Bedstemor's 85th Birthday ( 13
- 20 Nov 2004 ) |
|
|
Ancient Egyptian stories and legends have
long made their mark through movies such as "Cleopatra", "The
Mummy" and wowed us women with Omar Sharif's performance in "Lawrence
of Arabia" and "Doctor Zhivago" and more recently in
cartoons such as "The Prince of Egypt". There is a certain
mystic about middle east portrayed to us from a very young age when
we hear bedtime tales like "Ali Baba the 40 Thieves"
or "Sinbad the Sailor" - most of us have a dream of seeing
the pyramids.
I was very lucky to have the opportunity
20 years ago to come to Egypt with my parents and at 10 years old, there's
only so much a child can remember. But this year, the Pallesen Family
once again get together for the Matriach's 85th birthday. It is tradition
for the family to come together and travel to an exotic country - in
the past Tunisia, Morocco, Gambia and for Grandmother's last wish, to
see the pyramids of Egypt, that her husband saw 45 years earlier.
The Matriach's three children, six grandchildren
(Nikolai could not make it), four greatgrandchildren and respective
spouses all came together for a week in magical Egypt. It is autumn
with warm days and cool nights - a contrast to the approaching winter
in Denmark.
|
Saturday 13 November 2004
Departure for Egypt
Our family had to leave Falster at 2:30am
to catch a 6:30 flight, 4½hr later we arrived at Cairo Airport.
I have dim memories of a very warm airport in complete chaos, with people
pushing to get their luggage through, shouting over a mad din. Instead
we found a rather clean and uncrowded airport. We were met by the AB
Travel Agency representative, taken to a Hotel Pyramisa, left in a closed
piano bar
and promptly forgotten until one of us had the bright idea to ask for
our keys.
Our family shared a two-bedroom hotel room
with a large living area. Our first afternoon was spent walking around
the streets of Cairo trying to find a place for the family to have dinner.
Our hotel was located across the river from downtown
Cairo, so there was not a lot to see, combined with the fact that
many shops were closed during the day over Ramadan, the Islamic period
of fasting from dawn to dusk. Sunday heralded the last day of Ramadan,
so many were preparing for the final feast.
In the end, the whole family had dinner
in the hotel's "Oriental" restaurant of Egyptian style. We
figured we would get some decent Egyptian food but were disappointed
to find most of our food luke-warm. The rice was very dry, little meat
on the lamb and rather bland food. To our surprise, after our comment
about this, we were presented with a complimentary platter of fruits
native to Egypt such as fresh dates and guava. To our amusement, no
matter what kind of Egyptian wine we ordered, they all tasted the same.
There was plenty of Egyptian beer and of course the danes lived up to
their drinking prowess and Bedstemor ("grandmother") treated
us all dinner.
|
Sunday 14. november 2004
On the first night we didn't sleep very
well - sleeping in a different bed combined with quranic prayers coming
from a nearby mosque didn't exactly leave us with a peaceful sleep.
However we were all up early to get together in Bedstemor's room for
a "surprise" get-together - to sing the danish birthday song
amongst a flutter of red white flags, and present her with a small
gift. This family "surprises" the birthdayee and all sing
in unison this rather cute birthday song.
The Citadel Muhammad Ali Mosque
 Our
first destination was the Citadel. It is the
city's fortress that once housed the royal family and although most
of the complex is open to visitors, the military still have a foothold
and some areas are out of bounds. It takes a half day to explore all
areas of the Citadel but we didn't have the opportunity to do so, and
instead spent most of our time in the Muhammad
Ali Mosque.
<== There is a magnificent view of the
city from the Western Terraces - magnificent had most of Cairo not been
filled with the same shade of mud-bricked buildings. What
was most notable about Cairo was its lack of colour or rather its ability
to blend into the desert.
 Our
guide Adam/Mohammed provided little insight to the function or history
of the Citadel, and instead sat the group in one corner of the Muhammad
Ali Mosque like a bunch of school children, and gave a lecture on Islamic
laws and behaviour.
When René ventured to ask more about
the Citadel, he was scolded for interrupting and told to listen. We
never got the opportunity to find the number 7 Napoleon's troops had
painted above one doorway to avoid using the unfamiliar Arabic names
or the twin half-round towers because our guide simply didn't know where
they were.
During this time, I had the opportunity
to wander off and walk the beautiful alabaster-lined arcades of the
mosque. the soaring central prayer hall was a glimmer of hundreds of
lights hanging in concentric circles. Arabic inscriptions in gold were
painted on the ceiling. Women had to be suitably attired and could not
wear sleeveless tops or short skirts or shorts. In one corner lay the
sarcophagus of Muhammad Ali - the builder of the mosque and an albanian
mercenary who was the founder of the dynasty that ruled till the revolution
in 1952.
Cairo Egyptian Museum
I
have memories of wandering around this museum, peering into smudged
glass cases, staring into the shrivelled faces of some once well-known
pharaoh like Ramses II and wondering if the ancient Egyptians were giants
in their large coffins.
20
years later, it was almost impossible to push through the crowds of
tourists - only useful because their guides provided more information
than ours. With only two hours, there was no way that we could view
the whole museum or see the royal mummies.
The museum
was celebrating its centenary and there was a special exhibition dedicated
to TutAnkhAmun - the most famous archaeological find. With travel guide
in hand, we oohed and ahhed over the gold treasures found in his tomb
- a gold throne featuring the famous scene of TutAnkhAmun's queen anointing
him, chests made out of ebony ivory, cheetah-skinned hunting shields,
bows, arrows, alabaster canopic jars holding King Tut's mummified organs,
gold sarcophagus - if Howard Carter had found such treasures for a little
known boy-king, imagine what the tomb of a pharaoh like Ramses II would
have been like? King Tut's inner coffin of solid gold and the famous
mask of gold that everyone wants to see and is portrayed in many egyptian
images.
The museum
has become another money-making expedition for the Egyptians with an
exhorbitant price to view the royal mummies. We had to content ourselves
with the animal mummies - cats, dogs, birds, goats, Nile perch (yes,
fish as well!) and most amazing was a 7-metre crocodile mummy.
The exhibitions
were arranged by themes on the upper floor and chronological on the
lower floor, going clockwise from the Old Kingdom, to the Middle and
finally to the New and later kingdoms. There were rooms full of giant
sarcophagi that would've weighed a tonne each, a room full of miniatures
showing the egyptians' daily lives, a room full of ancient papyrus long
faded and rooms full of bits and pieces from ruins, statues, palace
floors - a place where one needs a days to spend with a decent travel
guide.
|
Khan Al-Khalili
 After
a stop at an egyptian perfumery and some lunch,
we headed to Khan Al-Khalili - the oldest
bazaar in Egypt that has lasted since the 1300s. Ancient buyers visited
the khan for goods brought in on merchant caravans. No longer do we
find slaves, silk, jewels or diamonds, but wooden guitars, brightly
patched pouffe covers, clothes, t-shirts, crappy papyrus paintings,
bongs/water pipes, bright bolts of cloth, the aroma of spices is very
much present and stalls are heaped with bright red, gold and blue powders
and sacks of seeds pods. Coppersmiths hammer out platters, tureens,
coffeepots and enormous crescent-shaped tops for minarets. It is a ritual
of the bazaar to expect to bargain - locals or foreign visitors - usually
a 10th of the offer price - if you have paid a third, you have paid
too much. We had only an hour to spare but many of the shops were closed
for a siesta after lunch. Ulla I pointed to bags of multicoloured
spices. He wanted £50 (AUD$10, 50DK.Kr) and after I said "da
ketir awi" (it costs too much) and walked away, the shopkeeper
doggedly followed us for a kilometre reducing the price from £40
to £30, £25, £20 and after we shouted £10 in
jest, he offered £15, £10 and finally £5 before finally
giving up on us. After much haggling, we managed to bargain for two
ornate glass perfume bottles for £20 (AUD$2.50; 20DK.Kr)
|
Bedstemor's Birthday Feast
 Irene
Ole had organised a private room for Bedstemor's
birthday party. A single long table in a room of egyptian style.
Small silver pots lined in two rows in the middle of the table kept
the food warm.
We feasted on cumin-flavoured fried fish,
chicken fillets egyptian-style, cinammon-flavoured ravioli, rice, mashed
potatoes and beef steaks in pepper sauce, sang and toasted with bottles
of egyptian wine and beer to Bedstemor.
Whilst the children played in one corner,
there was much chatter througout the table and the evening finished
off with chocolate and fruit cakes topped with "Happy Pirthday"
(note, it's not an error) and we laughed in amusement in a plethora
of egyptian sweets - baklawa, semolina tarts, rose-water flavoured tarts,
and tarts that tasted like liquid honey... Ulla almost wanted to take
the rest of the desserts with her (except for the rose-water flavoured
ones - it was funny to watch her expression - rosewater almost smells
like cosmetics). The waiters were extremely attentive, coming by every
two minutes to serve us.
Best of all, Bedstemor turned 2 years old,
as she blew out each candle on the cakes. As the danes would say, "det
var meget hyggeligt!" (it was cozy)
|
Monday 15. november 2004 (7:30am start)
From the brown buildings and streets of
Cairo, we travelled 24km southeast of the city to Saqqara, changing
from a uniform brown to lush green fields of large cabbages and hundreds
of date palms. It was like an oasis, a gentle mist gave a surreal sense
of the fertile plains of ancient Egypt. Women in full-length black abeeyas
squatted in the fields, the odd man walking around - such a contrast
to the intense crowds of central Cairo.
Saqqara's Step Pyramid
Founded as a necropolis (burial city) for
the Old Kingdom and is one of the richest archaeological sites in Egypt.
The Step Pyramid
is less that ½ the height of the largest pyramids at Giza, but
this monument served as a predecessor of the smooth pyramids. Previously
tombs were made of mud brick, rectangular slablike structure covering
a burial pit. But the architect Imhotep had the bright idea to construct
in stone and  build
the slablike structure 5 times one on top of the other, creating the
first pyramid.
We entered through the Great South Court
- the size of a soccer field, down a corridor of 40 pillars inspired
by bundles of tied reeds. Whilst Adam was making another one of his
speeches, I was tempted by a turbaned egyptian in a dress who took me
to the top where I managed to get one shot of the magnificent pillars
up top, before being scolded by Adam and being asked for baksheesh (tip).
I was gratefully rescued by a couple of Italians when the egyptian would
not let me go without a baksheesh. However, once I surfaced from the
building, I was blinded by white sands and the immense pyramid sitting
solitary amongst a few ruined stones, with a much smaller triangular
heap of stones in the background. Although the morning had been cool,
the sun soon warmed us up as we wandered round to the north.
|
Memphis
 Once
the capital of ancient Egypt, it remains unexcavated
due to villages built on top of it and a high water table as a result
of the Aswan Dam. There is a small garden with small finds - bits and
pieces but the most exciting thing to see is a colossus of Ramses II
lying on his back as the lower legs are missing. The colossus would've
been 5 stories high had it been standing. Nearby lies the largest alabaster
statue ever found - 80 tons of sphinx - imagine what treasures that
could've been found if Memphis could've been excavated, especially as
this ancient city lay halfway between Upper and Lower Egypt.
Our final stop before lunch was a papyrus
museum - another place of commission for Adam. Bedstemor purchased a
papyrus of egyptian alphabets. Some of the paintings cost a massive
£3,500 (AUD$900, 3,500DK.Kr). For lunch, we had a splendid egyptian
meal in the middle of nowhere that served excellent mezza (egyptian
tapas) of baba ghanoush (roasted eggplant dip), tzatziki (cucumber dip),
hummus (chickpea dip), fuul (beans) served with freshly made pita bread,
warm vine-leaf rolls, lamb kofta and freshly roasted chicken in thyme.
It was feast fit for a king and the most egyptian meal we had on the
whole trip.
|
 Pyramids
of Giza
From air the desert pyramids were
right on the edge of the city, 16km from Cairo.
I remember vaguely, as a child, hunched
over, walking up a surprisingly warm shaft lit by a single light bulbs
and emerging into a very chilly dark room that held a single stone sarcophagus,
the room empty except for occasional square holes in the wall where
food was left for the afterlife.
I had entered the Queen's chamber in the
largest pyramid and 20 years later, only the first 300 can enter these
pyramids - for an exhorbitant fee. |
The largest of the three, Cheops' pyramid was
the largest, standing at 146metres at one point, took 920 metres to
walk around it and contained 2.3 million blocks! Each block was at least
one metre high, so you can imagine how massive these pyramids were.
The 2nd largest, Khefren's (Cheop's son) pyramid
still had some of the smooth shiny limestone casing that once used to
cover all these pyramids.==>
The massive solar boat that once carried
the pharaoh's body from Memphis to Giza and the
three smaller Queens' pyramids stood at one corner of the massive Cheop
pyramid. We didn't have the opportunity this time to enter the tombs,
but I feel priveleged that I did and that I still have some memories
of the event.
|
The Sphinx
 The
pyramids loomed in the background as it sat silently on the hot sand
under the glaring sunlight for 4,000 years. Napoleon's troops once used
it for target practice, so its nose and pharaohs beard and long fallen
off and lies in a British museum. The Greeks called it "the
Sphinx" as it was based on a mystical creature with the head
of a man and body of a lion, which would stop any traveller along the
way with a riddle - if the riddle wasn't answered, it became the sphinx's
dinner. Throngs of crowds surrounded the sphinx and we could only enter
in single file. Over time, it seemed that tourists could view it from
further and further away. 45 years ago, Bedstefar's (grandfather) could
touch the Sphinx and even climb to the top of the pyramid; 20 years
ago, it was simply surrounded by a small wire fence but I could stand
close up to it; now it lay in a very large pit where visitors could
only view it up close if they zoomed in on their cameras. 4 millenia
later, it still manages to awe all of us.
|
Tuesday 16. november 2004 (2:30am start)
Yes, you did read that right - we were
all waiting in the lobby at 2:30AM. Last night, Bedstemor's grandchildren
treated the family to a Spanish-Egyptian Italian
dinner, which was followed by a  cacophany
of tambourines, oboes and drums played for an Egyptian engagement couple
in the lobby.
This morning we were flying to Aswan, to
board a 3-day cruise up the Nile, sailing up to Luxor. When we arrived,
we were taken for a short felucca ride along
the Nile with a fantastic view of the Tomb of Nobles.
When we returned we were given our rooms onboard a four-storey cruise
ship that had an indoor games room, a pool and sundeck at the top.
Even from our rooms right at the bottom, we had a magnificent view of
a small white mosque-like structure on top of huge sandy mountains dotted
with small caves.
In the evening we had the opportunity to
visit a small souq (local bazaar) selling t-shirts, papyrus paintings,
mounds of saffron and dry scented lotus flowers, brown, red, yellow
indigo mounds of fragrant spices - all of which some of us bargained
for - the most expensive £25 papyrus painting (AUD$5, 25DK.Kr)
to cheapest £15 embroidered t-shirts with hieroglyphics (AUD$3,
15DK.Kr). To top the evening off, we took a £5 horse carriage
ride back to the ship. |
 
|
Wednesday 17. november 2004 (7:30am
start)
It seemed some of the family had succumbed
to a tummy bug. The rest of us steered clear of unwashed fruit, fresh
salads, raw vegetables and drinks made with local water. However, this
didn't stop us from going out to see a few sights.
The Unfinished Obelisk
Had this obelisk
been completed, it would've been the largest and heaviest ever made
standing at 142 metres. It sat in a granite quarry, perfectly complete
on three sides but abandoned when a flaw was found in the stone. It
is almost impossible to imagine how the ancient egyptians could've moved
even a single rock made from this quarry as it stood a great many miles
from any of the monuments ever made. Unfortunately for Egypt, most of
its obelisks have been spirited to other countries - to Italy, Britain,
France and even Argentina by foreign archaeologists in the last centuries.
Most of us didn't have the chance to view the complete obelisk before
Adam rang a bell that he carried (to annoy us I suppose) |
 
|
High Dam
 For
centuries the Nile controlled the Egyptians' lives - either flooding
or insufficient water levels were disastrous for the people who relied
on this huge water source for their livelihood. When the Aswan
Dam was built, some of the villages in the south lost their water
supply.
30 years ago, a new High Dam was built
which resulted in the man-made Lake Nasser to the south being created
==>
This meant many people had to be moved
as villages were buried, as well as some of the ancient egyptian monuments
such as the Temple of Philae. |
 At
its highest point, the High Dam stands at 111m high, 3.8km long and
980m wide at the base.
Three times the number of stones used for
Cheops' Pyramid was used.
Videoing isn't allowed as it is a high-security
military area - should there be an attack on this Dam, then much of
Egypt would be submerged under water and would be a disaster for the
country.
Given only 10min, Adam "rang"
us back to the bus. |
Temple of Philae
 After
Aswan Dam, the Temple of Philae was submerged
for six months a year and tourists had to view it through the murky
waters of Lake Philae. When the High Dam was built, it threatened to
submerge the Temple permanently, so was moved stone by stone to a new
island similarly landscaped. Philae is special in that it's only accessible
by boat and the sunset forms a spectactular backdrop. A temple dedicated
to Isis (goddess of women, sex purity), it was one of the last
outposes for paganism and due to the popularity of Isis, was also used
by the early Christians. The Temple walls and many pillars were filled
from top to bottom with hieroglyphs and images of Isis - many defaced
by the early Christians who considered ancient Egypt's gods to be "pagan".
I had a fantastic afternoon walking in and out of all the nook and crannies
- visiting the Birth House, Nilometer, the "Pharaoh's Bedstead"
and much to the amusement of the family, I was the last to emerge.
|
 Kom
Ombo
The ship set sail from Aswan at 3:45pm
after an afternoon spent sunbaking and drinking beer (typically danish
to make the most of sunshine and beer). We were sailing 48km north of
Aswan to Kom Ombo - the site of an ancient
city devoted to the worship of a crocodile god, Sobek. The ancient city
is long gone and crocodiles existing on nearby sandbanks have been hunted
to extinction.
At sunset, we visited the Temple of Kom
Ombo, dedicated to both Sobek the Crocodile god and Horus, the falcon-headed
sky god Isis' son. Although we didn't have the opportunity to
explore this  temple,
it was both spectacular and eerie at sunset, with large light illuminating
it. There existed a pit filled with water, with a platform halfway down,
where crocodiles were lured in from the Nile with human flesh, and the
largest crocodile was caught and mummified as a tribute to Sobek. At
the Chapel of Hathor (Horus' wife), an American shouted "Geez,
I thought I was supposed to see crocodile statues!" *laugh* It
contained two of the mummified crocodiles found at the Temple.
We returned to a small cocktail party before
dinner, provided by the ship to introduce all the staff responsible
for making our trip enjoyable.
|
Thursday 18. november 2004 (7am start)
We sailed overnight past Kom Ombo to Edfu,
a small regional center for the sugarcane trade, visited the Temple
of Horus and sailed on to the Lock-crossing at Esna.
Temple of Horus
 This
is the most complete of its kind, a Greco-Roman
temple that conforms exactly to ancient egyptian principles of architecture
ie visit Edfu to see what almost every other temple in Egypt would've
looked like in its original form. We were awed by the massive walls
of the pylons at the entrance, distince reliefs showing mirror images
of Horus and the pharaoh grasping the hair of his enemies. It was built
by Cleopatra's father around 50yr BC. Standing in the forecourt of this
well-preserved temple we can see mud-brick houses lined up at the top
of the compound walls because this temple was once buried right up to
the ceiling with a village built on top of it. Many of the temple relifes
capture the cataclysmic battle of Horus with his brother Seth. We entered
a small Nilometer - a dark, dank tunnel that smelled of pee and was
once used to measure the level of the Nile. Again I was the last to
emerge (a couple of minutes late only) to the loud applause of everyone
(and a huge glare from Adam).
|
 Returning
to the ship in time for the 9am sail, we set off for Esna, 48km south
of Luxor. Whilst the family tanned on the sundeck,
I sat in the sun at the front of the boat, enjoying sense of peace and
tranquility. It was truly beautiful to sit on a boat not too big or
small, to watch the changing scenery on both sides, passed fields of
giant palms and lush green fields, a smoking metal, the ship moving
at a leisurely 16km/hr and passing some incredibe mountains of sand
and cliffs. Ole joined me for a chat - he Irene are moving to
Greenland on Tuesday. Later in the morning, I joined René and
Ulla by the pool, gossiping about Bedstefar and family resemblances,
watching Vinnie's kids and Sebastian splash about the pool, Lonnie,
Sarah Birit stripped down to the minimum to get a bit of colour.
|
 We
reached Esna and used the few hours to get off the ship and stretch
our legs after a morning of lazing around the pool. I was itching to
walk around Esna, away from tourists and see how the locals lived. René
and I headed for the quieter streets avoiding the busy streets
around a souq. We were followed by a few children clad in long grey
or white robes, who guided and annoyed us. Most of the narrow streets
were unpaved, some very muddy and smelling of manure. Skinny, skeletal
donkeys balanced again flat wagons, many shy girls waving from the darkness
of their doorways or 2nd-level windows, whilst little boys came out
to say hello and mill around us. Most houses were simple of mud bricks,
with tiny wooden shuttered windows to keep the intense summer heat out.
Some had extremely ornate wooden doors, reminiscent of colonial days.
Occasional peek in doorways revealed empty mud-lined rooms as most people
lived in the upper floors. Eventually René shouted imshee! (go
away) as the kids got noisier, more aggressive, pulling on our arms
and throwing pebbles at us. When I stumbled over a whimpering black
and white disease-ridden puppy in brown paper, it was kicked aside -
making me almost reach out for it if René hadn't stopped me.it
was wise not to even make contact witht the children, who were dust-covered
and clad in the long egyptian grey robes. It was such a relief when
they finally left us even though we knew they were hiding in in alleyways
watching us wind through the streets. There were goldsmiths glittering
with ornate rings, earrings and necklaces; tailors still sewing by hand
on the steps of their shop; coffee houses filled with solitary men smoking
their water-pipes - their eyes following us down the street. We had
spent so much time just sitting around that it was good to get away.
Crossing of the Lock
We
set sail at 3pm and many ships like ours got together near two bridges
just north of Esna. For one hour of the day, a bridge opened up for
the ships and cars were ferried across the Nile instead. In the meanwhile,
the ship had organised a special Egyptian "Oriental" dinner
where guests could dress up in egyptian attire. It was a traditional
egyptian feast of flat bread, baba ghanoush, warm stuffed zucchini and
capsicum, warm cabbage rolls, chickpeas, lentils, fish, and traditional
dish of okra, and a dressed up rice-stuffed whole lamb with a foil-covered
head, small skinny eggplants for ears sitting upright on a silver platter.
To finish it off was a plethora of egyptian dessert - semolina tarts,
almond-milk agar (jelly) and the tartlets that tasted of liquid honey.
Between 10-11pm we all gathered together for the lock-crossing.
Canal lock-crossing
involves ships moving from a one water-level to another, usually where
a dam is involved. Two cruise ships moved into a channel that is closed
off and the water in the channel gradually reduced - in our case approx
10 metres. Once we reached the new water-level on the other side of
the lock, the door in front of the ship opened and we sailed out. The
lock-crossing took approx one hour, although all the waiting took a
few hours. It was well-worth staying up even though we had an early
start the next day. What was most amazing was the way the ship travelled
with such expertise through such a narrow channel with barely enough
space on each side.
|
Friday 19 November 2004 (7am start)
Overnight we had sailed from Esna to Luxor
arriving at approx 2am - the last port for us. We were awoken by efficient
wake-up calls and we could hear phones ringing in all the rooms going
on early tours. We had a long day ahead, cramming four different sights.
Valley of the Kings
Builders of the great pyramids realised
that hidden entrances and false shafts were not going to protect their
dead pharaohs or the riches buried with them from tomb-robbers, so from
the 18th dynasty, the ancient egyptians started digging underground.
Rolling hills and valleys of sand, rubble and solid limestone - it is
amazing to think that the ancient egyptians managed to bury something
like possibly over 300 pharaohs of which only 62 have been found (last
was TutAnkhAmun). |
 The mountain under which many of the tombs were found
has a pyramid-shaped peak. |
Our tickets allowed us to visit three tombs only and only a handful
were opened on the day with long queues at each.
We visited the tombs of Ramseses III, IX
and V/VI - all of them relatively small tombs, some partly excavated,
others quite madly damaged by humidity from all the tourists and from
oily fingers.
|
 There
was a variety of hieroglyphs and images, of the pharaohs, how they treated
their subjects, even the ceilings were beautifully adorned with dark
blue skies, thousands of stars and the sky goddess Nut, stretched above.
Tomb of Ramses III was like a picture book of "Better Homes
Gardens" with images of hundreds of pots, furniture and food preparation.
In the tomb of Ramses V/VI was a large shattered giant pharaoh-shaped
sarcophagus eerily illuminated by silver light - Ramses VI unusually
sharing a tomb with his predecessor brother. It is truly amazing
that such images have lasted thousands of years, hidden away in dark
low-humidity tombs that are quickly disintegrating since they have been
excavated.
|
Colossi of Memnon
 Just
past the Valley of the Kings, we stopped to view the Colossi of Memnon
- twin 18-metre figures of Amenhotep III that once stood in front of
what was believed to be Egypt's greatest temples, even larger than the
existing Temple of Karnak. Each carved from single pieces of stone,
once famous for bell-like tone emitted each sunrise. The Greeks believed
these sounds were made by the immortal Memnon greeting his mother. After
an Roman emperor made restorations in 170AD, the sounds ceased.
To our amusement, Adam made another one
of his commission-based stops at an alabaster
factory. He couldn't understand why we broke into laughter. Instead
of boycotting the trip, we all went rushing in for free cups of coffee.
René led a race with Sebastian and Vinnie's boys sliding across
the smooth alabaster marble floor. At the other end was Ulla being approached
with a small £10,000 alabaster hippo, to which she jokingly said
yes and the shop-assistant went away to put it aside.
|
Temple of Hatshepsut
 Lying
next to the Valley of the Kings is this temple of the only female
pharaoh who ever ruled in Egypt. Due to a botched job by an Egyptian-Polish
archaeological team, the ruined temple was recreated to resemble a bus
depot, with much of the original artwork covered over or destroyed.
The sucessor to Hatshepsut's brother/husband was stepson Tuthmose III
who had to wait 20 year to get his throne, hence when she died, she
was not mummified and her temple destroyed as punishment. The temple
was at the site of a Coptic monastery and fantastic limestone cliffs.
There may not be much of the temple to look at but the view, from up
close, far away or even from the sky is definitely worth the trip.
Then we had lunch and a brief rest. I was
surprised to find that a humorous member of housekeeping had set up
towels, blanket lettuce leaves to resember a man and his snake.
I thought René had played a joke on me until I found out something
similar other family members' rooms!
|
 Temples
of Karnak Luxor
Karnak was known
as "Ipet-Isut" - The Most Perfect of Places.
Much of it is in ruins but is possibly
the largest temple complex ever built anywhere and created over 1,500
years by successive generations of pharaohs.
It was the residence of pharaohs, place
of worship, wealthy treasury, centre of administration and employed
thousands.
Karnak is most famous for its giant columns
- 134, each 15m high, centre 12 columns were 21 metres tall. It takes
six adults to stretch their arms out around a column's girth.
Between the columns there once stood statues
of pharaohs and the whole effect would've been intimidating, as though
passing through a hall of giant gods. |
<== Ramses II was responsible for a
lot of the restoration of the temple and his signature is etched deeply
in certain area so no other pharaoh could take credit.
Past the giant columns stood the tallest obelisk existing in Egypt at
almost 30m high. Although made out of one piece of granite, the Obelisk
of Hatshepsut looks like it's made of two different stones as the lower
half was covered up for many years by Tuthmosis III in his resentment
towards his stepmother's usurpment of the throne. There once existed
17 obelisks but these now lie in various parts of the world.
The further we walked into the temple,
the older the temple and the more ruined it became so when we reached
the other side, it was a mass of ruins. |
The most beautiful aspect of the temple to me were the images of a queen
embracing her pharaoh.
It was considered taboo for such displays
of close affection that for many years it was covered up with a gold
plate.
Near the Sacred Lake - a body of water used for priests' ablutions -
stood a giant scarab beetle. Adam told us to walk around it seven time
and our wishes would be granted. It would've been
Perfect Moments Photography | A Rene Pallesen Journal
|
Lørdag 13. November 2004
Afrejse til Ægypten
Vores familie måtte af sted kl. 3.30
for at nå flyet kl. 6.55; 4½ time senere ankom vi til Cairo
lufthavn. Jeg har en svag hukommelse om en meget varm lufthavn med komplet
kaos, med mennesker, der skubber for at få deres kufferter igennem,
råbende gennem en masse larm. Nu fandt vi en næsten ren
og ikke tætpakket lufthavn.Vi mødte AP-Travels repræsentant,
som tog os til Hotel Pyramissa, hvor vi tilsyneladende blev glemt i
Pianobaren, til en af os fik den lyse ide,
at bede om vores værelsesnøgler.
Vores familie deltes om en toværelses
suite med et stort fællesrum. Vores første eftermiddag
blev brugt til en spadseretur rundt i kvarteret
for evt. at finde et sted for familien at spise. Vores hotel lå
på den anden side af floden i forhold til centrum, så der
var ikke meget at se på sammen med, at mange butikker var lukket
p.g.a. Ramadanen, den Islamiske fasteperiode fra daggry til solnedgang.
Søndag var sidste dag i Ramadanen, så mange var i gang
med at forberede den sidste faste.
Sluttelig spiste familien til aften i hotellets
"Orientel" restaurant i Ægyptisk stil. Vi regnede med
at få ordentlig Ægyptisk mad, men blev skuffede over at
få lunkent mad. Risen var meget tør, lammekødet
var meget småt og maden var en blandet fornøjelse. Til
vores overraskelse, efter vores kommentarer, fik vi serveret ekstra
tallerkner med lokal Ægyptisk frugt så som friske dadler
og duava. Til vores morskab smagte alle Ægyptiske vine ens, uanset
mærke. Der var masser af Ægyptisk øl og selvfølgelig
levede danskerne op til deres drikkeevner og Bedstemor gav maden til
alle.
|
Søndag 14. november 2004
Første nat sov vi ikke så
godt - at sove i en fremmed seng kombineret med koranbøn fra
en nærliggende moske gav os ikke ligefrem en fredfyldt søvn.
Imidlertid var vi alle tidlig oppe for at mødes i Bedstemors
værelse for at overraske hende med danske fødselsdagssange
til flimmer med danske flag og små gaver. Denne familie overrasker
fødselaren og alle synger unisont denne meget søde fødselsdagssang.
Citadellet Muhammad Ali Moskeen
Vores
første besøg gjaldt Citadellet.
Det er byens fort og husede engang den kongelige familie og skønt
det meste af komplekset er åben for besøgende, besidder
militæret stadig en del, som er lukket område. Det tager
en halv dag at komme gennem hele Citadellet, hvilket vi ikke havde mulighed
for. I stedet tilbragte vi vores tid i Muhammed
Ali moskeen.
<== Der er en fantastisk panorama over
byen fra den Vestlige terrasse - fantastisk at Cairo ikke et bygget
af ens mudderfarvede stenbygninger. Det mest bemærkelsesværdige
ved Cairo er imidlertid mangelen på farver og farverne stemmer
overens med ørkenens farver.
Vores
guide Adam/Mohammed gav os en ringe indsigt i funktionen eller historien
af Citadellet, og i stedet pladserede gruppen i hjørnet i hjørnet
af Muhammed Ali moskeen som en gruppe skolebørn, og gav en lektion
om Islamisk lov og sædvane.
Da René vovede sig til at spørge
om mere om Citadellet, blev han skældt ud for at afbryde og fik
besked på at lytte. Vi fik aldrig muligheden for at finde 7-tallet
Napoleons tropper hade malet over port for at undgå de uvante
arabiske navne, eller det halvrunde tårn, da vores guide simpelthen
ikke vidste, hvor de var.
I den tid havde jeg muligheden for at spadsere
lidt for mig selv og gå i moskeens skønne alabaster arkader.
Den himmelhvælvede centrale bederum var et glimmer af hundrede
af lys, der hang i koncentriske cirkler. På loftet var der arabiske
inskriptioner i guld. Kvinder skulle være anstændig klædt
og kunne ikke bære ærmeløse trøjer eller korte
shorts eller skørter. I et hjørne af rummet lå sarkofaget
med Muhhamed Ali - grundlægger af moskeen og Albanisk handelsmand,
grundlægger af dynastiet, som herskede til revolutionen i 1952.
Cairo Ægyptisk Museet
Jeg
huske turen rundt i dette museum, hvor jeg kiggede ind i smudsige glas
montre og stirrede på de rynkede ansigter af nogle engang kendte
faroer som Ramses II og undrede mig over, om disse gamle Ægyptere
var giganter i deres store kister.
20
år senere var det næsten umuligt at skubbe sig gennem mængderne
af turister - kun nyttigt fordi deres guider gav flere informationer
end vores. Med kun to timer var det umulig at se hele museet og slet
ikke de kongelige mumier.
Museet
fejrede sit hundred år med en speciel udstilling omkring TutAnkhAmun
- det mest berømte fund. Med rejseguiden i hånden "aaaede"
og "åååede" vi over guldskattene fundet
i hans grav - en guldtrone med den berømte scene med TutAnkhAmons
dronning, der tilbeder ham, kister af ibenholt og elfenben, jagtskjolde
beklædt med gepardskin, buer og pile, alabaster krukker med kong
Tuts mummificerede organer, guld sarkofager - da Howard Carter havde
fundet sådanne skatte for en lille kendt drenge-konge, forestil
jer, hvad Ramses II´s grav har indeholdt. Kong Tuts inderste kiste
af rent guld og og den berømte maske af guld, som alle gerne
vil se, er trykt i mange Ægyptiske billedmaterialer.
Museet
er blevet en ny pengemaskine for Ægypterne med yderligere en entre
for at se de kongelige mumier. Vi måtte være tilfreds med
at se dyremumierne - katte, hunde, fugle, geder, Nile Perch (ja, også
fisk!) og mest fantastisk var en 7 meter krokodillemumie.
Udstillingerne
var på øverste etage opsat efter emne og på underste
etage i kronologisk orden uret rundt fra det Gamle Kongerige, til det
midterste og sluttende med de Nye og Sidste Kongedømmer. Der
var værelser fyldt med kæmpe sarkofager (kister), som hver
ville veje en tons, et værelse fyldt med miniaturer, der viste
daglig liv i Ægypten, et værelse fuld af falmede gamle papyrusskrifter
og værelser fulde af brokker og stykker fra ruiner, statuer, palads
gulve - et sted, man kan tilbringe dage med en ordentlig rejse guide.
|
Khan Al-Khalili
Efter
et stop på en Ægyptisk parfumefabrik
og en frokostpause, kom vi til Khan
Al-Khalili, det ældste basar i Ægypten, som går
tilbage til 1300-tallet. Gamle tiders købere besøgte Khanen
for at kigge på varerne bragt dertil af handelskaravanerne. Vi
finder ikke længere slaver, silke, juveler eller diamanter, men
træ guitarer, skønne klude tæpper, klæder,
t-shirts, papyrustryk, vandpiber, bunker af tøj, aromaen af krydderier
breder sig og boder med stakke af rødt, guld og blå pulver
og sække med frø og bønner. Kobbersmede udhamrer
fade, terriner, kaffekander og enorme halvmåneformede toppe til
minareter. Det er et ritual i basarer at tinge om priserne, lokale såvel
som gæster - almindeligvis til en tiendedel af den budte pris
- har du betalt en tredjedel, har du betalt for meget. Vi havde kun
en time til vores rådighed, men mange af boderne var lukkede for
siesta og for ramadanen. Ulla og jeg pegede på nogle sække
af mangefarvede krydderier. Han ville have 50£ (50 kr.), men efter
jeg sagde "da ketir awi" (det koster for meget) og gik, fulgte
sælgeren efter os en kilometer mens han reducerede prisen fra
40£ til 30£, 25£, 20£, og efter vi i spøg
råbte 10£, tilbød han 15£, 10£ og endelig
5£ før han opgav os. Efter megen tingen lykkedes det os
få to udsmykkede parfumeglas flasker for 20£ (20 kr.).
|
Bedstemor's fødselsdagfest
Irene
og Ole havde sørget for et privat værelse til Bedstemors
fødselsdagsfest. Et enkelt langt bord i et værelse
i Ægyptisk stil. Sølv fade i to rækker midt på
bordet med ild under holdt maden varm.
Vi fik kommen-panneret stegt fisk, kyllinge
filleter på Ægyptisk stil, kanel-krydret ravioli, ris, kartoffelmos
og steg i pebbersauce, "sang" og brød med Ægyptisk
vin og øl til Bedstemor.
Mens børnene legede i et hjørne,
var der meget snak bordet rundt, og aftenen sluttede med chokolade og
frugt kage pyntet med "Happy Pirthday" (det er ikke en fejl)
og vi morede os over os over overfloden af Ægyptiske kager - bagværk,
semulje tærte, rosenvands krydrede tærter og tærter,
der smagte af flydende honning… Ulla ville gerne have resten af
desserten med sig (undtagen den rosenvands krydrede - det var morsomt
at se hendes udtryk - rosenvand dufter næsten som parfume). Tjenerne
var hele tiden meget opmærksomme, passerede hver andet minut for
at opvarte os.
Det bedste var, at Bedstemor blev som to
årig, da hun skulle puste lysene på kagerne ud. Som danskerne
ville sige, "det var meget hyggeligt!"
|
Mandag 15. november 2004 (start 7:30)
Fra de grå bygninger og gader I Cairo
kørte vi 24 km mod sydøst til Saqqara, skiftende fra ensartet
brun til frodige grøne marker med grøntsager og hundrede
af dadelpalmer. Det var som en oase, hvor et fint slør gav en
uvirkelig følelse af de frodige områder i det gamle Ægypten.
Kvinder i hellange sorte "abeeyas" fordelt i markerne, den
gamle mand, der vandrede omkring - en stor kontrast til mylderet i Cairos
centrum.
Saqqara's Trin Pyramide
Grundlagt som et nekropolis (begravelses
by) for det gamle Kongedømme og et af de rigeste arkæologiske
områder i Ægypten.
Trin pyramiden
er mindre end halv så høj, som den største pyramide
ved Giza, men dette monument var en forløber for de glatte pyramider.
Tidligere var gravene bygget af soltørrede muddersten, rektangulære
byggesten, der dækkede gravstedet. Men arkitekten Imhotep havde
den
lyse ide at bygge med sten og bygge den trinagtige struktur fen gange
ovenpå hinanden, og skabte den første pyramide.
Vi kom ind gennem den store sydlige gård
- på størelse med en fodboldbane - gennem en koridor af
40 søjler inspireret af bundter af bundne rør. Mens Adam
holdt endnu en af sine taler, blev jeg antastet af en klæde og
turbanklædt Ægypter, som førte mig op til toppen,
hvor jeg fik et godt skud af de fantastiske søjlers top, før
jeg blev skældt ud af Adam og tigget for "baksheesh".
Jeg var taknemmelig for at blive reddet fra Ægypteren, som ikke
ville lade mig gå uden baksheesh, af et par Italienere. Da jeg
kom ud fra koridoren blev jeg imidlertid blændet af det hvide
sand og den enorme pyramide alene omgivet af sten fra andre ruiner og
en meget mindre trekantet høj af sten i baggrunden. Selv om morgenen
var køkig, så varmede solen os, mens vi vandrede nord omkring
pyramiden.
|
Memphis
Engang
hovedstaden i det gamle Ægypten, uudgravet
på grund af landsbyen, bygget over den gamle by, og det hævede
grundvandsspejl på grund at Asuan-dæmningen. Der er en lille
park med nogle få fund, brokker og stykker, men den mest spændende
ting at se er en kolos af Ramses II, der ligger på ryggen og mangler
den nederste del af benene. Kolossen ville have været 5 etager
høj, hvis den havde været hel. Midt i parken ligger den
største alabaststatue, der er fundet - en sphinx på 80
tons - tænk hvilke skatte, der kunne have været fundet,
hvis Memphis kunne udgraves, især da denne gamle by lå på
halvvejen mellem Øvre og Nedre Ægypten.
Vores sidste stop før frokost var
ved en papyrus butik - endnu et sted med kommission til Adam. Bedstemor
købte en papyrus med det Ægyptiske alfabet i heroglypher.
Nogle af papyrusbillederne kostede 3500£ (3500 kr). Til frokost
fik vi et udmærket Ægyptisk måltid ude midt i ingenting.
Vi fik glimrende mezza (ægyptiske tapas) af baba ghanoush (ristet
aubergine dip), tzatziki (agurke dip), hummus (kikærte dip), fuul
(bønner) serveret med friskbagte pitabrød, varme vinblade
ruller, lamme kofta og ny grillet kylling med timian. Det var et måltid
for konger og det bedste Ægyptiske måltid, vi fik på
hele turen.
|
Pyramider af Giza
Fra
luften ligger ørkenen og pyramiderne lige op til byen, 16 km
fra Cairo.
Jeg husker svagt at blive puklet op ad
en overraskende varm skakt, oplyst af en enkelt lyspære, og komme
ind i et meget køligt, mørk rum, hvor der stod en enkel
stensarkofag; rummet var tomt, men med tilfældige firkantede huller
i væggen til mad til livet hinsides.
Jeg var inde i Dronningerummet i den største
pyramide og nu 20 år senere kan kun de første 300 gæster
daglig komme ind i disse pyramider - for en anseelig entre. |
Den største af de tre, Kheops pyramide,
er 146 meter høj, 920 meter i omkreds og består af 2,3
millioner stenblokke! Hver blok var mindst en meter høj, så
man kan forestille sig hvor massive disse pyramider var.
Den næststørste Khefrens (Kheops
søn) pyramide har stadig noget af de glatte skinnende kalkstens
dækning, som engang dækkede alle pyramiderne.==>
Den massive solbåd, som engang bragte
faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre
Dronninge pyramider står ved foden af den massive Kheops pyramide.
Vi havde ikke mulighed for at komme ind i gravkammeret denne gang, men
jeg føler mig privilegeret over at jeg var derinde, og stadig
har nogle minder fra begivenheden.
|
Sphinxen
Pyramiderne
rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand
under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den
som målskive, så næsen og faraos skæg er for
længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte
den "Sphinx", som var basseret på
en mærkelig skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af
en løve, som ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en
gåde - hvis gåden ikke blev gættet, blev man måltid
for Sphinxen. Trængslen af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne
kun bevæge os i gåsegang. Gennem tiden ser det ud til, at
turisterne må se Sphinxen på længere og længere
afstand. For 50 år siden kunne Bedstefar røre ved Sphinxen
og også klatre op på toppen af pyramiden; for 20 år
siden var Sphinxen hegnet inde med et lille trådhegn, men jeg
kunne stå tæt ved den; nu ligger den i et stort hul, hvor
besøgende kun kan se den tæt på gennem zoomen på
deres kameraer. 4 tusind år senere bjergtager den stadig os alle.
|
Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30)
Ja, du læste rigtig - vi ventede
alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn
op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag
til hele familien. Dette fulgtes op af en larm
fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for
et Ægyptisk par I receptionen.
Denne morgen fløj vi til Asuan for
at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da
vi ankom, tog vi på en "felucca"
(nilbåd) tur på Nilen med en fantastisk panorama til
"Tomb of Nobles" (de overordnedes grave).
Da vi kom tilbage fik vi vores værelser på en fire etages
krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin
og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i
bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende
bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.
Om aftenen havde vi mulighed for at besøge
byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder,
dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød,
gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af
os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede
og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst
brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet. |
|
Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)
Det ser ud til, at nogle I familien har
pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk
salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette
forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.
Den ufærdige Obelisk
Hvis denne obelisk
var blevet færdig, ville det have været den højeste
og tungeste nogensinde fremstillet på 142 meter. Den ligger i
et granitstenbrud, færdighugget på tre sider, men opgivet
da en revne viste sig i stenen. Det er næsten umulig at forestille
sig, hvordan de gamle ægyptere kunne flytte selv en enkelt sten
fra dette stenbrud, da dette sted er ganske mange mile fra alle monumenterne,
som er færdigfremstillet. Uheldigt for Ægypten er de fleste
obelisker blevet spredt til andre lande - til Italien, England, Frankrig
og selv Argentina - af fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder.
Mange af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam
ringede med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg). |
|
Den Høje Dæmning
I
århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten
der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert
for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen
blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.
For 30 år siden blev den nye Høje
Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser
sø mod syd. ==>
Det betød, at mange mennesker måtte
flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom
også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet. |
På
sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang
og 980 m bred ved foden.
Der er blevet brugt tre gange så
mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.
Da dæmningen er militært område,
må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb
på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet,
hvilket ville være en katastrofe for landet.
Efter kun 10 minutter "ringede"
Adam os tilbage til bussen igen.
|
Philae templet
Efter
den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae
templet oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne
måtte se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den
Høje Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme
templet for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø
med et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås
med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe.
Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og
renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af
Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets
vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med
hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var
ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske
guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre
ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge
Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og
til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde
op.
|
Kom
Ombo
Skibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter
en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk
dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan
til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen
af krokodilleguden Sobek. Den gamle by er for længst forsvunden
og krokodillernes eksistens på de nærliggende sandbanker
er blevet jagtet til udryddelse.
I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo
templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus,
den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden
til at fordybe os i dette
tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører,
der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs
nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med
menneskekød, og den største krokodille blev fanget og
mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru)
var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle
se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier
fundet i templet.
Vi returnerede til et lille cocktail party
før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige
for personalet og for at gøre vores tur behagelig.
|
Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til
Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte
Horus templet og sejlede videre til broen
over Nilen og slusesystemet ved Esna.
Horus templet
Dette
er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk
tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper.
Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have
set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med
pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus
og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse.
Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus.
Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget
af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede)
på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet
helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af
templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror
Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver
tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens
vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til
store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).
|
Tilbage
på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km
syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket,
sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var
rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller
for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store
palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende
flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer
utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak
- han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere
på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen,
der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede
Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie,
Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.
|
Vi
ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter
en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede
efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale
boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle
gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå
eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste
af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede
af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt
arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger
eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello
og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med
små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske
udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden.
Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede
tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første
sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind),
når børnene blev for støjende og nærgående,
trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over
en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som
var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke
René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt
med børnene, som var støvede og klædt i de lange
Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod
os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride
gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe
og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden
sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun
med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne
fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så
lang tid, at det var godt at komme væk.
Gennem slusen
Vi
sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige
nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene
og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til
aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk"
middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske
dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush,
varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter,
linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men
er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket
hoved med små magre oberginer som ører sat op på
et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord
med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk
agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem
22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.
Ved
slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som
regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen,
hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene
blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran
skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time,
selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd
at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest
fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den
snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.
|
Fredag 19 November 2004 (start 7.00)
Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor,
vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket
og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser,
som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor
vi skulle besøge fire steder.
Kongernes dal
Bygmestrene af de store pyramider opdagede,
at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde
faraoer eller rigdommene, der var med i gravene,
for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle
ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale
af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke
sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300
faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun). |
Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet,
har en pyramidelignende fason. |
Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun
en håndfuld var åbne på dagen med lange køer
ved alle.
Vi besøgte gravene for Ramsesene
III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede,
andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige
fingre.
|
Der
var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan
de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket
med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved.
Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og
Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst.
I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag
uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt
graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende,
at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort
i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de
er blevet udgravet.
|
Memnon kolosserne
Lige
efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18
meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men
mener var Ægyptens største tempel, endnu større
end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af
en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod
fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet
af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter
at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170
efter kristus, forsvandt lydene.
Til vores morskab gjorde Adam endnu et
"kommisions stop" ved en alabaster butik.
Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet
for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop
gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René
førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte
alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret
for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja
til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side.
|
Hatshepsut templet
I
nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige
Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet
arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets
ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget
af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt.
Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen
Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone,
hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes
tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for
et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske
ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor
afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.
Så fik vi frokost og et lille hvil.
Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet
havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng,
så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René
havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var
lavet i andre familiemedlemmers værelser!
|
Karnak
Luxor templer
Karnak var kendt
som "Ipet-Isyt" - det mest perfekte af stederne.
Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis
det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500
år af efterfølgende generationer af Faraoer.
Det var boplads for Faroer, stedet for
gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder
ansat.
Karnak er berømt for dets gigantiske
søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på
21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.
Engang stod der statuer af Faraoer mellem
søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende,
som at passere gennem en hal af kæmpe guder. |
<== Ramses II var ansvarlig for meget
af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i
flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren.
Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende
obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den
er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den
er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år
var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens
tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt
over hele verden.
Jo længere vi kommer ind i tempelområdet,
jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når
den anden ende, ligger alt i ruiner. |
Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen,
der omfavner sin Farao.
Det blev betragtet som tabu at vise billeder
med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket
af en guldplade.
Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes
renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle
gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort
ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en
stor skare af folk vandre omkring skarabellen.
Efter 1½ time måtte vi videre…
til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk,
der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede
t-shirts for. |
Til sidst på vores tur: Luxor templet==>
Der var en avenue af Sphinxer, som engang
forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.
Engang i Faraoernes tid lå Luxor
templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi
den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh.
havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne
kræver bevaret under restaureringen af templet.
Templet synes ikke oversvømmet med
turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet
et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen. |
 Efter
turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet,
mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort
tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem
gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk
levede - gamle mænd ryger vandpibe, skrædere syer dragter,
en mand vasker kopper i en kaffeshop, en åben slagter med kroppe
hængende ved fortovet, små børn hviner for at blive
fotograferet, kvinder klædt fra top til tå i sort, børn
glad vinkende fra alle hjørner - disse mennesker smilede mere
og syntes venligere - og ingen spurgte efter bakshees (drikkepenge),
og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede for at få en sodavand
på tagterrassen af en hotel og betragtede
endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.
|
|
|
|
|
  
|
 Efter
vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde
og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish"
- en fremvisning af Sufi dans.
Sufism, en halv-mystisk gren af Islam,
med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå
en trancelignende forening med Gud.
Tilskyndet af takten fra trommer, strenge
og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet
skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en
snurretop.
Photo Courtesy of Tour
Egypt Photos
|
Lørdag 20 November 2004 (start
4:45)
De fleste af familien nød krydstogtet
og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen
af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede
og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien
utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer
og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig
Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede
sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede
på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål
og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål.
Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede"
stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var
en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.
Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus
med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel
tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København,
var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle
medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os
en hel dag at komme hjem.
Der er en vis portion tristhed at det måske
er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre.
René har været med på måske ti samlinger, planlagt
af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som
en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive
inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer
i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af
verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark. |
§ Slut § |
|