At the end of 2005 my Mum and Dad escaped the winter in Denmark by travelling to Sydney for a couple of weeks.

They stayed here over Christmas and New Years Eve. While they were here we went for a drive up to Graemes house at Taylors Lake near Port Macquarie where we Christmas Eve cooking traditional danish Roast Duck, and Ris-a-la-mande.

New years even we celebrated at Graemes place at McMahons Point here in Sydney.

New Years day was the hottest on record...48 degrees.

Click here to see more photos from: Christmas and New Years Eve 2005/Slideshow

Religion is an integral part of Laos society where the majority are Budhists.



The monks dressed in orange and red ropes are still visible everywhere and it is largely seen as becoming a novice (junior monk) is seen as an opportunity to get an education and support your family if you come from a poor rural area.


 


The high influx of tourists, especially to Luang Prabang is therefore a bit of a win-win situation for everyone. The tourists support the temples in the area by paying their admission fees to visit and on both my trips I have found that the monks are keen to have a conversation as it is a way of practicing their language skills.

In Luang Prabang the monks walk in procession every morning to collect rice from worshipper along the roads. Before sunrise there are hundreds of monks walking the streets in every direction. There is an equal horde of tourists trying to take photos of these monks and equally tourists handing out (sometimes dubious) rice to them.



There are posters around the city encouraging being there and seeing the monks as well as providing some guidelines such as keeping a certain distance, not using flash photography and if you hand out rice then where to get it from. Most of it common sense really, so it was sad to see how some would be blocking the paths and sticking their camera phones with flashes into the monks faces.





Sacha and I went there a couple of mornings, but because of the time of the year everything was dark and because the monks move quite fast through the streets it was a challenge getting good shots.



One afternoon we walked past a temple and a group of monks were in progress of cutting down a large tree and afterwards trimming off the branches. They were going to use some of the tree trunk for traditional drums and the rest for ornamental purposes inside the temple.







In the late afternoons you would hear them chanting in the small rooms of meditations, chanting and prayer. These are often smaller places of worship and not part of the main temples which are used for more ceremonial purposes.
One evening I heard such chanting and went to investigate and found these monks. Definitely one of my favourite moments in Luang Prabang.



A common assumption and misconception is that the monks live by an ancient code with a simple life, so it is quite interesting to see that even they have adopted modern technology with smart phones and cameras.

The locals are still relying on motorbikes to get around. They are far cheaper and more convenient in the towns. Iterde time åbner broen i en time for skibene og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk" middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush, varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter, linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket hoved med små magre oberginer som ører sat op på et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem 22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.

Ved slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen, hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time, selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.



Fredag 19 November 2004 (start 7.00)

Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor, vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser, som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor vi skulle besøge fire steder.

Kongernes dal

Bygmestrene af de store pyramider opdagede, at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde faraoer eller rigdommene, der var med i gravene, for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300 faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun).




Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun en håndfuld var åbne på dagen med lange køer ved alle.

Vi besøgte gravene for Ramsesene III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede, andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige fingre.



Der var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved. Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst. I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende, at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de er blevet udgravet.



Memnon kolosserne

Lige efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18 meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men mener var Ægyptens største tempel, endnu større end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170 efter kristus, forsvandt lydene.

Til vores morskab gjorde Adam endnu et "kommisions stop" ved en alabaster butik. Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side.



Hatshepsut templet

I nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt. Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone, hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.

Så fik vi frokost og et lille hvil. Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng, så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var lavet i andre familiemedlemmers værelser!



Karnak Luxor templer

Karnak var kendt som "Ipet-Isyt" - det mest perfekte af stederne.

Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500 år af efterfølgende generationer af Faraoer.

Det var boplads for Faroer, stedet for gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder ansat.

Karnak er berømt for dets gigantiske søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på 21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.

Engang stod der statuer af Faraoer mellem søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende, som at passere gennem en hal af kæmpe guder.











<== Ramses II var ansvarlig for meget af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren.







Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt over hele verden.

Jo længere vi kommer ind i tempelområdet, jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når den anden ende, ligger alt i ruiner.



Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen, der omfavner sin Farao.

Det blev betragtet som tabu at vise billeder med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket af en guldplade.


Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en stor skare af folk vandre omkring skarabellen.

Efter 1½ time måtte vi videre… til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk, der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede t-shirts for.









Til sidst på vores tur: Luxor templet==>

Der var en avenue af Sphinxer, som engang forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.

Engang i Faraoernes tid lå Luxor templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh. havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne kræver bevaret under restaureringen af templet.

Templet synes ikke oversvømmet med turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen.

Efter turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet, mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk levede - gamle mænd ryger vandpibe, skrædere syer dragter, en mand vasker kopper i en kaffeshop, en åben slagter med kroppe hængende ved fortovet, små børn hviner for at blive fotograferet, kvinder klædt fra top til tå i sort, børn glad vinkende fra alle hjørner - disse mennesker smilede mere og syntes venligere - og ingen spurgte efter bakshees (drikkepenge), og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede for at få en sodavand på tagterrassen af en hotel og betragtede endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.

Efter vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish" - en fremvisning af Sufi dans.

Sufism, en halv-mystisk gren af Islam, med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå en trancelignende forening med Gud.

Tilskyndet af takten fra trommer, strenge og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en snurretop.







Photo Courtesy of Tour Egypt Photos








Lørdag 20 November 2004 (start 4:45)

De fleste af familien nød krydstogtet og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål. Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede" stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.

Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København, var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os en hel dag at komme hjem.

Der er en vis portion tristhed at det måske er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre. René har været med på måske ti samlinger, planlagt af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark.

§ Fin §

Tilbage til indholdsfortegnelse

Estimated loading time for current page: 4min 30s (based on 56K modem)