larm
fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for
et Ægyptisk par I receptionen.
Denne morgen fløj vi til Asuan for
at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da
vi ankom, tog vi på en "felucca" (nilbåd) tur
på Nilen med en fantastisk panorama til "Tomb of Nobles"
(de overordnedes grave). Da vi kom tilbage fik vi vores værelser
på en fire etages krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin
og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i
bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende
bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.
Om aftenen havde vi mulighed for at besøge
byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder,
dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød,
gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af
os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede
og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst
brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet. |
 
|
Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)
Det ser ud til, at nogle I familien har
pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk
salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette
forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.
Den ufærdige Obelisk
Hvis denne obelisk var blevet færdig,
ville det have været den højeste og tungeste nogensinde
fremstillet på 142 meter. Den ligger i et granitstenbrud, færdighugget
på tre sider, men opgivet da en revne viste sig i stenen. Det
er næsten umulig at forestille sig, hvordan de gamle ægyptere
kunne flytte selv en enkelt sten fra dette stenbrud, da dette sted er
ganske mange mile fra alle monumenterne, som er færdigfremstillet.
Uheldigt for Ægypten er de fleste obelisker blevet spredt til
andre lande - til Italien, England, Frankrig og selv Argentina - af
fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder. Mange
af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam ringede
med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg). |
 
|
Den Høje Dæmning
I
århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten
der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert
for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen
blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.
For 30 år siden blev den nye Høje
Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser
sø mod syd. ==>
Det betød, at mange mennesker måtte
flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom
også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet. |
På
sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang
og 980 m bred ved foden.
Der er blevet brugt tre gange så
mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.
Da dæmningen er militært område,
må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb
på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet,
hvilket ville være en katastrofe for landet.
Efter kun 10 minutter "ringede"
Adam os tilbage til bussen igen.
|
Philae templet
Efter
den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae templet
oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne måtte
se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den Høje
Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme templet
for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø med
et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås
med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe.
Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og
renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af
Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets
vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med
hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var
ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske
guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre
ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge
Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og
til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde
op.
|
Kom
Ombo
Skibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter
en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk
dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan
til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen af krokodilleguden Sobek.
Den gamle by er for længst forsvunden og krokodillernes eksistens
på de nærliggende sandbanker er blevet jagtet til udryddelse.
I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo
templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus,
den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden
til at fordybe os i dette
tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører,
der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs
nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med
menneskekød, og den største krokodille blev fanget og
mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru)
var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle
se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier
fundet i templet.
Vi returnerede til et lille cocktail party
før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige
for personalet og for at gøre vores tur behagelig.
|
Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til
Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte
Horus templet og sejlede videre til broen over Nilen og slusesystemet
ved Esna.
Horus templet
Dette
er det mest komplette %2f2018%2f01%2f_DSC8122.jpg.axdx">

Another water activity that Mavis and I did was tubing through one of the caves. You essentially sit in an inflated car tyre and then pull yourself along a rope inside a cave. It was fun for the kids, however this place was packed with Koreans trying to do the same thing.
Aiden initially didn't want to go, but I am proud that he eventually managed to get the courage to do so.

We also went to one of the lagoons. There are a number of them and some of them are very popular. We organised with a driver to drive us to one of the less popular ones. It was still scenic and it had platforms of the trees to jump from and you could see why some travelers would have killed themselves jumping off them.


There were also a couple of rafts which reminded me of the first time I went to Laos and paddles across a local river on a raft. It got on one of them in the lagoon and the whole thing literally sunk under me - I only just managed to get off in time before getting soaked.
The second one was able to hold my weight and I took the boys for a little paddle.
9. January 2018 19:01
by Rene Pallesen
0 Comments
At one of the caves in Laos there is this amazing Buddha statue inside the cave. I couldn't help but notice how beautiful the diffused light was falling onto the statue itself and through the entrance to the cave. We were there all by ourselves and I asked Kim to sit and offer a little prayer in the ray of light coming in through the cave. I didn't bring a tripod with me to Laos, so everything had to be shot handheld which was tricky as there wasn't much light there.
8. January 2018 18:01
by Rene Pallesen
0 Comments
7. January 2018 21:01
by Rene Pallesen
0 Comments
6. January 2018 20:01
by Rene Pallesen
0 Comments
On the first day in Vang Vieng we hired a local guide to take us through the country side and some of the villages around Vang Vieng.  Hiking through the countryside in Laos is partly magical and at the same time an eye opener. It is not until you get into the country side that you get a glimse of the real Laos and its people, the way of living and their beliefs. Walking into the first village a group of boys came walking towards us. One of the kids was holding his head with blood dripping down his face. The other boys were taking him home to his parents. I couldn't help but notice that there was a green substance smeared across the wound and asked our guide is he knew what it was. He went over to some bushes and plucked a couple of leaves and said that if you crush them then they will help stop the bleeding. This is when you realise that a lot of the plants in the villages serve a purpose as natural herbal medicine or for eating. The village was a HMong village and at one of the houses we spotted the little girl above standing in a door opening with her grand mother. There are very few of the traditional bamboo shacks still standing and instead being replaced with brick buildings.  A bit further up the road we heard a sound. Someone was hitting a gong and chanting. Thinking it might be a monk we went to investigate. The sound was coming from one of the local houses. At the back of the house the family was in the process of preparing food, but we couldn't see where the sound was coming from. Our guide asked them and was told that they had a newborn (possibly sick) child and that the Shaman was in the house talking to the 'other world to' attract the good spirits and chase the evil spirits away.  As we walked on we could see him through the opening of the door and I snapped the above photo which is one of my favourite photos of the trip. In the village people go about their normal life such as this woman removing lice from her daughters hair.  As we walked on we had to walk through the local school. It happened to be recess and the kids in the smaller classes were outside playing.   There was a small stand selling them lunches who also sold lollies, so Kim got the idea to spoil the kids with lollies - but also turned out to be a great opportunity for our kids to interact and see what a classroom in Laos looks like.   The area is still very un-developed. Although there seems to be electricity, this is mainly used for lighting. Cooking is still done by collecting wood and done on wood fired stoves and people still wash their clothes in the rivers and streams. 
på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet
helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af
templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror
Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver
tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens
vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til
store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).<br><br></td></tr><tr><td><br><br><img src=) Tilbage
på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km
syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket,
sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var
rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller
for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store
palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende
flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer
utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak
- han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere
på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen,
der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede
Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie,
Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve. |
Vi
ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter
en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede
efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale
boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle
gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå
eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste
af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede
af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt
arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger
eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello
og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med
små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske
udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden.
Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede
tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første
sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind),
når børnene blev for støjende og nærgående,
trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over
en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som
var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke
René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt
med børnene, som var støvede og klædt i de lange
Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod
os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride
gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe
og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden
sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun
med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne
fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så
lang tid, at det var godt at komme væk.
Gennem slusen
Vi
sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige
nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene
og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til
aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk"
middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske
dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush,
varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter,
linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men
er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket
hoved med små magre oberginer som ører sat op på
et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord
med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk
agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem
22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.
Ved
slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som
regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen,
hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene
blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran
skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time,
selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd
at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest
fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den
snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.
|
Fredag 19 November 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor,
vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket
og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser,
som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor
vi skulle besøge fire steder.
Kongernes dal
Bygmestrene af de store pyramider opdagede,
at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde
faraoer eller rigdommene, der var med i gravene, for gravrøvere,
så fra det 18. dynasti startede de gamle ægyptere med at
grave i undergrunden. Rullende bakker og dale af sand, grus og solid
sandsten - det er forbavsende at tænke sig, at de gamle Ægyptere
var i stand til at begrave over 300 faraoer hvoraf kun 62 er fundet
(den sidste var TutAnkhAmun). |
 Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet,
har en pyramidelignende fason. |

Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun
en håndfuld var åbne på dagen med lange køer
ved alle.
Vi besøgte gravene for Ramsesene
III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede,
andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige
fingre.
|
Der
var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan
de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket
med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved.
Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og
Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst.
I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag
uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt
graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende,
at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort
i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de
er blevet udgravet.
|
Memnon kolosserne
Lige
efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18
meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men
mener var Ægyptens største tempel, endnu større
end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af
en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod
fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet
af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter
at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170
efter kristus, forsvandt lydene.
Til vores morskab gjorde Adam endnu et
"kommisions stop" ved en alabaster butik. Han kunne ikke forstå,
hvorfor vi brød ud i latter. I stedet for at boycotte turen,
skyndte vi os alle ind for at få en kop gratis myntete (som ikke
havde noget med myntete at gøre). René førte an
i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte alabastergulv
som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret for en lille
10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja til, hvorefter
butiksassistenten gik for at sætte den til side.
|
Hatshepsut templet
I
nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige
Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet
arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets
ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget
af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt.
Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen
Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone,
hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes
tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for
et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske
ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor
afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.
Så fik vi frokost og et lille hvil.
Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet
havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng,
så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René
havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var
lavet i andre familiemedlemmers værelser!
|
Karnak
Luxor templer
Karnak var kendt som "Ipet-Isyt"
- det mest perfekte af stederne.
Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis
det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500
år af efterfølgende generationer af Faraoer.
Det var boplads for Faroer, stedet for
gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder
ansat.
Karnak er berømt for dets gigantiske
søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på
21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.
Engang stod der statuer af Faraoer mellem
søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende,
som at passere gennem en hal af kæmpe guder. |

<== Ramses II var ansvarlig for meget
af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i
flere områder, så ingen anden Farao kunne tage ærebookShare" src="http://static.ak.fbcdn.net/connect.php/js/FB.Share" type="text/javascript">A must see in Vientiane is Pha That Luang - It is on every bank note in Laos and they are very proud of it.

Unlike Buddha Park it is surprisingly quiet when it comes to tourists. The majority of people visiting seems to be either Laos or Thai people offering a prayer. The correct way here is to get the insense and flowers and then walk clockwise around the Stuba on the inside of the covered corridor (mostly to keep out of the sun I assume).


Although it is not particularly old (The original 1st century structure was mostly destroyed and has undergone a number of more recent restorations), it is stunningly beautiful and impressive in size.

For me to get some of the panorama photos here with the selection of lenses I'd brought along I had to take multiple photos that I then had to stitch together.
Outside there is a temple that is equally interesting, although nothing compared to further north in Luang Prabang.


There are also street vendors selling cage birds that are supposed to bring good luck and prayers to anyone releasing them.

2. January 2018 10:01
by Rene Pallesen
0 Comments
One of the sights we wanted to visit was Buddha Park outside Vientiane (close to the border crossing back into Thailand).   Trying to figure out the most comfortable way to get there we settled on taking the local bus. There aren't any taxis as such in Vientiane and we weren't keen taking a tuk-tuk for 30 kilometers. Most of the tuk-tuks are in an extremely poor shape with failing brakes, wobbling wheels and thick smoke coming out of the exhaust pipes. They are perfectly fine for shorter trips inside the city (such as hotel to bus station), but not recommended for longer trips. The bus turned out to be easy to find and we were early enough to all get a seat. The bus was later packed with passengers going to Thailand and it would have been tough to stand up for the one hour bus ride. The bus is also really convenient in that it stops right outside Buddha Park which is the last stop before the bus turns around and heads back to Vientiane.     Buddha Park itself was apparently established by a Monk building the statues for religious purposes as education of his religious beliefs.  It is actually a nice little area and quite interesting with lots of (to us) weird statues showing bizarre things.  The most obvious is the massive 'pumpkin' at the entrance that you can climb. Each level inside the the sculpture itself represents hell, earth and sky.  The entrance is a head with a clock above it - meaning swallowed up by time?   There is also a massive reclining buddha.  And my favourite was the large centre sculpture carrying the body of a woman...no idea what this is supposed to represent.
2. January 2018 09:01
by Rene Pallesen
0 Comments
Vientiane is no longer the sleepy capital city it used to be. It is hustling and bustling with people, cars, motorbikes and shops everywhere.  The once neglected colonial buildings have all been renovated and the red dust flying everywhere is long gone as the roads have been paved. In the outskirts of the city high-rise office towers have started shooting up and I think that given another decade this city will look like any other East Asian capital.  The most striking difference was the banks of the Mekong River. Last time I was there it was really just a dirty path and following it north long enough there would be a string of wooden shacks with local restaurants that would serve some beautiful local dishes, fish and other seafood. The water then would come right up to the bank and the boats could pull up and during the day the local kids would jump from the trees and swim in the river. The old path has been replaced by a modern walk way (which actually is really nice) and the shacks have been replaced by some bars closer to the centre catering more for a western clientel - still with some nice seafood on the menu. The water of the Mekon has receeded and there is now a massive sand bank moving the river 2-300 meter back from the city. Although Vientiane doesn't have a massive amount of things to see, it is definitely worth a visit. The Wats are beautiful and the vertical runway (local Arc de Triumpe - called so because they used cement intended for building an airport) is worth the climb to get a view of the city (and the main road which used to be the only paved road). There is certainly plenty to do for a couple of days.     About 100 meters from the Arc down a side street we had what was probably the best noodle soup of the whole trip. It was just a local mum, dad and grandma run place and it met the critia of being busy having locals eating there which means that it is likely that the food is good and relative fresh.  Even with it being in the middle of the city there was no access to gas or running water, so everything was cooked over wood fired stoves with the broth for the soups likely cooking overnight and the rest cooked fresh on the spot.  On the first afternoon we were sitting in a local coffee place and I started speaking to the girl working there. I asked her for local places to eat great authentic Lao food - not touristy. She recommended a place up neat That Dam (the black stuba) called Soukvinam and she showed me some photos. It looked more like a fine dining place, but the food looked delicious so we decided to give it a go.  It was a quiet place with a nice ambience. We were sitting outside in the courtyard which was ideal with the kids. We ordered a lot of food sticking to specialties we had never tried before such as stuffed frogs, fermented fish eggs etc. and it was all really nice.  By Lao standards it probably wasn't cheap, but for the whole group of us the entire meal ended up costing approximately $100 AUD. On that 'note' it is easy to be an instant millionaire as a foreigner in Laos - change $150 Australian dollars you are there.  We also celebrated New Years Even in Vientiane which was fairly low key with a couple of late night drinks.  
1. January 2018 21:01
by Rene Pallesen
0 Comments
This year our holiday was going to a country in South East Asia called to the Laos with the boys and some close friends. I went there almost 20 years ago. I had just migrated to Australia and was going on my first holiday. Laos which had only just been opened up by the communist regime, was very much undeveloped after two decades of isolation and happened to be one of the first places I visited in Asia and it was a country that I immediately fell in love with.
It wasn’t the things to see and do in the country that I fell in love with - but the people. I loved the smiles, how welcoming everyone was, and I especially loved the joy of the dirty kids playing in the streets. Everyone
was living at very simple lifestyle and yet everyone had what they needed and were happy.

Back then I had no firm plans, but made them up as I went along. I traveled light, caught local transport, I met locals and other travelers along the way on a budget of less than $10/day, and still remember the sticky rice sold to passengers when passing through towns.  
I had some incredible experiences in an amazing country. I managed to have a full busload full of locals break down laughing from me trying to read up sentences from my little pocket Lao phrase book. Through this I was invited to visit families and join their local celebrations through festive events. The only local I met up in Northern Laos who could English was a girl working for an NGO. She invited me to join her visits to remote local villages where we had to cross the rivers on bamboo rafts to get to them and experienced the local dragon boat racing.
Since this distant time I had heard and lots about the country from other travelers including my Mum and Dad who visited the country ten years ago. I heard how the country had changed and how mass tourism had ruined the
experience. I had heard about the young backpacker rave parties, the drugs and adrenaline junkies in Vang Vieng. I heard about the modernization, cars and traffic in Vientiane.
Going back with family and friends I was worried that they wouldn’t see the country that I saw so many years ago. There isn’t a lot of historical sites to see in Laos other than in Luang Prabang where there are lots of Temples due to many wars destroying major parts of the country. More worried was I that I would be disappointed by the country and the people I saw back then being no more. 
When we got there it turned out that, yes, the country has changed a lot. Lots of roads have been paved, there are lots of cars everywhere, the old colonial buildings have been renovated and all the houses are now built in brick and mortar instead of being wooden bamboo shacks. People are on mobile phones, the kids are watching youtube videos, every hotel has wifi, you can buy everything, and major investments are flowing in from neighboring Thailand, China and Vietnam.
There are a lot more tourists in the country, especially in Vang Vieng and Luang Prabang, but they are a different type of tourists than the ones I was dreading.The backpackers have been replaced with mainly adrenalin loving Korean tourists or wealthier middle-aged Europeans and the era of party fueled backpacker tourism is largely gone.
And most importantly getting outside the towns, the Laos I loved back then still very much exists if you go look for it. The modern tourists are surprisingly easy to avoid. They all stay in the same places and visit the same top ten sites or visit the same restaurants that Tripadvisor recommended they go to. They go back home and tell everyone that they have experienced Laos, not knowing that their comfort has eluded them of
the real magic of Laos. 
The Lao people everywhere are still very loving, smiling and friendly, there are dirty kids, chickens, cows, dogs and cats roaming the streets everywhere and the remnants of the old tribes that I saw
back then still exists through their ancient traditions although the traditional costumes and houses are largely gone now due to government policies.
Had we gone even further afield that we did on this trip, I’m convinced that little has changed in those villages I once visited two decades ago.
Prior to going I was scared what I would find there, but now I feel blessed that my family and friends have experienced some of the glimpses of ‘my’ Laos together with me…Laos still has a big place
in my heart.
|