r var en brønd med vand og en afsats halvvejs
nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med
menneskekød, og den største krokodille blev fanget og
mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru)
var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle
se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier
fundet i templet.
Vi returnerede til et lille cocktail party
før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige
for personalet og for at gøre vores tur behagelig.
Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til
Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte
Horus templet og sejlede videre til broen
over Nilen og slusesystemet ved Esna.
Horus templet
Dette
er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk
tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper.
Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have
set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med
pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus
og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse.
Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus.
Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget
af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede)
på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet
helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af
templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror
Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver
tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens
vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til
store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).
Tilbage
på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km
syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket,
sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var
rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller
for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store
palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende
flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer
utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak
- han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere
på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen,
der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede
Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie,
Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.
Vi
ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter
en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede
efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale
boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle
gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå
eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste
af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede
af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt
arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger
eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello
og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med
små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske
udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden.
Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede
tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første
sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind),
når børnene blev for støjende og nærgående,
trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over
en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som
var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke
René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt
med børnene, som var støvede og klædt i de lange
Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod
os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride
gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe
og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden
sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun
med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne
fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så
lang tid, at det var godt at komme væk.
Gennem slusen
Vi
sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige
nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene
og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til
aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk"
middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske
dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush,
varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter,
linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men
er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket
hoved med små magre oberginer som ører sat op på
et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord
med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk
agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem
22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.
Ved
slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som
regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen,
hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene
blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran
skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time,
selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd
at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest
fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den
snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.
Fredag 19 November 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor,
vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket
og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser,
som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor
vi skulle besøge fire steder.
Kongernes dal
Bygmestrene af de store pyramider opdagede,
at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde
faraoer eller rigdommene, der var med i gravene,
for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle
ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale
af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke
sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300
faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun).
Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet,
har en pyramidelignende fason.
Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun
en håndfuld var åbne på dagen med lange køer
ved alle.
Vi besøgte gravene for Ramsesene
III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede,
andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige
fingre.
Der
var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan
de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket
med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved.
Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og
Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst.
I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag
uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt
graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende,
at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort
i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de
er blevet udgravet.
Memnon kolosserne
Lige
efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18
meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men
mener var Ægyptens største tempel, endnu større
end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af
en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod
fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet
af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter
at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170
efter kristus, forsvandt lydene.
Til vores morskab gjorde Adam endnu et
"kommisions stop" ved en alabaster butik.
Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet
for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop
gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René
førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte
alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret
for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja
til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side.
Hatshepsut templet
I
nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige
Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet
arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets
ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget
af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt.
Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen
Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone,
hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes
tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for
et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske
ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor
afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.
Så fik vi frokost og et lille hvil.
Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet
havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng,
så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René
havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var
lavet i andre familiemedlemmers værelser!
Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis
det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500
år af efterfølgende generationer af Faraoer.
Det var boplads for Faroer, stedet for
gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder
ansat.
Karnak er berømt for dets gigantiske
søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på
21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.
Engang stod der statuer af Faraoer mellem
søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende,
som at passere gennem en hal af kæmpe guder.
<== Ramses II var ansvarlig for meget
af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i
flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren.
Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende
obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den
er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den
er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år
var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens
tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt
over hele verden.
Jo længere vi kommer ind i tempelområdet,
jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når
den anden ende, ligger alt i ruiner.
Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen,
der omfavner sin Farao.
Det blev betragtet som tabu at vise billeder
med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket
af en guldplade.
Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes
renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle
gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort
ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en
stor skare af folk vandre omkring skarabellen.
Efter 1½ time måtte vi videre…
til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk,
der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede
t-shirts for.
Der var en avenue af Sphinxer, som engang
forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.
Engang i Faraoernes tid lå Luxor
templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi
den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh.
havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne
kræver bevaret under restaureringen af templet.
Templet synes ikke oversvømmet med
turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet
et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen.
Efter
turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet,
mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort
tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem
gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk
levede - gamle mænd ryger vandpibe, skrædere syer dragter,
en mand vasker kopper i en kaffeshop, en åben slagter med kroppe
hængende ved fortovet, små børn hviner for at blive
fotograferet, kvinder klædt fra top til tå i sort, børn
glad vinkende fra alle hjørner - disse mennesker smilede mere
og syntes venligere - og ingen spurgte efter bakshees (drikkepenge),
og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede for at få en sodavand
på tagterrassen af en hotel og betragtede
endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.
Efter
vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde
og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish"
- en fremvisning af Sufi dans.
Sufism, en halv-mystisk gren af Islam,
med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå
en trancelignende forening med Gud.
Tilskyndet af takten fra trommer, strenge
og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet
skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en
snurretop.
De fleste af familien nød krydstogtet
og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen
af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede
og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien
utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer
og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig
Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede
sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede
på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål
og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål.
Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede"
stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var
en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.
Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus
med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel
tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København,
var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle
medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os
en hel dag at komme hjem.
Der er en vis portion tristhed at det måske
er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre.
René har været med på måske ti samlinger, planlagt
af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som
en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive
inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer
i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af
verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark.
Al-Khalili's Bazaar / Markets, is the
oldest market in Egypt, established some time in the 12th century. The
surviving towers of the original markets go back to the 1500s and miles
of shops adorn the streets.
I was looking forward to purchasing
some papyrus paintings and some t-shirts, but it was rather quiet with
half the shops closed.
However, we did see plenty selling
wooden guitars, brightly tattered pouffe covers, egyptian clothes, spices,
t-shirts, crappy papyrus paintings, plenty of bong-like pipes.
Wherever we went, we would see a couple of individuals
smoking "water-pipes" (or what I would've called "bongs").
These bongs were brightly coloured, some intricately ornate and were
inexpensive - AUD$40 for the ignorant tourist, less than AUD$10 for
the savvy bargain-hunter.
Afterward only an hour, we all met up at a typical
Egyptian coffee-house. We met up here because it seems, Adam wanted
to smoke his water-pipe...
This alabaster factory was one of Adam's commission-based
stops.
Alabaster is a cheaper type of marble - the
corridors of the Mohammed Ali Mosque was made of this marble, as was
the small sphinx statue in Memphis. It was also used for King TutAnkhAmun's
canopic jars
The High Dam was built in the 1970s. It was higher
and wider than the old Aswan Dam.
At its highest point, the High Dam was 111m high,
3.8km long and 980m wide at the base. It was built with 3 times as
many stones that was used to build Cheops' Pyramid.
The High Dam is a high-security military area so no
video cameras were allowed. Should the High Dam be destroyed, than
most of Egypt will be under water and it would be a disaster for the
country.
Lake Nasser is a man-made lake to the south, created
as a result of the building of the High Dam. Because of this lake,
some great monuments, villages and many of the Nubian tribes had to
be moved or they would have been submerged under water. I think much
history has been lost to these waters.
This temple had to moved onto higher ground after
the High Dam was built.
Tilbage
på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km
syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på 
Vi
ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter
en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede
efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale
boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle
gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå
eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste
af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede
af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt
arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger
eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello
og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med
små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske
udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden.
Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede
tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første
sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind),
når børnene blev for støjende og nærgående,
trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over
en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som
var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke
René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt
med børnene, som var støvede og klædt i de lange
Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod
os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride
gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe
og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden
sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun
med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne
fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så
lang tid, at det var godt at komme væk.
Der
var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan
de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket
med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved.
Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og
Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst.
I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag
uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt
graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende,
at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort
i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de
er blevet udgravet. 
Lige
efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18
meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men
mener var Ægyptens største tempel, endnu større
end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af
en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod
fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet
af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter
at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170
efter kristus, forsvandt lydene.
I
nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste 
Karnak
Luxor templer
Efter
turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet,
mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort
tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem
gaderne, tage video og fotos og se, 
Efter
vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde
og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish"
- en fremvisning af Sufi dans.
Dette
er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk
tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper.
Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have
set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med
pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus
og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse.
Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus.
Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget
af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede)
på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet
helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af
templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror
Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver
tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens
vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til
store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).
