13. March 2005 07:33 by Rene Pallesen 0 Comments Mum and Dad in Sydney 2005 13. March 2005 07:33 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweetmum and dad in sydneyShareAt the end of 2005 my Mum and Dad escaped the winter in Denmark by travelling to Sydney for a couple of weeks. They stayed here over Christmas and New Years Eve. While they were here we went for a drive up to Graemes house at Taylors Lake near Port Macquarie where we Christmas Eve cooking traditional danish Roast Duck, and Ris-a-la-mande. New years even we celebrated at Graemes place at McMahons Point here in Sydney. New Years day was the hottest on record...48 degrees. Click here to see more photos from: Christmas and New Years Eve 2005/Slideshow
14. November 2004 12:59 by Rene Pallesen 0 Comments Afternoon Sailing in a Felucca 14. November 2004 12:59 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweetafternoon sailing in a feluccaShare
14. November 2004 12:58 by Rene Pallesen 0 Comments Grandchildren's Meal for Bedstemor 14. November 2004 12:58 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweetgrandchildren s meal for bedstemorShare Normally Bedstemor's fest is for paid by her children, but this year, all of Bestemor's grandchildren decided to also treat the family in return. They chose the Italian restaurant in the hotel. It was a 3-course set menu at US$8 per person. For starters, it was thin minestrone with salad vegetables and grated cheese. For entrée, it was 3 pieces of ravioli with mushrooms and white sauce (ravioli suprisingly had cinnamon in it...) For mains, we had a choice of either chicken or veal scallope with fettucine... But all our meals were served with the same sauce and somehow we all ended up getting french fries... When we asked the waiters about the fettucine listed on the menu, no-one had any idea... And our surprise dessert was a scoop of ice-cream swimming in fruit salad and syrup. These breadsticks were really very nice, although surprisingly these contained cumin, instead of Italian herbs or cheese. With Bedstemor in the middle, the oldies at one end, we sat at the other end with Kim, Rasmus and their respective girlfriends. Rasmus and his g-friend told us about their trip around Asia, toVienChan and Laos. Kim and Birit had spent 6 months backpacking around India, Nepal and Thailand. In the meanwhile, there was an Egyptian engagement party that started in the hotel lobby. The musicians stood around the couple, playing oboe-like instruments, tambourines and drums, whilst the guests clapped and danced to the music. It was deafening, the sound echoing throughout the hotel. They eventually made their way up to one of the function rooms to party all night long. =
14. November 2004 12:54 by Rene Pallesen 0 Comments The Citadel & Mohammed Ali Mosque 14. November 2004 12:54 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweetthe citadel mohammed ali mosqueShare Our first sightseeing trip after arriving in Egypt was the Citadel and the Mohammed Ali Mosque. The Citadel was once the home of the royal family until 1870, then the military took over this joint until the 1970s. It is still used occasionally by the military but mostly opened to visitors although certain sections are closed off to them. Neither did our guide tell us much about the Citadel, nor give us the opportunity to explore. So most of the photos here are of the Mohammed Ali Mosque sitting on the Citadel. The mosque is famous for its alabaster corridors, columns and floors. Alabaster is a cheaper form of marble that seems to be slightly more porous and does not have the smoothness or coolness of normal marble. Adam, our guide sat everyone down in one corner of the mosque like school kids, and gave everyone some sort of history lesson about Islam and marriage. The interior of the mosque was magnificent, with globes of light hanging in multiple rings from the ceiling. In the far right corner, there is a gilded green and gold staircase that leads to some sort of pulpit. Local women were allowed into this mosque, but clad from head to foot. Female tourists were provided with a green abaayas if they were sleeveless or wearing shorts. During Adam's chat about Islam and its history, René asked for more information about the Citadel, and was rudely scolded for not listening. Adam did not give any more information about the Citadel for the rest of the trip... Left: In another corner of the mosque was an enclosure containing the marble sarcophagi and burial place of the mosque's namesake - Mohammed Ali.Right: The ceiling was also quite beautiful, but I could not use the camera flash and it was a little dark. In each "corner" of the dome were large arabic inscriptions in gold Cairo has a brown haze over the city. The buildings are made of mud bricks. Dirty-white and grey are the only other colours one can see. Apparently there is a number 7 written above one of the doors of the Citadel. History says Napoleon and his troops numbered each of the entrances around the Citadel as he could not understand the local language.
14. November 2004 12:53 by Rene Pallesen 0 Comments Khefren's Pyramid - Limestone Tips 14. November 2004 12:53 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweetkhefren s pyramid limestone tipsShareRene Pallesen | 0 Comments TweetfatherhoodShareSo how is daddy coping with fatherhood. Fatherhood is great...So far it has been a lot easier than I thought it would be. So far I would by lying if I didn't say that I enjoy every minute of it.Everyone around me told me that it is sooo hard having kids, especially the first few months are a nightmare. Not sure what they are talking about...yeah Aiden wakes up at weird times wanting a feed, but besides from that he is doing what babies are expected to be doing. He is sleeping, pooping, crying and eating...easy! ...That is when I'm around. For example this weekend when I was in the snow he was crying all the time. It seems that he somehow senses when I'm not around and then starts being difficult. Maybe he is turning into a daddy's boy ;-) When we were expecting I promised myself that I would just relax and enjoy the new company. There is no point stressing and swimming against the current...so if he wants to cry then he can cry, and if he wants to eat then he can eat. While we were planng kids I was worried if I was parent material and how good a dad I would be. I had never really been around newborns...let alone picked up one. I am getting a lot more confident now.During the week Kim does the night feeds as I have to go to work in the Morning, but during the weekends I generally give him the bottle at night. Sometimes I have to then catch up on some sleep later in the day (otherwise Kim will have to deal with two babies) but that is ok. Aiden turned two months old a couple of days ago and is a good little boy. He has started smiling and laughing once in a while when he is in a good mood. He is very curious and looks around to study and understand his surroundings all the time which I take as a good thing.I think his favourite time is when we take a shower together. Kim and I discovered that it is a lot easier to just take him in the shower with me rather than having to fill up bath tubs etc. We also think that his least favourite time is go leave the shower. 8. August 2010 07:38 by Rene Pallesen 0 Comments City 2 Surf 2010 8. August 2010 07:38 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweetcity 2 surf 2010ShareThis morning I had an early start (for a Sunday) taking the bus into the city to participate in the city to surf race. This is a race that starts from Hyde park in the centre of Sydney and ends at Bondi beach which is one of the most famous beaches in Australia (but not the best).In this years race there were over 80,000 participants. I met up with a couple of work colleagues at Martin place in the city. We all also participate in the Global Corporate Challenge and this was a good way to increase our stepcount. We were starting at the back of thepack...which pretty much meant that we were planning to walk the 14.1 kilometers to Bondi. Out team name in the GCC is Onthophagytes (Dung beatles)...so the photo above is very appropriate. It was freezing in the morning but the sun was out, so as soon as we started walking we were warm. Along the way to Bondi there is different people entertaining and a lot of people were dressed up (we were overtaken by Superman and an Avatar). When we got to Bondi (I'll know my race time later but I think it will be around 2 hours and 15 minutes...It turned out to be 2:29:28...just just below my target of 2.5 hours) te queue for the buses were mile long. I already knew they were going to be impossible and therefor decided to walk to Coogee (another 7km) and then have Kim pick me up from there. Two of my colleagues decided to join me on the walk and then catch the bus from there. It was a pleasant walk where we stopped for a bite at Bronte and eventually had a quick beer (for me anyway) at Coogee before Kim called me and told me she was there with Aiden in the car. 26. July 2010 10:02 by Rene Pallesen 0 Comments Walk at Cape Banks 26. July 2010 10:02 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweetwalk at cape banksShare Sunday I had a couple of hours to spare to explore while Kim was looking after Aiden. I decided to drive to La Perouse and then walk along the coast to Cape Banks to find the shipwreck of SS Minmi. The ship hit the cliffs in heavy fog and storm in 1937 and broke in two. Part of the wreck is still visible on the rocks. Because it is on the inside of the heads the wreck isn't as exposed to wind and waves as it would have been on the outside so there is still a lot of the ship left. The walk out there from La Perouse was longer than I expected so I was a bit rushed and didn't have as much time taking photos as I would have liked. It took me about two hours to walk out there and back via Henry Heads (here there is still some remnants of gun positions from the wartime). It is actually a really nice walk and I will have to come back with Kim and Aiden sometime. I will have to check out if it is possible to drive a bit closer. I managed to make it back just in time for the family coming over for dinner. 11. July 2010 08:49 by Rene Pallesen 0 Comments 1 Month Old 11. July 2010 08:49 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweet1 month oldShareHi everyone. My mum and dad is telling me that I am now one month old...what ever that means. I am still coming to terms with me feeling really hungry every 3 hours. One Month....how many feeds is that?I am getting more used to be in this world, my mum and dad are doing their best to make me comfortable but I still cry once in a while. My dad is telling me that big boys like me shouldn't cry...but I feel so little compared to all of them so why shouldn't I cry? In the evening I like to sit in daddy's lap. It is nice, warm and secure there. Sometimes I almost fall asleep there before my dad puts me to bed, but I usually beg him to let me stay a little longer. On the weekends he is happy with me spending time there, but I really miss daddy during the week when he is at work. During the week I ask my mummy as well, but she is too tired from feeding me all the time...I think this sometimes frustrates her as she would like some rest in between my feeds. I have grown a lot and I can no longer fit into my first set of clothes it must be all those meals.I have also started having a shower on some days with my dad instead of a bath in my bathtub. It is really nice to feel the warm water drops on my little body and it feels much nicer and secure than having a bath in my bathtub. I have learned that I should close my eyes and hold my breath when he puts my head under the water. Daddy says that hopefully it will make me less scared in a couple of years time when he is going to teach me something called 'swimming'.Most evenings I get a little upset for a couple of hours, I don't understand why but mummy and daddy calls it my 'witches hour' and says that it is normal and should pass. My dad is very patient and is telling me that for the first 6-8 weeks they will respond to all my needs, but after that they will start setting some rules to make me sleep all through the night.My dad is still taking photos of me. I still find it confusing and I am not sure in what direction to look when he is taking photos. Should I look at him, mummy, the lights or all the interesting alien space ships I'm surrounded by? 23. June 2010 06:01 by Rene Pallesen 0 Comments Aiden Lee Pallesen 23. June 2010 06:01 by Rene Pallesen | 0 Comments TweetaidenShareI think it is about time that I introduce myself. It has afterall been two weeks since I was born...but my parents didn't have a name ready for me when the Stork arrived....typical!!They have now finally named me...took them long enough. They had a shortlist of names, but they weren't sure which one I would prefer. I was trying to tell them but there is an interpretation problem, they don't understand Baby and I am still unable to speak English. Fortunately they chose the name that I like as well. For the first couple of weeks they just called me 'Baby'.So here I go....Hello everyone. My name is AIDEN LEE PALLESEN....and I am pleased to meet you! The first two weeks of my life has been busy. I arrived to this world on the 7th June 2010. Suddenly I was removed from my mums comfortable belly and was expected to take my first breath. Yeah right...I'd like to see you guys have your head put under water and see how quickly you adjust!! I was worried that they would slap me in the bum like I have seen on some of the movies.Anyway, only took a couple of hours before I got the idea. It is really not that hard, you just move your chest up and down and the rest takes care of itself.One thing though...for the past two weeks I've felt sooo sleepy and really hungry. I know I am giving my mum a really hard time wanting food every couple of hours but at least she has my dad there to help her out a bit and take care of my night feeds.Last week I was introduced to my new home. My dad carried me around the house and told me where everything was. I must say that my mum and dad has done a fantastic job decorating the room I will be living in when I get a bit older.I feel that I am very lucky that I have two very loving and caring parents. It is a new experience to them as well as to me, so a bit of a learning curve ahead.For example the first few days after I arrived home they kept taking my clothes off all the time. They said it was so that they could change something called a 'Nappy'. I don't like the cold so every time they did it I would start crying. Now I know that this is one of the ways they show me that they love me...so I don't mind it so much anymore.Also, every morning my dad takes me to the bathroom and gives me something he calls a 'Bath'...sounds like Thai to me, but apparently it is supposed to make me clean and smell nice.It involved my dad using something called 'Water' to first clean my fair and then submerge me into. Silly dad...he should know that I have quite gotten used to do this thing called 'Breathing' now and dont need water.Anyway, in the beginning I was crying everytime he put me in the water, but I am slowly getting used to the idea as long as the water is warm enough. I still panic once in a while due to the feeling of weightlesness. I prefer when daddy takes me in the shower...I like the feeling of water sprinkled onto my belly. Once in a while I return my love by sprinkling my daddy with warm water too...My dad and I will give you some future updates on how I am experiencing my new life. I am still getting used to the idea of him taking photos of me. The flashes are really bright! Mummy is worried about my comfort...I love her deerly for her concern. I should be getting more used to him taking photos...he's already told me that he's got so many ideas and I would like to help him. I am still working on the learning how to pose in photos so that I am ready for what he would like me to do...It is hard to look cute when you are put in an unfamiliar basket like above and don't have any control of your arms and legs yet.I am really pleased to say hello to all of you! I can't wait to meet you all! 8. June 2010 02:04 by Rene Pallesen 0 Comments Baby - Day 1 8. June 2010 02:04 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweetbaby day 1Sharelarm fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for et Ægyptisk par I receptionen.Denne morgen fløj vi til Asuan for at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da vi ankom, tog vi på en "felucca" (nilbåd) tur på Nilen med en fantastisk panorama til "Tomb of Nobles" (de overordnedes grave). Da vi kom tilbage fik vi vores værelser på en fire etages krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.Om aftenen havde vi mulighed for at besøge byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder, dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød, gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet.Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)Det ser ud til, at nogle I familien har pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.Den ufærdige ObeliskHvis denne obelisk var blevet færdig, ville det have været den højeste og tungeste nogensinde fremstillet på 142 meter. Den ligger i et granitstenbrud, færdighugget på tre sider, men opgivet da en revne viste sig i stenen. Det er næsten umulig at forestille sig, hvordan de gamle ægyptere kunne flytte selv en enkelt sten fra dette stenbrud, da dette sted er ganske mange mile fra alle monumenterne, som er færdigfremstillet. Uheldigt for Ægypten er de fleste obelisker blevet spredt til andre lande - til Italien, England, Frankrig og selv Argentina - af fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder. Mange af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam ringede med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg).Den Høje DæmningI århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.For 30 år siden blev den nye Høje Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser sø mod syd. ==>Det betød, at mange mennesker måtte flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet.På sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang og 980 m bred ved foden.Der er blevet brugt tre gange så mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.Da dæmningen er militært område, må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet, hvilket ville være en katastrofe for landet.Efter kun 10 minutter "ringede" Adam os tilbage til bussen igen.Philae templetEfter den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae templet oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne måtte se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den Høje Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme templet for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø med et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe. Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde op.Kom OmboSkibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen af krokodilleguden Sobek. Den gamle by er for længst forsvunden og krokodillernes eksistens på de nærliggende sandbanker er blevet jagtet til udryddelse.I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus, den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden til at fordybe os i dette tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører, der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med menneskekød, og den største krokodille blev fanget og mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru) var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier fundet i templet.Vi returnerede til et lille cocktail party før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige for personalet og for at gøre vores tur behagelig.Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte Horus templet og sejlede videre til broen over Nilen og slusesystemet ved Esna.Horus templetDette er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper. Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse. Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus. Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede) på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).Tilbage på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket, sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak - han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen, der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie, Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.Vi ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden. Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind), når børnene blev for støjende og nærgående, trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt med børnene, som var støvede og klædt i de lange Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så lang tid, at det var godt at komme væk.Gennem slusen Vi sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk" middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush, varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter, linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket hoved med små magre oberginer som ører sat op på et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem 22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.Ved slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen, hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time, selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.Fredag 19 November 2004 (start 7.00)Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor, vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser, som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor vi skulle besøge fire steder. Kongernes dalBygmestrene af de store pyramider opdagede, at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde faraoer eller rigdommene, der var med i gravene, for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300 faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun).Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet, har en pyramidelignende fason. Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun en håndfuld var åbne på dagen med lange køer ved alle.Vi besøgte gravene for Ramsesene III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede, andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige fingre.Der var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved. Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst. I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende, at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de er blevet udgravet. Memnon kolosserneLige efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18 meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men mener var Ægyptens største tempel, endnu større end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170 efter kristus, forsvandt lydene.Til vores morskab gjorde Adam endnu et "kommisions stop" ved en alabaster butik. Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side.Hatshepsut templetI nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt. Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone, hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.Så fik vi frokost og et lille hvil. Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng, så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var lavet i andre familiemedlemmers værelser!Karnak Luxor templerKarnak var kendt som "Ipet-Isyt" - det mest perfekte af stederne. Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500 år af efterfølgende generationer af Faraoer.Det var boplads for Faroer, stedet for gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder ansat.Karnak er berømt for dets gigantiske søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på 21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.Engang stod der statuer af Faraoer mellem søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende, som at passere gennem en hal af kæmpe guder.<== Ramses II var ansvarlig for meget af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren. Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt over hele verden.Jo længere vi kommer ind i tempelområdet, jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når den anden ende, ligger alt i ruiner. Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen, der omfavner sin Farao.Det blev betragtet som tabu at vise billeder med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket af en guldplade. Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en stor skare af folk vandre omkring skarabellen.Efter 1½ time måtte vi videre… til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk, der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede t-shirts for. Til sidst på vores tur: Luxor templet==>Der var en avenue af Sphinxer, som engang forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.Engang i Faraoernes tid lå Luxor templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh. havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne kræver bevaret under restaureringen af templet.Templet synes ikke oversvømmet med turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen.Efter turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet, mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk levede - gamle mænd ryger vandpibe, skrædere syer dragter, en mand vasker kopper i en kaffeshop, en åben slagter med kroppe hængende ved fortovet, små børn hviner for at blive fotograferet, kvinder klædt fra top til tå i sort, børn glad vinkende fra alle hjørner - disse mennesker smilede mere og syntes venligere - og ingen spurgte efter bakshees (drikkepenge), og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede for at få en sodavand på tagterrassen af en hotel og betragtede endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.Efter vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish" - en fremvisning af Sufi dans.Sufism, en halv-mystisk gren af Islam, med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå en trancelignende forening med Gud.Tilskyndet af takten fra trommer, strenge og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en snurretop.Photo Courtesy of Tour Egypt PhotosLørdag 20 November 2004 (start 4:45)De fleste af familien nød krydstogtet og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål. Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede" stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København, var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os en hel dag at komme hjem.Der er en vis portion tristhed at det måske er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre. René har været med på måske ti samlinger, planlagt af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark.§ Fin §Tilbage til indholdsfortegnelseEstimated loading time for current page: 4min 30s (based on 56K modem)Fotografier Oversættelse ©Copyright Freddy Pallesen 2000 ~ 2005 Design dagbog ©Copyright 2001 ~ 2005 Created: 13Dec 2004Sidst update: 13-Dec-2004 << Older posts Newer posts >> Newer posts12...808182838485868788...9394Older posts SearchInclude comments in search Newsletter Get notified when a new post is published. Enter your e-mail Please enter an e-mail address Please enter a valid e-mail Thank you
8. August 2010 07:38 by Rene Pallesen 0 Comments City 2 Surf 2010 8. August 2010 07:38 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweetcity 2 surf 2010ShareThis morning I had an early start (for a Sunday) taking the bus into the city to participate in the city to surf race. This is a race that starts from Hyde park in the centre of Sydney and ends at Bondi beach which is one of the most famous beaches in Australia (but not the best).In this years race there were over 80,000 participants. I met up with a couple of work colleagues at Martin place in the city. We all also participate in the Global Corporate Challenge and this was a good way to increase our stepcount. We were starting at the back of thepack...which pretty much meant that we were planning to walk the 14.1 kilometers to Bondi. Out team name in the GCC is Onthophagytes (Dung beatles)...so the photo above is very appropriate. It was freezing in the morning but the sun was out, so as soon as we started walking we were warm. Along the way to Bondi there is different people entertaining and a lot of people were dressed up (we were overtaken by Superman and an Avatar). When we got to Bondi (I'll know my race time later but I think it will be around 2 hours and 15 minutes...It turned out to be 2:29:28...just just below my target of 2.5 hours) te queue for the buses were mile long. I already knew they were going to be impossible and therefor decided to walk to Coogee (another 7km) and then have Kim pick me up from there. Two of my colleagues decided to join me on the walk and then catch the bus from there. It was a pleasant walk where we stopped for a bite at Bronte and eventually had a quick beer (for me anyway) at Coogee before Kim called me and told me she was there with Aiden in the car.
26. July 2010 10:02 by Rene Pallesen 0 Comments Walk at Cape Banks 26. July 2010 10:02 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweetwalk at cape banksShare Sunday I had a couple of hours to spare to explore while Kim was looking after Aiden. I decided to drive to La Perouse and then walk along the coast to Cape Banks to find the shipwreck of SS Minmi. The ship hit the cliffs in heavy fog and storm in 1937 and broke in two. Part of the wreck is still visible on the rocks. Because it is on the inside of the heads the wreck isn't as exposed to wind and waves as it would have been on the outside so there is still a lot of the ship left. The walk out there from La Perouse was longer than I expected so I was a bit rushed and didn't have as much time taking photos as I would have liked. It took me about two hours to walk out there and back via Henry Heads (here there is still some remnants of gun positions from the wartime). It is actually a really nice walk and I will have to come back with Kim and Aiden sometime. I will have to check out if it is possible to drive a bit closer. I managed to make it back just in time for the family coming over for dinner.
11. July 2010 08:49 by Rene Pallesen 0 Comments 1 Month Old 11. July 2010 08:49 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweet1 month oldShareHi everyone. My mum and dad is telling me that I am now one month old...what ever that means. I am still coming to terms with me feeling really hungry every 3 hours. One Month....how many feeds is that?I am getting more used to be in this world, my mum and dad are doing their best to make me comfortable but I still cry once in a while. My dad is telling me that big boys like me shouldn't cry...but I feel so little compared to all of them so why shouldn't I cry? In the evening I like to sit in daddy's lap. It is nice, warm and secure there. Sometimes I almost fall asleep there before my dad puts me to bed, but I usually beg him to let me stay a little longer. On the weekends he is happy with me spending time there, but I really miss daddy during the week when he is at work. During the week I ask my mummy as well, but she is too tired from feeding me all the time...I think this sometimes frustrates her as she would like some rest in between my feeds. I have grown a lot and I can no longer fit into my first set of clothes it must be all those meals.I have also started having a shower on some days with my dad instead of a bath in my bathtub. It is really nice to feel the warm water drops on my little body and it feels much nicer and secure than having a bath in my bathtub. I have learned that I should close my eyes and hold my breath when he puts my head under the water. Daddy says that hopefully it will make me less scared in a couple of years time when he is going to teach me something called 'swimming'.Most evenings I get a little upset for a couple of hours, I don't understand why but mummy and daddy calls it my 'witches hour' and says that it is normal and should pass. My dad is very patient and is telling me that for the first 6-8 weeks they will respond to all my needs, but after that they will start setting some rules to make me sleep all through the night.My dad is still taking photos of me. I still find it confusing and I am not sure in what direction to look when he is taking photos. Should I look at him, mummy, the lights or all the interesting alien space ships I'm surrounded by?
23. June 2010 06:01 by Rene Pallesen 0 Comments Aiden Lee Pallesen 23. June 2010 06:01 by Rene Pallesen | 0 Comments TweetaidenShareI think it is about time that I introduce myself. It has afterall been two weeks since I was born...but my parents didn't have a name ready for me when the Stork arrived....typical!!They have now finally named me...took them long enough. They had a shortlist of names, but they weren't sure which one I would prefer. I was trying to tell them but there is an interpretation problem, they don't understand Baby and I am still unable to speak English. Fortunately they chose the name that I like as well. For the first couple of weeks they just called me 'Baby'.So here I go....Hello everyone. My name is AIDEN LEE PALLESEN....and I am pleased to meet you! The first two weeks of my life has been busy. I arrived to this world on the 7th June 2010. Suddenly I was removed from my mums comfortable belly and was expected to take my first breath. Yeah right...I'd like to see you guys have your head put under water and see how quickly you adjust!! I was worried that they would slap me in the bum like I have seen on some of the movies.Anyway, only took a couple of hours before I got the idea. It is really not that hard, you just move your chest up and down and the rest takes care of itself.One thing though...for the past two weeks I've felt sooo sleepy and really hungry. I know I am giving my mum a really hard time wanting food every couple of hours but at least she has my dad there to help her out a bit and take care of my night feeds.Last week I was introduced to my new home. My dad carried me around the house and told me where everything was. I must say that my mum and dad has done a fantastic job decorating the room I will be living in when I get a bit older.I feel that I am very lucky that I have two very loving and caring parents. It is a new experience to them as well as to me, so a bit of a learning curve ahead.For example the first few days after I arrived home they kept taking my clothes off all the time. They said it was so that they could change something called a 'Nappy'. I don't like the cold so every time they did it I would start crying. Now I know that this is one of the ways they show me that they love me...so I don't mind it so much anymore.Also, every morning my dad takes me to the bathroom and gives me something he calls a 'Bath'...sounds like Thai to me, but apparently it is supposed to make me clean and smell nice.It involved my dad using something called 'Water' to first clean my fair and then submerge me into. Silly dad...he should know that I have quite gotten used to do this thing called 'Breathing' now and dont need water.Anyway, in the beginning I was crying everytime he put me in the water, but I am slowly getting used to the idea as long as the water is warm enough. I still panic once in a while due to the feeling of weightlesness. I prefer when daddy takes me in the shower...I like the feeling of water sprinkled onto my belly. Once in a while I return my love by sprinkling my daddy with warm water too...My dad and I will give you some future updates on how I am experiencing my new life. I am still getting used to the idea of him taking photos of me. The flashes are really bright! Mummy is worried about my comfort...I love her deerly for her concern. I should be getting more used to him taking photos...he's already told me that he's got so many ideas and I would like to help him. I am still working on the learning how to pose in photos so that I am ready for what he would like me to do...It is hard to look cute when you are put in an unfamiliar basket like above and don't have any control of your arms and legs yet.I am really pleased to say hello to all of you! I can't wait to meet you all!
8. June 2010 02:04 by Rene Pallesen 0 Comments Baby - Day 1 8. June 2010 02:04 by Rene Pallesen | 0 Comments Tweetbaby day 1Sharelarm fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for et Ægyptisk par I receptionen.Denne morgen fløj vi til Asuan for at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da vi ankom, tog vi på en "felucca" (nilbåd) tur på Nilen med en fantastisk panorama til "Tomb of Nobles" (de overordnedes grave). Da vi kom tilbage fik vi vores værelser på en fire etages krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.Om aftenen havde vi mulighed for at besøge byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder, dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød, gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet.Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)Det ser ud til, at nogle I familien har pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.Den ufærdige ObeliskHvis denne obelisk var blevet færdig, ville det have været den højeste og tungeste nogensinde fremstillet på 142 meter. Den ligger i et granitstenbrud, færdighugget på tre sider, men opgivet da en revne viste sig i stenen. Det er næsten umulig at forestille sig, hvordan de gamle ægyptere kunne flytte selv en enkelt sten fra dette stenbrud, da dette sted er ganske mange mile fra alle monumenterne, som er færdigfremstillet. Uheldigt for Ægypten er de fleste obelisker blevet spredt til andre lande - til Italien, England, Frankrig og selv Argentina - af fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder. Mange af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam ringede med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg).Den Høje DæmningI århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.For 30 år siden blev den nye Høje Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser sø mod syd. ==>Det betød, at mange mennesker måtte flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet.På sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang og 980 m bred ved foden.Der er blevet brugt tre gange så mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.Da dæmningen er militært område, må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet, hvilket ville være en katastrofe for landet.Efter kun 10 minutter "ringede" Adam os tilbage til bussen igen.Philae templetEfter den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae templet oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne måtte se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den Høje Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme templet for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø med et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe. Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde op.Kom OmboSkibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen af krokodilleguden Sobek. Den gamle by er for længst forsvunden og krokodillernes eksistens på de nærliggende sandbanker er blevet jagtet til udryddelse.I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus, den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden til at fordybe os i dette tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører, der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med menneskekød, og den største krokodille blev fanget og mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru) var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier fundet i templet.Vi returnerede til et lille cocktail party før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige for personalet og for at gøre vores tur behagelig.Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte Horus templet og sejlede videre til broen over Nilen og slusesystemet ved Esna.Horus templetDette er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper. Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse. Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus. Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede) på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).Tilbage på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket, sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak - han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen, der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie, Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.Vi ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden. Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind), når børnene blev for støjende og nærgående, trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt med børnene, som var støvede og klædt i de lange Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så lang tid, at det var godt at komme væk.Gennem slusen Vi sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk" middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush, varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter, linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket hoved med små magre oberginer som ører sat op på et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem 22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.Ved slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen, hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time, selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.Fredag 19 November 2004 (start 7.00)Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor, vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser, som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor vi skulle besøge fire steder. Kongernes dalBygmestrene af de store pyramider opdagede, at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde faraoer eller rigdommene, der var med i gravene, for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300 faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun).Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet, har en pyramidelignende fason. Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun en håndfuld var åbne på dagen med lange køer ved alle.Vi besøgte gravene for Ramsesene III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede, andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige fingre.Der var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved. Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst. I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende, at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de er blevet udgravet. Memnon kolosserneLige efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18 meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men mener var Ægyptens største tempel, endnu større end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170 efter kristus, forsvandt lydene.Til vores morskab gjorde Adam endnu et "kommisions stop" ved en alabaster butik. Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side.Hatshepsut templetI nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt. Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone, hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.Så fik vi frokost og et lille hvil. Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng, så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var lavet i andre familiemedlemmers værelser!Karnak Luxor templerKarnak var kendt som "Ipet-Isyt" - det mest perfekte af stederne. Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500 år af efterfølgende generationer af Faraoer.Det var boplads for Faroer, stedet for gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder ansat.Karnak er berømt for dets gigantiske søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på 21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.Engang stod der statuer af Faraoer mellem søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende, som at passere gennem en hal af kæmpe guder.<== Ramses II var ansvarlig for meget af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren. Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt over hele verden.Jo længere vi kommer ind i tempelområdet, jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når den anden ende, ligger alt i ruiner. Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen, der omfavner sin Farao.Det blev betragtet som tabu at vise billeder med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket af en guldplade. Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en stor skare af folk vandre omkring skarabellen.Efter 1½ time måtte vi videre… til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk, der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede t-shirts for. Til sidst på vores tur: Luxor templet==>Der var en avenue af Sphinxer, som engang forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.Engang i Faraoernes tid lå Luxor templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh. havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne kræver bevaret under restaureringen af templet.Templet synes ikke oversvømmet med turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen.Efter turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet, mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk levede - gamle mænd ryger vandpibe, skrædere syer dragter, en mand vasker kopper i en kaffeshop, en åben slagter med kroppe hængende ved fortovet, små børn hviner for at blive fotograferet, kvinder klædt fra top til tå i sort, børn glad vinkende fra alle hjørner - disse mennesker smilede mere og syntes venligere - og ingen spurgte efter bakshees (drikkepenge), og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede for at få en sodavand på tagterrassen af en hotel og betragtede endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.Efter vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish" - en fremvisning af Sufi dans.Sufism, en halv-mystisk gren af Islam, med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå en trancelignende forening med Gud.Tilskyndet af takten fra trommer, strenge og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en snurretop.Photo Courtesy of Tour Egypt PhotosLørdag 20 November 2004 (start 4:45)De fleste af familien nød krydstogtet og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål. Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede" stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København, var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os en hel dag at komme hjem.Der er en vis portion tristhed at det måske er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre. René har været med på måske ti samlinger, planlagt af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark.§ Fin §Tilbage til indholdsfortegnelseEstimated loading time for current page: 4min 30s (based on 56K modem)Fotografier Oversættelse ©Copyright Freddy Pallesen 2000 ~ 2005 Design dagbog ©Copyright 2001 ~ 2005 Created: 13Dec 2004Sidst update: 13-Dec-2004 << Older posts Newer posts >> Newer posts12...808182838485868788...9394Older posts