Bedstemor's 85th Birthday ( 13
- 20 Nov 2004 ) |
|
|
Ancient Egyptian stories and legends have
long made their mark through movies such as "Cleopatra", "The
Mummy" and wowed us women with Omar Sharif's performance in "Lawrence
of Arabia" and "Doctor Zhivago" and more recently in
cartoons such as "The Prince of Egypt". There is a certain
mystic about middle east portrayed to us from a very young age when
we hear bedtime tales like "Ali Baba the 40 Thieves"
or "Sinbad the Sailor" - most of us have a dream of seeing
the pyramids.
I was very lucky to have the opportunity
20 years ago to come to Egypt with my parents and at 10 years old, there's
only so much a child can remember. But this year, the Pallesen Family
once again get together for the Matriach's 85th birthday. It is tradition
for the family to come together and travel to an exotic country - in
the past Tunisia, Morocco, Gambia and for Grandmother's last wish, to
see the pyramids of Egypt, that her husband saw 45 years earlier.
The Matriach's three children, six grandchildren
(Nikolai could not make it), four greatgrandchildren and respective
spouses all came together for a week in magical Egypt. It is autumn
with warm days and cool nights - a contrast to the approaching winter
in Denmark.
|
Saturday 13 November 2004
Departure for Egypt
Our family had to leave Falster at 2:30am
to catch a 6:30 flight, 4½hr later we arrived at Cairo Airport.
I have dim memories of a very warm airport in complete chaos, with people
pushing to get their luggage through, shouting over a mad din. Instead
we found a rather clean and uncrowded airport. We were met by the AB
Travel Agency representative, taken to a Hotel Pyramisa, left in a closed
piano bar
and promptly forgotten until one of us had the bright idea to ask for
our keys.
Our family shared a two-bedroom hotel room
with a large living area. Our first afternoon was spent walking around
the streets of Cairo trying to find a place for the family to have dinner.
Our hotel was located across the river from downtown
Cairo, so there was not a lot to see, combined with the fact that
many shops were closed during the day over Ramadan, the Islamic period
of fasting from dawn to dusk. Sunday heralded the last day of Ramadan,
so many were preparing for the final feast.
In the end, the whole family had dinner
in the hotel's "Oriental" restaurant of Egyptian style. We
figured we would get some decent Egyptian food but were disappointed
to find most of our food luke-warm. The rice was very dry, little meat
on the lamb and rather bland food. To our surprise, after our comment
about this, we were presented with a complimentary platter of fruits
native to Egypt such as fresh dates and guava. To our amusement, no
matter what kind of Egyptian wine we ordered, they all tasted the same.
There was plenty of Egyptian beer and of course the danes lived up to
their drinking prowess and Bedstemor ("grandmother") treated
us all dinner.
|
Sunday 14. november 2004
On the first night we didn't sleep very
well - sleeping in a different bed combined with quranic prayers coming
from a nearby mosque didn't exactly leave us with a peaceful sleep.
However we were all up early to get together in Bedstemor's room for
a "surprise" get-together - to sing the danish birthday song
amongst a flutter of red white flags, and present her with a small
gift. This family "surprises" the birthdayee and all sing
in unison this rather cute birthday song.
The Citadel Muhammad Ali Mosque
 Our
first destination was the Citadel. It is the
city's fortress that once housed the royal family and although most
of the complex is open to visitors, the military still have a foothold
and some areas are out of bounds. It takes a half day to explore all
areas of the Citadel but we didn't have the opportunity to do so, and
instead spent most of our time in the Muhammad
Ali Mosque.
<== There is a magnificent view of the
city from the Western Terraces - magnificent had most of Cairo not been
filled with the same shade of mud-bricked buildings. What
was most notable about Cairo was its lack of colour or rather its ability
to blend into the desert.
 Our
guide Adam/Mohammed provided little insight to the function or history
of the Citadel, and instead sat the group in one corner of the Muhammad
Ali Mosque like a bunch of school children, and gave a lecture on Islamic
laws and behaviour.
When René ventured to ask more about
the Citadel, he was scolded for interrupting and told to listen. We
never got the opportunity to find the number 7 Napoleon's troops had
painted above one doorway to avoid using the unfamiliar Arabic names
or the twin half-round towers because our guide simply didn't know where
they were.
During this time, I had the opportunity
to wander off and walk the beautiful alabaster-lined arcades of the
mosque. the soaring central prayer hall was a glimmer of hundreds of
lights hanging in concentric circles. Arabic inscriptions in gold were
painted on the ceiling. Women had to be suitably attired and could not
wear sleeveless tops or short skirts or shorts. In one corner lay the
sarcophagus of Muhammad Ali - the builder of the mosque and an albanian
mercenary who was the founder of the dynasty that ruled till the revolution
in 1952.
Cairo Egyptian Museum
I
have memories of wandering around this museum, peering into smudged
glass cases, staring into the shrivelled faces of some once well-known
pharaoh like Ramses II and wondering if the ancient Egyptians were giants
in their large coffins.
20
years later, it was almost impossible to push through the crowds of
tourists - only useful because their guides provided more information
than ours. With only two hours, there was no way that we could view
the whole museum or see the royal mummies.
The museum
was celebrating its centenary and there was a special exhibition dedicated
to TutAnkhAmun - the most famous archaeological find. With travel guide
in hand, we oohed and ahhed over the gold treasures found in his tomb
- a gold throne featuring the famous scene of TutAnkhAmun's queen anointing
him, chests made out of ebony ivory, cheetah-skinned hunting shields,
bows, arrows, alabaster canopic jars holding King Tut's mummified organs,
gold sarcophagus - if Howard Carter had found such treasures for a little
known boy-king, imagine what the tomb of a pharaoh like Ramses II would
have been like? King Tut's inner coffin of solid gold and the famous
mask of gold that everyone wants to see and is portrayed in many egyptian
images.
The museum
has become another money-making expedition for the Egyptians with an
exhorbitant price to view the royal mummies. We had to content ourselves
with the animal mummies - cats, dogs, birds, goats, Nile perch (yes,
fish as well!) and most amazing was a 7-metre crocodile mummy.
The exhibitions
were arranged by themes on the upper floor and chronological on the
lower floor, going clockwise from the Old Kingdom, to the Middle and
finally to the New and later kingdoms. There were rooms full of giant
sarcophagi that would've weighed a tonne each, a room full of miniatures
showing the egyptians'
Perfect Moments Photography | A Rene Pallesen Journal
|
Den største af de tre, Kheops pyramide,
er 146 meter høj, 920 meter i omkreds og består af 2,3
millioner stenblokke! Hver blok var mindst en meter høj, så
man kan forestille sig hvor massive disse pyramider var.
Den næststørste Khefrens (Kheops
søn) pyramide har stadig noget af de glatte skinnende kalkstens
dækning, som engang dækkede alle pyramiderne.==>
Den massive solbåd, som engang bragte
faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre
Dronninge pyramider står ved foden af den massive Kheops pyramide.
Vi havde ikke mulighed for at komme ind i gravkammeret denne gang, men
jeg føler mig privilegeret over at jeg var derinde, og stadig
har nogle minder fra begivenheden.
|
Sphinxen
 Pyramiderne
rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand
under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den
som målskive, så næsen og faraos skæg er for
længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte
den "Sphinx", som var basseret på
en mærkelig skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af
en løve, som ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en
gåde - hvis gåden ikke blev gættet, blev man måltid
for Sphinxen. Trængslen af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne
kun bevæge os i gåsegang. Gennem tiden ser det ud til, at
turisterne må se Sphinxen på længere og længere
afstand. For 50 år siden kunne Bedstefar røre ved Sphinxen
og også klatre op på toppen af pyramiden; for 20 år
siden var Sphinxen hegnet inde med et lille trådhegn, men jeg
kunne stå tæt ved den; nu ligger den i et stort hul, hvor
besøgende kun kan se den tæt på gennem zoomen på
deres kameraer. 4 tusind år senere bjergtager den stadig os alle.
|
Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30)
Ja, du læste rigtig - vi ventede
alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn
op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag
til hele familien. Dette fulgtes op af en  larm
fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for
et Ægyptisk par I receptionen.
Denne morgen fløj vi til Asuan for
at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da
vi ankom, tog vi på en "felucca"
(nilbåd) tur på Nilen med en fantastisk panorama til
"Tomb of Nobles" (de overordnedes grave).
Da vi kom tilbage fik vi vores værelser på en fire etages
krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin
og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i
bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende
bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.
Om aftenen havde vi mulighed for at besøge
byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder,
dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød,
gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af
os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede
og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst
brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet. |
 
|
Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)
Det ser ud til, at nogle I familien har
pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk
salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette
forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.
Den ufærdige Obelisk
Hvis denne obelisk
var blevet færdig, ville det have været den højeste
og tungeste nogensinde fremstillet på 142 meter. Den ligger i
et granitstenbrud, færdighugget på tre sider, men opgivet
da en revne viste sig i stenen. Det er næsten umulig at forestille
sig, hvordan de gamle ægyptere kunne flytte selv en enkelt sten
fra dette stenbrud, da dette sted er ganske mange mile fra alle monumenterne,
som er færdigfremstillet. Uheldigt for Ægypten er de fleste
obelisker blevet spredt til andre lande - til Italien, England, Frankrig
og selv Argentina - af fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder.
Mange af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam
ringede med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg). |
 
|
Den Høje Dæmning
 I
århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten
der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert
for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen
blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.
For 30 år siden blev den nye Høje
Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser
sø mod syd. ==>
Det betød, at mange mennesker måtte
flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom
også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet. |
 På
sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang
og 980 m bred ved foden.
Der er blevet brugt tre gange så
mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.
Da dæmningen er militært område,
må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb
på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet,
hvilket ville være en katastrofe for landet.
Efter kun 10 minutter "ringede"
Adam os tilbage til bussen igen.
|
Philae templet
 Efter
den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae
templet oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne
måtte se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den
Høje Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme
templet for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø
med et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås
med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe.
Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og
renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af
Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets
vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med
hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var
ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske
guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre
ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge
Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og
til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde
op.
|
 Kom
Ombo
Skibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter
en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk
dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan
til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen
af krokodilleguden Sobek. Den gamle by er for længst forsvunden
og krokodillernes eksistens på de nærliggende sandbanker
er blevet jagtet til udryddelse.
I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo
templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus,
den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden
til at fordybe os i  dette
tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører,
der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs
nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med
menneskekød, og den største krokodille blev fanget og
mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru)
var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle
se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier
fundet i templet.
Vi returnerede til et lille cocktail party
før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige
for personalet og for at gøre vores tur behagelig.
|
Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til
Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte
Horus templet og sejlede videre til broen
over Nilen og slusesystemet ved Esna.
Horus templet
 Dette
er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk
tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper.
Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have
set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med
pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus
og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse.
Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus.
Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget
af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede)
på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet
helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af
templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror
Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver
tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens
vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til
store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).
|
 Tilbage
på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km
syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket,
sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var
rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller
for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store
palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende
flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer
utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak
- han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere
på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen,
der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede
Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie,
Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.
|
 Vi
ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter
en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede
efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale
boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle
gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå
eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste
af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede
af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt
arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger
eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello
og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med
små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske
udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden.
Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede
tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første
sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind),
når børnene blev for støjende og nærgående,
trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over
en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som
var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke
René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt
med børnene, som var støvede og klædt i de lange
Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod
os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride
gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe
og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden
sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun
med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne
fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så
lang tid, at det var godt at komme væk.
Gennem slusen
Vi
sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige
nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene
og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til
aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk"
middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske
dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush,
varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter,
linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men
er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket
hoved med små magre oberginer som ører sat op på
et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord
med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk
agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem
22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.
Ved
slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som
regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen,
hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene
blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran
skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time,
selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd
at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest
fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den
snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.
|
Fredag 19 November 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor,
vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket
og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser,
som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor
vi skulle besøge fire steder.
Kongernes dal
Bygmestrene af de store pyramider opdagede,
at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde
faraoer eller rigdommene, der var med i gravene,
for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle
ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale
af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke
sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300
faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun). |
 Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet,
har en pyramidelignende fason. |
Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun
en håndfuld var åbne på dagen med lange køer
ved alle.
Vi besøgte gravene for Ramsesene
III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede,
andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige
fingre.
|
 Der
var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan
de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket
med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved.
Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og
Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst.
I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag
uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt
graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende,
at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort
i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de
er blevet udgravet.
|
Memnon kolosserne
 Lige
efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18
meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men
mener var Ægyptens største tempel, endnu større
end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af
en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod
fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet
af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter
at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170
efter kristus, forsvandt lydene.
Til vores morskab gjorde Adam endnu et
"kommisions stop" ved en alabaster butik.
Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet
for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop
gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René
førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte
alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret
for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja
til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side.
|
Hatshepsut templet
 I
nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige
Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet
arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets
ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget
af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt.
Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen
Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone,
hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes
tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for
et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske
ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor
afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.
Så fik vi frokost og et lille hvil.
Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet
havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng,
så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René
havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var
lavet i andre familiemedlemmers værelser!
|
 Karnak
Luxor templer
Karnak var kendt
som "Ipet-Isyt" - det mest perfekte af stederne.
Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis
det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500
år af efterfølgende generationer af Faraoer.
Det var boplads for Faroer, stedet for
gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder
ansat.
Karnak er berømt for dets gigantiske
søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på
21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.
Engang stod der statuer af Faraoer mellem
søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende,
som at passere gennem en hal af kæmpe guder. |
<== Ramses II var ansvarlig for meget
af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i
flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren.
Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende
obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den
er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den
er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år
var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens
tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt
over hele verden.
Jo længere vi kommer ind i tempelområdet,
jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når
den anden ende, ligger alt i ruiner. |
Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen,
der omfavner sin Farao.
Det blev betragtet som tabu at vise billeder
med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket
af en guldplade.
Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes
renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle
gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort
ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en
stor skare af folk vandre omkring skarabellen.
Efter 1½ time måtte vi videre…
til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk,
der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede
t-shirts for. |
Til sidst på vores tur: Luxor templet==>
Der var en avenue af Sphinxer, som engang
forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.
Engang i Faraoernes tid lå Luxor
templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi
den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh.
havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne
kræver bevaret under restaureringen af templet.
Templet synes ikke oversvømmet med
turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet
et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen. |
 Efter
turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet,
mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort
tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem
gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk
levede - gamle mænd ryger vandpibe, skrædere syer dragter,
en mand vasker kopper i en kaffeshop, en åben slagter med kroppe
hængende ved fortovet, små børn hviner for at blive
fotograferet, kvinder klædt fra top til tå i sort, børn
glad vinkende fra alle hjørner - disse mennesker smilede mere
og syntes venligere - og ingen spurgte efter bakshees (drikkepenge),
og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede for at få en sodavand
på tagterrassen af en hotel og betragtede
endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.
|
|
|
|
|
  
|
 Efter
vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde
og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish"
- en fremvisning af Sufi dans.
Sufism, en halv-mystisk gren af Islam,
med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå
en trancelignende forening med Gud.
Tilskyndet af takten fra trommer, strenge
og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet
skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en
snurretop.
Photo Courtesy of Tour
Egypt Photos
|
Lørdag 20 November 2004 (start
4:45)
De fleste af familien nød krydstogtet
og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen
af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede
og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien
utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer
og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig
Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede
sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede
på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål
og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål.
Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede"
stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var
en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.
Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus
med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel
tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København,
var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle
medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os
en hel dag at komme hjem.
Der er en vis portion tristhed at det måske
er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre.
René har været med på måske ti samlinger, planlagt
af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som
en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive
inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer
i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af
verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark. |
§ Slut § |
|