Bedstemor's 85th Birthday ( 13
- 20 Nov 2004 ) |
|
|
Ancient Egyptian stories and legends have
long made their mark through movies such as "Cleopatra", "The
Mummy" and wowed us women with Omar Sharif's performance in "Lawrence
of Arabia" and "Doctor Zhivago" and more recently in
cartoons such as "The Prince of Egypt". There is a certain
mystic about middle east portrayed to us from a very young age when
we hear bedtime tales like "Ali Baba the 40 Thieves"
or "Sinbad the Sailor" - most of us have a dream of seeing
the pyramids.
I was very lucky to have the opportunity
20 years ago to come to Egypt with my parents and at 10 years old, there's
only so much a child can remember. But this year, the Pallesen Family
once again get together for the Matriach's 85th birthday. It is tradition
for the family to come together and travel to an exotic country - in
the past Tunisia, Morocco, Gambia and for Grandmother's last wish, to
see the pyramids of Egypt, that her husband saw 45 years earlier.
The Matriach's three children, six grandchildren
(Nikolai could not make it), four greatgrandchildren and respective
spouses all came together for a week in magical Egypt. It is autumn
with warm days and cool nights - a contrast to the approaching winter
in Denmark.
|
Saturday 13 November 2004
Departure for Egypt
Our family had to leave Falster at 2:30am
to catch a 6:30 flight, 4½hr later we arrived at Cairo Airport.
I have dim memories of a very warm airport in complete chaos, with people
pushing to get their luggage through, shouting over a mad din. Instead
we found a rather clean and uncrowded airport. We were met by the AB
Travel Agency representative, taken to a Hotel Pyramisa, left in a closed
piano bar
and promptly forgotten until one of us had the bright idea to ask for
our keys.
Our family shared a two-bedroom hotel room
with a large living area. Our first afternoon was spent walking around
the streets of Cairo trying to find a place for the family to have dinner.
Our hotel was located across the river from downtown
Cairo, so there was not a lot to see, combined with the fact that
many shops were closed during the day over Ramadan, the Islamic period
of fasting from dawn to dusk. Sunday heralded the last day of Ramadan,
so many were preparing for the final feast.
In the end, the whole family had dinner
in the hotel's "Oriental" restaurant of Egyptian style. We
figured we would get some decent Egyptian food but were disappointed
to find most of our food luke-warm. The rice was very dry, little meat
on the lamb and rather bland food. To our surprise, after our comment
about this, we were presented with a complimentary platter of fruits
native to Egypt such as fresh dates and guava. To our amusement, no
matter what kind of Egyptian wine we ordered, they all tasted the same.
There was plenty of Egyptian beer and of course the danes lived up to
their drinking prowess and Bedstemor ("grandmother") treated
us all dinner.
|
Sunday 14. november 2004
On the first night we didn't sleep very
well - sleeping in a different bed combined with quranic prayers coming
from a nearby mosque didn't exactly leave us with a peaceful sleep.
However we were all up early to get together in Bedstemor's room for
a "surprise" get-together - to sing the danish birthday song
amongst a flutter of red white flags, and present her with a small
gift. This family "surprises" the birthdayee and all sing
in unison this rather cute birthday song.
The Citadel Muhammad Ali Mosque
 Our
first destination was the Citadel. It is the
city's fortress that once housed the royal family and although most
of the complex is open to visitors, the military still have a foothold
and some areas are out of bounds. It takes a half day to explore all
areas of the Citadel but we didn't have the opportunity to do so, and
instead spent most of our time in the Muhammad
Ali Mosque.
<== There is a magnificent view of the
city from the Western Terraces - magnificent had most of Cairo not been
filled with the same shade of mud-bricked buildings. What
was most notable about Cairo was its lack of colour or rather its ability
to blend into the desert.
 Our
guide Adam/Mohammed provided little insight to the function or history
of the Citadel, and instead sat the group in one corner of the Muhammad
Ali Mosque like a bunch of school children, and gave a lecture on Islamic
laws and behaviour.
When René ventured to ask more about
the Citadel, he was scolded for interrupting and told to listen. We
never got the opportunity to find the number 7 Napoleon's troops had
painted above one doorway to avoid using the unfamiliar Arabic names
or the twin half-round towers because our guide simply didn't know where
they were.
During this time, I had the opportunity
to wander off and walk the beautiful alabaster-lined arcades of the
mosque. the soaring central prayer hall was a glimmer of hundreds of
lights hanging in concentric circles. Arabic inscriptions in gold were
painted on the ceiling. Women had to be suitably attired and could not
wear sleeveless tops or short skirts or shorts. In one corner lay the
sarcophagus of Muhammad Ali - the builder of the mosque and an albanian
mercenary who was the founder of the dynasty that ruled till the revolution
in 1952.
Cairo Egyptian Museum
I
have memories of wandering around this museum, peering into smudged
glass cases, staring into the shrivelled faces of some once well-known
pharaoh like Ramses II and wondering if the ancient Egyptians were giants
in their large coffins.
20
years later, it was almost impossible to push through the crowds of
tourists - only useful because their guides provided more information
than ours. With only two hours, there was no way that we could view
the whole museum or see the royal mummies.
The museum
was celebrating its centenary and there was a special exhibition dedicated
to TutAnkhAmun - the most famous archaeological find. With travel guide
in hand, we oohed and ahhed over the gold treasures found in his tomb
- a gold throne featuring the famous scene of TutAnkhAmun's queen anointing
him, chests made out of ebony ivory, cheetah-skinned hunting shields,
bows, arrows, alabaster canopic jars holding King Tut's mummified organs,
gold sarcophagus - if Howard Carter had found such treasures for a little
known boy-king, imagine what the tomb of a pharaoh like Ramses II would
have been like? King Tut's inner coffin of solid gold and the famous
mask of gold that everyone wants to see and is portrayed in many egyptian
images.
The museum
has become another money-making expedition for the Egyptians with an
exhorbitant price to view the royal mummies. We had to content ourselves
with the animal mummies - cats, dogs, birds, goats, Nile perch (yes,
fish as well!) and most amazing was a 7-metre crocodile mummy.
The exhibitions
were arranged by themes on the upper floor and chronological on the
lower floor, going clockwise from the Old Kingdom, to the Middle and
finally to the New and later kingdoms. There were rooms full of giant
sarcophagi that would've weighed a tonne each, a room full of miniatures
showing the egyptians' daily lives, a room full of ancient papyrus long
faded and rooms full of bits and pieces from ruins, statues, palace
floors - a place where one needs a days to spend with a decent travel
guide.
|
Khan Al-Khalili
 After
a stop at an egyptian perfumery and some lunch,
we headed to Khan Al-Khalili - the oldest
bazaar in Egypt that has lasted since the 1300s. Ancient buyers visited
the khan for goods brought in on merchant caravans. No longer do we
find slaves, silk, jewels or diamonds, but wooden guitars, brightly
patched pouffe covers, clothes, t-shirts, crappy papyrus paintings,
bongs/water pipes, bright bolts of cloth, the aroma of spices is very
much present and stalls are heaped with bright red, gold and blue powders
and sacks of seeds pods. Coppersmiths hammer out platters, tureens,
coffeepots and enormous crescent-shaped tops for minarets. It is a ritual
of the bazaar to expect to bargain - locals or foreign visitors - usually
a 10th of the offer price - if you have paid a third, you have paid
too much. We had only an hour to spare but many of the shops were closed
for a siesta after lunch. Ulla I pointed to bags of multicoloured
spices. He wanted £50 (AUD$10, 50DK.Kr) and after I said "da
ketir awi" (it costs too much) and walked away, the shopkeeper
doggedly followed us for a kilometre reducing the price from £40
to £30, £25, £20 and after we shouted £10 in
jest, he offered £15, £10 and finally £5 before finally
giving up on us. After much haggling, we managed to bargain for two
ornate glass perfume bottles for £20 (AUD$2.50; 20DK.Kr)
|
Bedstemor's Birthday Feast
 Irene
Ole had organised a private room for Bedstemor's
birthday party. A single long table in a room of egyptian style.
Small silver pots lined in two rows in the middle of the table kept
the food warm.
We feasted on cumin-flavoured fried fish,
chicken fillets egyptian-style, cinammon-flavoured ravioli, rice, mashed
potatoes and beef steaks in pepper sauce, sang and toasted with bottles
of egyptian wine and beer to Bedstemor.
Whilst the children played in one corner,
there was much chatter througout the table and the evening finished
off with chocolate and fruit cakes topped with "Happy Pirthday"
(note, it's not an error) and we laughed in amusement in a plethora
of egyptian sweets - baklawa, semolina tarts, rose-water flavoured tarts,
and tarts that tasted like liquid honey... Ulla almost wanted to take
the rest of the desserts with her (except for the rose-water flavoured
ones - it was funny to watch her expression - rosewater almost smells
like cosmetics). The waiters were extremely attentive, coming by every
two minutes to serve us.
Best of all, Bedstemor turned 2 years old,
as she blew out each candle on the cakes. As the danes would say, "det
var meget hyggeligt!" (it was cozy)
|
Monday 15. november 2004 (7:30am start)
From the brown buildings and streets of
Cairo, we travelled 24km southeast of the city to Saqqara, changing
from a uniform brown to lush green fields of large cabbages and hundreds
of date palms. It was like an oasis, a gentle mist gave a surreal sense
of the fertile plains of ancient Egypt. Women in full-length black abeeyas
squatted in the fields, the odd man walking around - such a contrast
to the intense crowds of central Cairo.
Saqqara's Step Pyramid
Founded as a necropolis (burial city) for
the Old Kingdom and is one of the richest archaeological sites in Egypt.
The Step Pyramid
is less that ½ the height of the largest pyramids at Giza, but
this monument served as a predecessor of the smooth pyramids. Previously
tombs were made of mud brick, rectangular slablike structure covering
a burial pit. But the architect Imhotep had the bright idea to construct
in stone and  build
the slablike structure 5 times one on top of the other, creating the
first pyramid.
We entered through the Great South Court
- the size of a soccer field, down a corridor of 40 pillars inspired
by bundles of tied reeds. Whilst Adam was making another one of his
speeches, I was tempted by a turbaned egyptian in a dress who took me
to the top where I managed to get one shot of the magnificent pillars
up top, before being scolded by Adam and being asked for baksheesh (tip).
I was gratefully rescued by a couple of Italians when the egyptian would
not let me go without a baksheesh. However, once I surfaced from the
building, I was blinded by white sands and the immense pyramid sitting
solitary amongst a few ruined stones, with a much smaller triangular
heap of stones in the background. Although the morning had been cool,
the sun soon warmed us up as we wandered round to the north.
|
Memphis
 Once
the capital of ancient Egypt, it remains unexcavated
due to villages built on top of it and a high water table as a result
of the Aswan Dam. There is a small garden with small finds - bits and
pieces but the most exciting thing to see is a colossus of Ramses II
lying on his back as the lower legs are missing. The colossus would've
been 5 stories high had it been standing. Nearby lies the largest alabaster
statue ever found - 80 tons of sphinx - imagine what treasures that
could've been found if Memphis could've been excavated, especially as
this ancient city lay halfway between Upper and Lower Egypt.
Our final stop before lunch was a papyrus
museum - another place of commission for Adam. Bedstemor purchased a
papyrus of egyptian alphabets. Some of the paintings cost a massive
£3,500 (AUD$900, 3,500DK.Kr). For lunch, we had a splendid egyptian
meal in the middle of nowhere that served excellent mezza (egyptian
tapas) of baba ghanoush (roasted eggplant dip), tzatziki (cucumber dip),
hummus (chickpea dip), fuul (beans) served with freshly made pita bread,
warm vine-leaf rolls, lamb kofta and freshly roasted chicken in thyme.
It was feast fit for a king and the most egyptian meal we had on the
whole trip.
|
 Pyramids
of Giza
From air the desert pyramids were
right on the edge of the city, 16km from Cairo.
I remember vaguely, as a child, hunched
over, walking up a surprisingly warm shaft lit by a single light bulbs
and emerging into a very chilly dark room that held a single stone sarcophagus,
the room empty except for occasional square holes in the wall where
food was left for the afterlife.
I had entered the Queen's chamber in the
largest pyramid and 20 years later, only the first 300 can enter these
pyramids - for an exhorbitant fee. |
The largest of the three, Cheops' pyramid was
the largest, standing at 146metres at one point, took 920 metres to
walk around it and contained 2.3 million blocks! Each block was at least
one metre high, so you can imagine how massive these pyramids were.
The 2nd largest, Khefren's (Cheop's son) pyramid
still had some of the smooth shiny limestone casing that once used to
cover all these pyramids.==>
The massive solar boat that once carried
the pharaoh's body from Memphis to Giza and the
three smaller Queens' pyramids stood at one corner of the massive Cheop
pyramid. We didn't have the opportunity this time to enter the tombs,
but I feel priveleged that I did and that I still have some memories
of the event.
|
|
Perfect Moments Photography | A Rene Pallesen Journal
|
Lørdag 13. November 2004
Afrejse til Ægypten
Vores familie måtte af sted kl. 3.30
for at nå flyet kl. 6.55; 4½ time senere ankom vi til Cairo
lufthavn. Jeg har en svag hukommelse om en meget varm lufthavn med komplet
kaos, med mennesker, der skubber for at få deres kufferter igennem,
råbende gennem en masse larm. Nu fandt vi en næsten ren
og ikke tætpakket lufthavn.Vi mødte AP-Travels repræsentant,
som tog os til Hotel Pyramissa, hvor vi tilsyneladende blev glemt i
Pianobaren, til en af os fik den lyse ide,
at bede om vores værelsesnøgler.
Vores familie deltes om en toværelses
suite med et stort fællesrum. Vores første eftermiddag
blev brugt til en spadseretur rundt i kvarteret
for evt. at finde et sted for familien at spise. Vores hotel lå
på den anden side af floden i forhold til centrum, så der
var ikke meget at se på sammen med, at mange butikker var lukket
p.g.a. Ramadanen, den Islamiske fasteperiode fra daggry til solnedgang.
Søndag var sidste dag i Ramadanen, så mange var i gang
med at forberede den sidste faste.
Sluttelig spiste familien til aften i hotellets
"Orientel" restaurant i Ægyptisk stil. Vi regnede med
at få ordentlig Ægyptisk mad, men blev skuffede over at
få lunkent mad. Risen var meget tør, lammekødet
var meget småt og maden var en blandet fornøjelse. Til
vores overraskelse, efter vores kommentarer, fik vi serveret ekstra
tallerkner med lokal Ægyptisk frugt så som friske dadler
og duava. Til vores morskab smagte alle Ægyptiske vine ens, uanset
mærke. Der var masser af Ægyptisk øl og selvfølgelig
levede danskerne op til deres drikkeevner og Bedstemor gav maden til
alle.
|
Søndag 14. november 2004
Første nat sov vi ikke så
godt - at sove i en fremmed seng kombineret med koranbøn fra
en nærliggende moske gav os ikke ligefrem en fredfyldt søvn.
Imidlertid var vi alle tidlig oppe for at mødes i Bedstemors
værelse for at overraske hende med danske fødselsdagssange
til flimmer med danske flag og små gaver. Denne familie overrasker
fødselaren og alle synger unisont denne meget søde fødselsdagssang.
Citadellet Muhammad Ali Moskeen
Vores
første besøg gjaldt Citadellet.
Det er byens fort og husede engang den kongelige familie og skønt
det meste af komplekset er åben for besøgende, besidder
militæret stadig en del, som er lukket område. Det tager
en halv dag at komme gennem hele Citadellet, hvilket vi ikke havde mulighed
for. I stedet tilbragte vi vores tid i Muhammed
Ali moskeen.
<== Der er en fantastisk panorama over
byen fra den Vestlige terrasse - fantastisk at Cairo ikke et bygget
af ens mudderfarvede stenbygninger. Det mest bemærkelsesværdige
ved Cairo er imidlertid mangelen på farver og farverne stemmer
overens med ørkenens farver.
Vores
guide Adam/Mohammed gav os en ringe indsigt i funktionen eller historien
af Citadellet, og i stedet pladserede gruppen i hjørnet i hjørnet
af Muhammed Ali moskeen som en gruppe skolebørn, og gav en lektion
om Islamisk lov og sædvane.
Da René vovede sig til at spørge
om mere om Citadellet, blev han skældt ud for at afbryde og fik
besked på at lytte. Vi fik aldrig muligheden for at finde 7-tallet
Napoleons tropper hade malet over port for at undgå de uvante
arabiske navne, eller det halvrunde tårn, da vores guide simpelthen
ikke vidste, hvor de var.
I den tid havde jeg muligheden for at spadsere
lidt for mig selv og gå i moskeens skønne alabaster arkader.
Den himmelhvælvede centrale bederum var et glimmer af hundrede
af lys, der hang i koncentriske cirkler. På loftet var der arabiske
inskriptioner i guld. Kvinder skulle være anstændig klædt
og kunne ikke bære ærmeløse trøjer eller korte
shorts eller skørter. I et hjørne af rummet lå sarkofaget
med Muhhamed Ali - grundlægger af moskeen og Albanisk handelsmand,
grundlægger af dynastiet, som herskede til revolutionen i 1952.
Cairo Ægyptisk Museet
Jeg
huske turen rundt i dette museum, hvor jeg kiggede ind i smudsige glas
montre og stirrede på de rynkede ansigter af nogle engang kendte
faroer som Ramses II og undrede mig over, om disse gamle Ægyptere
var giganter i deres store kister.
20
år senere var det næsten umuligt at skubbe sig gennem mængderne
af turister - kun nyttigt fordi deres guider gav flere informationer
end vores. Med kun to timer var det umulig at se hele museet og slet
ikke de kongelige mumier.
Museet
fejrede sit hundred år med en speciel udstilling omkring TutAnkhAmun
- det mest berømte fund. Med rejseguiden i hånden "aaaede"
og "åååede" vi over guldskattene fundet
i hans grav - en guldtrone med den berømte scene med TutAnkhAmons
dronning, der tilbeder ham, kister af ibenholt og elfenben, jagtskjolde
beklædt med gepardskin, buer og pile, alabaster krukker med kong
Tuts mummificerede organer, guld sarkofager - da Howard Carter havde
fundet sådanne skatte for en lille kendt drenge-konge, forestil
jer, hvad Ramses II´s grav har indeholdt. Kong Tuts inderste kiste
af rent guld og og den berømte maske af guld, som alle gerne
vil se, er trykt i mange Ægyptiske billedmaterialer.
Museet
er blevet en ny pengemaskine for Ægypterne med yderligere en entre
for at se de kongelige mumier. Vi måtte være tilfreds med
at se dyremumierne - katte, hunde, fugle, geder, Nile Perch (ja, også
fisk!) og mest fantastisk var en 7 meter krokodillemumie.
Udstillingerne
var på øverste etage opsat efter emne og på underste
etage i kronologisk orden uret rundt fra det Gamle Kongerige, til det
midterste og sluttende med de Nye og Sidste Kongedømmer. Der
var værelser fyldt med kæmpe sarkofager (kister), som hver
ville veje en tons, et værelse fyldt med miniaturer, der viste
daglig liv i Ægypten, et værelse fuld af falmede gamle papyrusskrifter
og værelser fulde af brokker og stykker fra ruiner, statuer, palads
gulve - et sted, man kan tilbringe dage med en ordentlig rejse guide.
|
Khan Al-Khalili
Efter
et stop på en Ægyptisk parfumefabrik
og en frokostpause, kom vi til Khan
Al-Khalili, det ældste basar i Ægypten, som går
tilbage til 1300-tallet. Gamle tiders købere besøgte Khanen
for at kigge på varerne bragt dertil af handelskaravanerne. Vi
finder ikke længere slaver, silke, juveler eller diamanter, men
træ guitarer, skønne klude tæpper, klæder,
t-shirts, papyrustryk, vandpiber, bunker af tøj, aromaen af krydderier
breder sig og boder med stakke af rødt, guld og blå pulver
og sække med frø og bønner. Kobbersmede udhamrer
fade, terriner, kaffekander og enorme halvmåneformede toppe til
minareter. Det er et ritual i basarer at tinge om priserne, lokale såvel
som gæster - almindeligvis til en tiendedel af den budte pris
- har du betalt en tredjedel, har du betalt for meget. Vi havde kun
en time til vores rådighed, men mange af boderne var lukkede for
siesta og for ramadanen. Ulla og jeg pegede på nogle sække
af mangefarvede krydderier. Han ville have 50£ (50 kr.), men efter
jeg sagde "da ketir awi" (det koster for meget) og gik, fulgte
sælgeren efter os en kilometer mens han reducerede prisen fra
40£ til 30£, 25£, 20£, og efter vi i spøg
råbte 10£, tilbød han 15£, 10£ og endelig
5£ før han opgav os. Efter megen tingen lykkedes det os
få to udsmykkede parfumeglas flasker for 20£ (20 kr.).
|
Bedstemor's fødselsdagfest
Irene
og Ole havde sørget for et privat værelse til Bedstemors
fødselsdagsfest. Et enkelt langt bord i et værelse
i Ægyptisk stil. Sølv fade i to rækker midt på
bordet med ild under holdt maden varm.
Vi fik kommen-panneret stegt fisk, kyllinge
filleter på Ægyptisk stil, kanel-krydret ravioli, ris, kartoffelmos
og steg i pebbersauce, "sang" og brød med Ægyptisk
vin og øl til Bedstemor.
Mens børnene legede i et hjørne,
var der meget snak bordet rundt, og aftenen sluttede med chokolade og
frugt kage pyntet med "Happy Pirthday" (det er ikke en fejl)
og vi morede os over os over overfloden af Ægyptiske kager - bagværk,
semulje tærte, rosenvands krydrede tærter og tærter,
der smagte af flydende honning… Ulla ville gerne have resten af
desserten med sig (undtagen den rosenvands krydrede - det var morsomt
at se hendes udtryk - rosenvand dufter næsten som parfume). Tjenerne
var hele tiden meget opmærksomme, passerede hver andet minut for
at opvarte os.
Det bedste var, at Bedstemor blev som to
årig, da hun skulle puste lysene på kagerne ud. Som danskerne
ville sige, "det var meget hyggeligt!"
|
Mandag 15. november 2004 (start 7:30)
Fra de grå bygninger og gader I Cairo
kørte vi 24 km mod sydøst til Saqqara, skiftende fra ensartet
brun til frodige grøne marker med grøntsager og hundrede
af dadelpalmer. Det var som en oase, hvor et fint slør gav en
uvirkelig følelse af de frodige områder i det gamle Ægypten.
Kvinder i hellange sorte "abeeyas" fordelt i markerne, den
gamle mand, der vandrede omkring - en stor kontrast til mylderet i Cairos
centrum.
Saqqara's Trin Pyramide
Grundlagt som et nekropolis (begravelses
by) for det gamle Kongedømme og et af de rigeste arkæologiske
områder i Ægypten.
Trin pyramiden
er mindre end halv så høj, som den største pyramide
ved Giza, men dette monument var en forløber for de glatte pyramider.
Tidligere var gravene bygget af soltørrede muddersten, rektangulære
byggesten, der dækkede gravstedet. Men arkitekten Imhotep havde
den
lyse ide at bygge med sten og bygge den trinagtige struktur fen gange
ovenpå hinanden, og skabte den første pyramide.
Vi kom ind gennem den store sydlige gård
- på størelse med en fodboldbane - gennem en koridor af
40 søjler inspireret af bundter af bundne rør. Mens Adam
holdt endnu en af sine taler, blev jeg antastet af en klæde og
turbanklædt Ægypter, som førte mig op til toppen,
hvor jeg fik et godt skud af de fantastiske søjlers top, før
jeg blev skældt ud af Adam og tigget for "baksheesh".
Jeg var taknemmelig for at blive reddet fra Ægypteren, som ikke
ville lade mig gå uden baksheesh, af et par Italienere. Da jeg
kom ud fra koridoren blev jeg imidlertid blændet af det hvide
sand og den enorme pyramide alene omgivet af sten fra andre ruiner og
en meget mindre trekantet høj af sten i baggrunden. Selv om morgenen
var køkig, så varmede solen os, mens vi vandrede nord omkring
pyramiden.
|
Memphis
Engang
hovedstaden i det gamle Ægypten, uudgravet
på grund af landsbyen, bygget over den gamle by, og det hævede
grundvandsspejl på grund at Asuan-dæmningen. Der er en lille
park med nogle få fund, brokker og stykker, men den mest spændende
ting at se er en kolos af Ramses II, der ligger på ryggen og mangler
den nederste del af benene. Kolossen ville have været 5 etager
høj, hvis den havde været hel. Midt i parken ligger den
største alabaststatue, der er fundet - en sphinx på 80
tons - tænk hvilke skatte, der kunne have været fundet,
hvis Memphis kunne udgraves, især da denne gamle by lå på
halvvejen mellem Øvre og Nedre Ægypten.
Vores sidste stop før frokost var
ved en papyrus butik - endnu et sted med kommission til Adam. Bedstemor
købte en papyrus med det Ægyptiske alfabet i heroglypher.
Nogle af papyrusbillederne kostede 3500£ (3500 kr). Til frokost
fik vi et udmærket Ægyptisk måltid ude midt i ingenting.
Vi fik glimrende mezza (ægyptiske tapas) af baba ghanoush (ristet
aubergine dip), tzatziki (agurke dip), hummus (kikærte dip), fuul
(bønner) serveret med friskbagte pitabrød, varme vinblade
ruller, lamme kofta og ny grillet kylling med timian. Det var et måltid
for konger og det bedste Ægyptiske måltid, vi fik på
hele turen.
|
Pyramider af Giza
Fra
luften ligger ørkenen og pyramiderne lige op til byen, 16 km
fra Cairo.
Jeg husker svagt at blive puklet op ad
en overraskende varm skakt, oplyst af en enkelt lyspære, og komme
ind i et meget køligt, mørk rum, hvor der stod en enkel
stensarkofag; rummet var tomt, men med tilfældige firkantede huller
i væggen til mad til livet hinsides.
Jeg var inde i Dronningerummet i den største
pyramide og nu 20 år senere kan kun de første 300 gæster
daglig komme ind i disse pyramider - for en anseelig entre. |
Den største af de tre, Kheops pyramide,
er 146 meter høj, 920 meter i omkreds og består af 2,3
millioner stenblokke! Hver blok var mindst en meter høj, så
man kan forestille sig hvor massive disse pyramider var.
Den næststørste Khefrens (Kheops
søn) pyramide har stadig noget af de glatte skinnende kalkstens
dækning, som engang dækkede alle pyramiderne.==>
Den massive solbåd, som engang bragte
faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre
Dronninge pyramider står ved foden af den massive Kheops pyramide.
Vi havde ikke mulighed for at komme ind i gravkammeret denne gang, men
jeg føler mig privilegeret over at jeg var derinde, og stadig
har nogle minder fra begivenheden.
|
Sphinxen
 Pyramiderne
rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand
under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den
som målskive, så næsen og faraos skæg er for
længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte
den "Sphinx", som var basseret på
en mærkelig skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af
en løve, som ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en
gåde - hvis gåden ikke blev gættet, blev man måltid
for Sphinxen. Trængslen af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne
kun bevæge os i gåsegang. Gennem tiden ser det ud til, at
turisterne må se Sphinxen på længere og længere
afstand. For 50 år siden kunne Bedstefar røre ved Sphinxen
og også klatre op på toppen af pyramiden; for 20 år
siden var Sphinxen hegnet inde med et lille trådhegn, men jeg
kunne stå tæt ved den; nu ligger den i et stort hul, hvor
besøgende kun kan se den tæt på gennem zoomen på
deres kameraer. 4 tusind år senere bjergtager den stadig os alle.
|
Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30)
Ja, du læste rigtig - vi ventede
alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn
op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag
til hele familien. Dette fulgtes op af en  larm
fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for
et Ægyptisk par I receptionen.
Denne morgen fløj vi til Asuan for
at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da
vi ankom, tog vi på en "felucca"
(nilbåd) tur på Nilen med en fantastisk panorama til
"Tomb of Nobles" (de overordnedes grave).
Da vi kom tilbage fik vi vores værelser på en fire etages
krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin
og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i
bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende
bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.
Om aftenen havde vi mulighed for at besøge
byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder,
dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød,
gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af
os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede
og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst
brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet. |
 
|
Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)
Det ser ud til, at nogle I familien har
pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk
salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette
forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.
Den ufærdige Obelisk
Hvis denne obelisk
var blevet færdig, ville det have været den højeste
og tungeste nogensinde fremstillet på 142 meter. Den ligger i
et granitstenbrud, færdighugget på tre sider, men opgivet
da en revne viste sig i stenen. Det er næsten umulig at forestille
sig, hvordan de gamle ægyptere kunne flytte selv en enkelt sten
fra dette stenbrud, da dette sted er ganske mange mile fra alle monumenterne,
som er færdigfremstillet. Uheldigt for Ægypten er de fleste
obelisker blevet spredt til andre lande - til Italien, England, Frankrig
og selv Argentina - af fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder.
Mange af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam
ringede med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg). |
 
|
Den Høje Dæmning
 I
århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten
der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert
for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen
blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.
For 30 år siden blev den nye Høje
Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser
sø mod syd. ==>
Det betød, at mange mennesker måtte
flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom
også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet. |
 På
sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang
og 980 m bred ved foden.
Der er blevet brugt tre gange så
mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.
Da dæmningen er militært område,
må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb
på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet,
hvilket ville være en katastrofe for landet.
Efter kun 10 m;)[0];s.type = 'text/javascript';s.async = true;s.src = 'http://widgets.digg.com/buttons.js';s1.parentNode.insertBefore(s, s1);})();The fishing along the rivers in Laos are still very traditional.It is the circular throw out nets, fThe fishing along the rivers in Laos are still very traditional.
It is the circular throw out nets, fish traps and people foraging along the river banks to collect river seaweed and snails for eating.
In most places they still use dugout canoes for the fishing.
In the various town you see people sitting repairing their fishing nets.
Kim told us that when she was a little girl she used to help the family repair the fishing nets, but that she's forgotten how to do it.
One of the delicacies in Loang Prabang is the local riverweed. We saw multiple people collecting it and also sitting cleaning it.
11. January 2018 19:01
by Rene Pallesen
0 Comments
Some of the other highlights for the kids in Vang Vieng was the gym at our hotel. The local guys used it to train for kick boxing and the kids felt inspired.   Also, one evening we spotted someone launching wishing lanterns. We asked where they came from and through a lot of pointing we found a local shop keeper selling them. We bought one and launched it an the kids loved the experience.  Also, one of the trees at the hotel had two little monkeys staying there most of the day. The kids loved standing there shouting profanities at them.   
inutter "ringede"
Adam os tilbage til bussen igen.
|
Philae templet
 Efter
den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae
templet oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne
måtte se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den
Høje Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme
templet for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø
med et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås
med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe.
Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og
renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af
Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets
vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med
hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var
ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske
guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre
ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge
Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og
til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde
op.
|
 Kom
Ombo
Skibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter
en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk
dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan
til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen
af krokodilleguden Sobek. Den gamle by er for længst forsvunden
og krokodillernes eksistens på de nærliggende sandbanker
er blevet jagtet til udryddelse.
I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo
templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus,
den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden
til at fordybe os i  dette
tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører,
der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs
nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med
menneskekød, og den største krokodille blev fanget og
mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru)
var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle
se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier
fundet i templet.
Vi returnerede til et lille cocktail party
før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige
for personalet og for at gøre vores tur behagelig.
|
Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til
Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte
Horus templet og sejlede videre til broen
over Nilen og slusesystemet ved Esna.
Horus templet
 Dette
er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk
tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper.
Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have
set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med
pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus
og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse.
Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus.
Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget
af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede)
på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet
helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af
templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror
Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver
tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens
vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til
store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).
|
 Tilbage
på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km
syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket,
sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var
rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller
for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store
palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende
flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer
utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak
- han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere
på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen,
der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede
Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie,
Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.
|
 Vi
ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter
en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede
efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale
boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle
gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå
eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste
af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede
af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt
arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger
eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello
og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med
små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske
udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden.
Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede
tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første
sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind),
når børnene blev for støjende og nærgående,
trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over
en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som
var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke
René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt
med børnene, som var støvede og klædt i de lange
Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod
os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride
gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe
og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden
sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun
med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne
fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så
lang tid, at det var godt at komme væk.
Gennem slusen
Vi
sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige
nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene
og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til
aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk"
middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske
dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush,
varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter,
linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men
er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket
hoved med små magre oberginer som ører sat op på
et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord
med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk
agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem
22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.
Ved
slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som
regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen,
hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene
blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran
skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time,
selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd
at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest
fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den
snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.
|
Fredag 19 November 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor,
vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket
og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser,
som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor
vi skulle besøge fire steder.
Kongernes dal
Bygmestrene af de store pyramider opdagede,
at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde
faraoer eller rigdommene, der var med i gravene,
for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle
ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale
af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke
sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300
faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun). |
 Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet,
har en pyramidelignende fason. |
Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun
en håndfuld var åbne på dagen med lange køer
ved alle.
Vi besøgte gravene for Ramsesene
III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede,
andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige
fingre.
|
 Der
var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan
de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket
med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved.
Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og
Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst.
I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag
uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt
graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende,
at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort
|