The west coast of New Zealand is really beautiful.

It is not very populated and there are not a lot of tourists either as it is hard to get to.

We did a lot of walks in the area both around beautiful lakes and also at the beach outside Fox Glacier and Franz Josef villages.

Driving back towards Queenstown we had to go through Wanaka. Boy, has it changed! It used to be a small place with maybe fifty houses, but now it is a proper town with lots of cars and traffic.

It is very scenic approaching Lake Wanaka, and the lake itself has this tree growing in the water that photographers from all around the world come here to take photos of.

A place that I have always found really magical is driving through the Lindis Pass.

Kim doesn't think much of it, but since I visited it the first time, I've alwas found the rolling hills and the colours absolutely stunning.

Kims highlight on the trip was to go up on a real glacier.

She had booked a helicopter tour that would take up up on a section of the glacier between the two major ice falls.

This is a section of the glacier that Andy and I dreaded having to walk through 20 years ago when we were climbing higher up on the glacier. Mind you, back then there was probably another 100 metres of ice on top of where we landed on this day.

Driving from Christchurch toward the west coast we passed the Castle Hills boulders.

This is a phenomenal place to go climbing if you are a good boulderer. It is also quite scenic to just go for a walk.

We saw lots of people with their bouldering mats (a soft mat to land on when you are climbing).

At Mount Cook we did a long 10km walk to the start of the Hooker glacier.

It is a beautiful walk where you walk past the Tasman Glacier and Muller Glacier before you eventually come to the Hooker Glacier lake.

The lake was frozen with an iceberg floating around in it.

Dette er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper. Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse. Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus. Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede) på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).



Tilbage på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket, sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak - han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen, der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie, Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.



Vi ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden. Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind), når børnene blev for støjende og nærgående, trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt med børnene, som var støvede og klædt i de lange Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så lang tid, at det var godt at komme væk.

Gennem slusen

Vi sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk" middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush, varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter, linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket hoved med små magre oberginer som ører sat op på et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem 22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.

Ved slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen, hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time, selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.



Fredag 19 November 2004 (start 7.00)

Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor, vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser, som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor vi skulle besøge fire steder.

Kongernes dal

Bygmestrene af de store pyramider opdagede, at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde faraoer eller rigdommene, der var med i gravene, for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300 faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun).




Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun en håndfuld var åbne på dagen med lange køer ved alle.

Vi besøgte gravene for Ramsesene III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede, andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige fingre.



Der var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved. Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst. I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende, at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de er blevet udgravet.



Memnon kolosserne

Lige efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18 meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men mener var Ægyptens største tempel, endnu større end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170 efter kristus, forsvandt lydene.

Til vores morskab gjorde Adam endnu et "kommisions stop" ved en alabaster butik. Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side.



Hatshepsut templet

I nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt. Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone, hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.

Så fik vi frokost og et lille hvil. Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng, så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var lavet i andre familiemedlemmers værelser!



Karnak Luxor templer

Karnak var kendt som "Ipet-Isyt" - det mest perfekte af stederne.

Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500 år af efterfølgende generationer af Faraoer.

Det var boplads for Faroer, stedet for gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder ansat.

Karnak er berømt for dets gigantiske søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på 21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.

Engang stod der statuer af Faraoer mellem søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende, som at passere gennem en hal af kæmpe guder.











<== Ramses II var ansvarlig for meget af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren.







Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt over hele verden.

Jo længere vi kommer ind i tempelområdet, jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når den anden ende, ligger alt i ruiner.



Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen, der omfavner sin Farao.

Det blev betragtet som tabu at vise billeder med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket af en guldplade.


Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en stor skare af folk vandre omkring skarabellen.

Efter 1½ time måtte vi videre… til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk, der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede t-shirts for.









Til sidst på vores tur: Luxor templet==>

Der var en avenue af Sphinxer, som engang forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.

Engang i Faraoernes tid lå Luxor templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh. havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne kræver bevaret under restaureringen af templet.

Templet synes ikke oversvømmet med turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen.

Efter turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet, mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk levede - gamle mænd ryger vandpibe, skrædere syer dragter, en mand vasker kopper i en kaffeshop, en åben slagter med kroppe hængende ved fortovet, små børn hviner for at blive fotograferet, kvinder klædt fra top til tå i sort, børn glad vinkende fra alle hjørner - disse mennesker smilede mere og syntes venligere - og ingen spurgte efter bakshees (drikkepenge), og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede for at få en sodavand på tagterrassen af en hotel og betragtede endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.

Efter vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish" - en fremvisning af Sufi dans.

Sufism, en halv-mystisk gren af Islam, med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå en trancelignende forening med Gud.

Tilskyndet af takten fra trommer, strenge og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en snurretop.







Photo Courtesy of Tour Egypt Photos








Lørdag 20 November 2004 (start 4:45)

De fleste af familien nød krydstogtet og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål. Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede" stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.

Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København, var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os en hel dag at komme hjem.

Der er en vis portion tristhed at det måske er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre. René har været med på måske ti samlinger, planlagt af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark.

§ Fin §

Tilbage til indholdsfortegnelse

Estimated loading time for current page: 4min 30s (based on 56K modem)