uren rundt i dette museum, hvor jeg kiggede ind i smudsige glas montre og stirrede på de rynkede ansigter af nogle engang kendte faroer som Ramses II og undrede mig over, om disse gamle Ægyptere var giganter i deres store kister.
20 år senere var det næsten umuligt at skubbe sig gennem mængderne af turister - kun nyttigt fordi deres guider gav flere informationer end vores. Med kun to timer var det umulig at se hele museet og slet ikke de kongelige mumier.
Museet fejrede sit hundred år med en speciel udstilling omkring TutAnkhAmun - det mest berømte fund. Med rejseguiden i hånden "aaaede" og "åååede" vi over guldskattene fundet i hans grav - en guldtrone med den berømte scene med TutAnkhAmons dronning, der tilbeder ham, kister af ibenholt og elfenben, jagtskjolde beklædt med gepardskin, buer og pile, alabaster krukker med kong Tuts mummificerede organer, guld sarkofager - da Howard Carter havde fundet sådanne skatte for en lille kendt drenge-konge, forestil jer, hvad Ramses II´s grav har indeholdt. Kong Tuts inderste kiste af rent guld og og den berømte maske af guld, som alle gerne vil se, er trykt i mange Ægyptiske billedmaterialer.
Museet er blevet en ny pengemaskine for Ægypterne med yderligere en entre for at se de kongelige mumier. Vi måtte være tilfreds med at se dyremumierne - katte, hunde, fugle, geder, Nile Perch (ja, også fisk!) og mest fantastisk var en 7 meter krokodillemumie.
Udstillingerne var på øverste etage opsat efter emne og på underste etage i kronologisk orden uret rundt fra det Gamle Kongerige, til det midterste og sluttende med de Nye og Sidste Kongedømmer. Der var værelser fyldt med kæmpe sarkofager (kister), som hver ville veje en tons, et værelse fyldt med miniaturer, der viste daglig liv i Ægypten, et værelse fuld af falmede gamle papyrusskrifter og værelser fulde af brokker og stykker fra ruiner, statuer, palads gulve - et sted, man kan tilbringe dage med en ordentlig rejse guide.



Khan Al-Khalili

Efter et stop på en Ægyptisk parfumefabrik og en frokostpause, kom vi til Khan Al-Khalili, det ældste basar i Ægypten, som går tilbage til 1300-tallet. Gamle tiders købere besøgte Khanen for at kigge på varerne bragt dertil af handelskaravanerne. Vi finder ikke længere slaver, silke, juveler eller diamanter, men træ guitarer, skønne klude tæpper, klæder, t-shirts, papyrustryk, vandpiber, bunker af tøj, aromaen af krydderier breder sig og boder med stakke af rødt, guld og blå pulver og sække med frø og bønner. Kobbersmede udhamrer fade, terriner, kaffekander og enorme halvmåneformede toppe til minareter. Det er et ritual i basarer at tinge om priserne, lokale såvel som gæster - almindeligvis til en tiendedel af den budte pris - har du betalt en tredjedel, har du betalt for meget. Vi havde kun en time til vores rådighed, men mange af boderne var lukkede for siesta og for ramadanen. Ulla og jeg pegede på nogle sække af mangefarvede krydderier. Han ville have 50£ (50 kr.), men efter jeg sagde "da ketir awi" (det koster for meget) og gik, fulgte sælgeren efter os en kilometer mens han reducerede prisen fra 40£ til 30£, 25£, 20£, og efter vi i spøg råbte 10£, tilbød han 15£, 10£ og endelig 5£ før han opgav os. Efter megen tingen lykkedes det os få to udsmykkede parfumeglas flasker for 20£ (20 kr.).



Bedstemor's fødselsdagfest

Irene og Ole havde sørget for et privat værelse til Bedstemors fødselsdagsfest. Et enkelt langt bord i et værelse i Ægyptisk stil. Sølv fade i to rækker midt på bordet med ild under holdt maden varm.

Vi fik kommen-panneret stegt fisk, kyllinge filleter på Ægyptisk stil, kanel-krydret ravioli, ris, kartoffelmos og steg i pebbersauce, "sang" og brød med Ægyptisk vin og øl til Bedstemor.

Mens børnene legede i et hjørne, var der meget snak bordet rundt, og aftenen sluttede med chokolade og frugt kage pyntet med "Happy Pirthday" (det er ikke en fejl) og vi morede os over os over overfloden af Ægyptiske kager - bagværk, semulje tærte, rosenvands krydrede tærter og tærter, der smagte af flydende honning… Ulla ville gerne have resten af desserten med sig (undtagen den rosenvands krydrede - det var morsomt at se hendes udtryk - rosenvand dufter næsten som parfume). Tjenerne var hele tiden meget opmærksomme, passerede hver andet minut for at opvarte os.

Det bedste var, at Bedstemor blev som to årig, da hun skulle puste lysene på kagerne ud. Som danskerne ville sige, "det var meget hyggeligt!"



Mandag 15. november 2004 (start 7:30)

Fra de grå bygninger og gader I Cairo kørte vi 24 km mod sydøst til Saqqara, skiftende fra ensartet brun til frodige grøne marker med grøntsager og hundrede af dadelpalmer. Det var som en oase, hvor et fint slør gav en uvirkelig følelse af de frodige områder i det gamle Ægypten. Kvinder i hellange sorte "abeeyas" fordelt i markerne, den gamle mand, der vandrede omkring - en stor kontrast til mylderet i Cairos centrum.

Saqqara's Trin Pyramide

Grundlagt som et nekropolis (begravelses by) for det gamle Kongedømme og et af de rigeste arkæologiske områder i Ægypten.

Trin pyramiden er mindre end halv så høj, som den største pyramide ved Giza, men dette monument var en forløber for de glatte pyramider. Tidligere var gravene bygget af soltørrede muddersten, rektangulære byggesten, der dækkede gravstedet. Men arkitekten Imhotep havde den lyse ide at bygge med sten og bygge den trinagtige struktur fen gange ovenpå hinanden, og skabte den første pyramide.

Vi kom ind gennem den store sydlige gård - på størelse med en fodboldbane - gennem en koridor af 40 søjler inspireret af bundter af bundne rør. Mens Adam holdt endnu en af sine taler, blev jeg antastet af en klæde og turbanklædt Ægypter, som førte mig op til toppen, hvor jeg fik et godt skud af de fantastiske søjlers top, før jeg blev skældt ud af Adam og tigget for "baksheesh". Jeg var taknemmelig for at blive reddet fra Ægypteren, som ikke ville lade mig gå uden baksheesh, af et par Italienere. Da jeg kom ud fra koridoren blev jeg imidlertid blændet af det hvide sand og den enorme pyramide alene omgivet af sten fra andre ruiner og en meget mindre trekantet høj af sten i baggrunden. Selv om morgenen var køkig, så varmede solen os, mens vi vandrede nord omkring pyramiden.



Memphis

Engang hovedstaden i det gamle Ægypten, uudgravet på grund af landsbyen, bygget over den gamle by, og det hævede grundvandsspejl på grund at Asuan-dæmningen. Der er en lille park med nogle få fund, brokker og stykker, men den mest spændende ting at se er en kolos af Ramses II, der ligger på ryggen og mangler den nederste del af benene. Kolossen ville have været 5 etager høj, hvis den havde været hel. Midt i parken ligger den største alabaststatue, der er fundet - en sphinx på 80 tons - tænk hvilke skatte, der kunne have været fundet, hvis Memphis kunne udgraves, især da denne gamle by lå på halvvejen mellem Øvre og Nedre Ægypten.


Vores sidste stop før frokost var ved en papyrus butik - endnu et sted med kommission til Adam. Bedstemor købte en papyrus med det Ægyptiske alfabet i heroglypher. Nogle af papyrusbillederne kostede 3500£ (3500 kr). Til frokost fik vi et udmærket Ægyptisk måltid ude midt i ingenting. Vi fik glimrende mezza (ægyptiske tapas) af baba ghanoush (ristet aubergine dip), tzatziki (agurke dip), hummus (kikærte dip), fuul (bønner) serveret med friskbagte pitabrød, varme vinblade ruller, lamme kofta og ny grillet kylling med timian. Det var et måltid for konger og det bedste Ægyptiske måltid, vi fik på hele turen.



Pyramider af Giza

Fra luften ligger ørkenen og pyramiderne lige op til byen, 16 km fra Cairo.

Jeg husker svagt at blive puklet op ad en overraskende varm skakt, oplyst af en enkelt lyspære, og komme ind i et meget køligt, mørk rum, hvor der stod en enkel stensarkofag; rummet var tomt, men med tilfældige firkantede huller i væggen til mad til livet hinsides.

Jeg var inde i Dronningerummet i den største pyramide og nu 20 år senere kan kun de første 300 gæster daglig komme ind i disse pyramider - for en anseelig entre.


Den største af de tre, Kheops pyramide, er 146 meter høj, 920 meter i omkreds og består af 2,3 millioner stenblokke! Hver blok var mindst en meter høj, så man kan forestille sig hvor massive disse pyramider var.







Den næststørste Khefrens (Kheops søn) pyramide har stadig noget af de glatte skinnende kalkstens dækning, som engang dækkede alle pyramiderne.==>

Den massive solbåd, som engang bragte faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre Dronninge pyramider står ved foden af den massive Kheops pyramide. Vi havde ikke mulighed for at komme ind i gravkammeret denne gang, men jeg føler mig privilegeret over at jeg var derinde, og stadig har nogle minder fra begivenheden.



Sphinxen

Pyramiderne rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den som målskive, så næsen og faraos skæg er for længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte den "Sphinx", som var basseret på en mærkelig skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af en løve, som ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en gåde - hvis gåden ikke blev gættet, blev man måltid for Sphinxen. Trængslen af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne kun bevæge os i gåsegang. Gennem tiden ser det ud til, at turisterne må se Sphinxen på længere og længere afstand. For 50 år siden kunne Bedstefar røre ved Sphinxen og også klatre op på toppen af pyramiden; for 20 år siden var Sphinxen hegnet inde med et lille trådhegn, men jeg kunne stå tæt ved den; nu ligger den i et stort hul, hvor besøgende kun kan se den tæt på gennem zoomen på deres kameraer. 4 tusind år senere bjergtager den stadig os alle.



Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30)

Ja, du læste rigtig - vi ventede alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag til hele familien. Dette fulgtes op af en