Lørdag 13. November 2004
Afrejse til Ægypten
Vores familie måtte af sted kl. 3.30
for at nå flyet kl. 6.55; 4½ time senere ankom vi til Cairo
lufthavn. Jeg har en svag hukommelse om en meget varm lufthavn med komplet
kaos, med mennesker, der skubber for at få deres kufferter igennem,
råbende gennem en masse larm. Nu fandt vi en næsten ren
og ikke tætpakket lufthavn.Vi mødte AP-Travels repræsentant,
som tog os til Hotel Pyramissa, hvor vi tilsyneladende blev glemt i
Pianobaren, til en af os fik den lyse ide, at bede om vores værelsesnøgler.
Vores familie deltes om en toværelses
suite med et stort fællesrum. Vores første eftermiddag
blev brugt til en spadseretur rundt i kvarteret for evt. at finde et
sted for familien at spise. Vores hotel lå på den anden
side af floden i forhold til centrum, så der var ikke meget at
se på sammen med, at mange butikker var lukket p.g.a. Ramadanen,
den Islamiske fasteperiode fra daggry til solnedgang. Søndag
var sidste dag i Ramadanen, så mange var i gang med at forberede
den sidste faste.
Sluttelig spiste familien til aften i hotellets
"Orientel" restaurant i Ægyptisk stil. Vi regnede med
at få ordentlig Ægyptisk mad, men blev skuffede over at
få lunkent mad. Risen var meget tør, lammekødet
var meget småt og maden var en blandet fornøjelse. Til
vores overraskelse, efter vores kommentarer, fik vi serveret ekstra
tallerkner med lokal Ægyptisk frugt så som friske dadler
og duava. Til vores morskab smagte alle Ægyptiske vine ens, uanset
mærke. Der var masser af Ægyptisk øl og selvfølgelig
levede danskerne op til deres drikkeevner og Bedstemor gav maden til
alle.
|
Søndag 14. november 2004
Første nat sov vi ikke så
godt - at sove i en fremmed seng kombineret med koranbøn fra
en nærliggende moske gav os ikke ligefrem en fredfyldt søvn.
Imidlertid var vi alle tidlig oppe for at mødes i Bedstemors
værelse for at overraske hende med danske fødselsdagssange
til flimmer med danske flag og små gaver. Denne familie overrasker
fødselaren og alle synger unisont denne meget søde fødselsdagssang.
Citadellet Muhammad Ali Moskeen
 Vores
første besøg gjaldt Citadellet. Det er byens fort og husede
engang den kongelige familie og skønt det meste af komplekset
er åben for besøgende, besidder militæret stadig
en del, som er lukket område. Det tager en halv dag at komme gennem
hele Citadellet, hvilket vi ikke havde mulighed for. I stedet tilbragte
vi vores tid i Muhammed Ali moskeen.
<== Der er en fantastisk panorama over
byen fra den Vestlige terrasse - fantastisk at Cairo ikke et bygget
af ens mudderfarvede stenbygninger. Det mest bemærkelsesværdige
ved Cairo er imidlertid mangelen på farver og farverne stemmer
overens med ørkenens farver.
 Vores
guide Adam/Mohammed gav os en ringe indsigt i funktionen eller historien
af Citadellet, og i stedet pladserede gruppen i hjørnet i hjørnet
af Muhammed Ali moskeen som en gruppe skolebørn, og gav en lektion
om Islamisk lov og sædvane.
Da René vovede sig til at spørge
om mere om Citadellet, blev han skældt ud for at afbryde og fik
besked på at lytte. Vi fik aldrig muligheden for at finde 7-tallet
Napoleons tropper hade malet over port for at undgå de uvante
arabiske navne, eller det halvrunde tårn, da vores guide simpelthen
ikke vidste, hvor de var.
I den tid havde jeg muligheden for at spadsere
lidt for mig selv og gå i moskeens skønne alabaster arkader.
Den himmelhvælvede centrale bederum var et glimmer af hundrede
af lys, der hang i koncentriske cirkler. På loftet var der arabiske
inskriptioner i guld. Kvinder skulle være anstændig klædt
og kunne ikke bære ærmeløse trøjer eller korte
shorts eller skørter. I et hjørne af rummet lå sarkofaget
med Muhhamed Ali - grundlægger af moskeen og Albanisk handelsmand,
grundlægger af dynastiet, som herskede til revolutionen i 1952.
Cairo Ægyptisk Museet
Jeg
huske turen rundt i dett
Perfect Moments Photography | A Rene Pallesen Journal
|