Home

14. November 1999 10:34
by Rene Pallesen
0 Comments

My Grandmother's Birthday ( Morrocco 1999 )

14. November 1999 10:34 by Rene Pallesen | 0 Comments

my grandmother s birthday morrocco 1999






Mon Grandmere

My whole family was in Morocco to celebrate my grandmother's 80th birthday.

This is my grandmother. Even as an 80-year-old woman, I find her pretty cool (you should see some of the pictures I’ve got of her with dark Blues Brothers sunglasses).

(No need to say that the flags are Danish.)

It was a family reunion. We do not all live in the same place, but all of us make this journey as it is one of the few times that we all get together. Unfortunately, there were a few of us who could not make it.

It was important for me to be there it was hard to tell whether the whole family will ever come together again as a large group, as my grandparents are no longer living there.


My brother








My brother, Claus!

Another person I find pretty cool is my brother.

He has not been well in the last few years, but I love him anyway
( Definitely can't do without my big brother )
My



Mum's pretty cool too! She will probably hate me for putting this photo on my homepage. But it is a really nice photo of Mum with a big smile.

She hates the idea of me climbing mountains, but at the same time she bought me a climbing helmet as a Christmas present. She thought it will keep me safer when I am so far off the ground.

Thanks Mum for supporting me.

I also find my dad pretty cool. He’s a bit of a nerd just like me which means that we probably understand each other better than anyone else in the family.

My Dad's brother & his wife








This is my dads brother and his wife. The resemblance is unequalled. My dad and his brother looks very much like each other. They have the same bad habits (just like my grandfather) and both their wives are smoking like chimneys.
Me stuffing myself!



Finally, a picture of me...

I do belong to the family even though most of them have probably forgotten about it by now!

I am sitting outside one of the food places on the local market. We each got a serve of excellent calamari, shrimp and fish. I think this was the best meal I had while I was in Morocco.

Most tourists would avoid a place like this just because of the hygiene, but I have never had diarrhoea because I had been eating local food.

Perhaps all this travelling I do has made me immune to germs and bugs! Or maybe I just pick good food!



Do you want to see my family on a Donkey Day out?
Click Here!






Created: Jan 2000 Last Updated: 16 Sept 2001

15. March 1999 11:00
by Rene Pallesen
0 Comments

Laos

15. March 1999 11:00 by Rene Pallesen | 0 Comments

laos 1999





Laos is not a place one can forget.

One day I would like to go back there again in my travels.

It is a beautiful place with friendly people who welcomed me with open hearts.

It is also a place of sorrow because of war and loss.
Yet the people try to go on with their lives despite the war.
They live in hope and their beliefs keep them going.

There are tribes there who seem unaffected by western influence and change and keep to their tradition after all this time.

I met many children there, some happy, some sad.

I also spent time with a special family and also managed to enjoy the local food.




War . . .


Various types of bombsMore bombs

All the eastern parts of Laos was heavily bombed during the Vietnam War. More bombs were dropped in this area than the number of bombs dropped during the entire Second World War (approximately 10,000 bombs for every citizen of Laos). Laos has the sad reputation of being the most heavily bombed country in the world ...

Ever.

The Ho Chi Min trail went through Laos, and the Americans tried to destroy it with every means. They tried everything from carpet bombing, dropping cases of Budweiser Beer (hoping that the Vietnamese soldiers would get drunk) to dropping washing detergent during the wet season (hoping the trail would get slippery). It is estimated that the Americans only succeeded in stopping 10 percent of the traffic on the trail.


In Vietnam, the Americans were not allowed to bomb within 500 meters from temples and hospitals. Their rules of engagement furthermore said that they were not allowed to return to their home base with a bomb load. The result was that they flew across the border to Laos and dropped all their bombs there. In Laos, there were no rules of engagement. They could bomb whereever they wanted to bomb.

Cluster bombs




This also means that there is quite a large amount of UXO (Unexploded ordnance) in the country. Land mines and unexploded cluster bombs (shown on left) are some of the biggest problems.

In Laos, there are still approximately 4 accidents per day resulting from UXO.

Bombs outside a house




Sad as this may seem, people have been pretty creative about using some of the leftover bombs. In this case they have used a couple of 2000-pound bombs as decoration outside the house.
Bombs everywhere




No matter where you go you are reminded of the war.

In all the local villages there are unexploded bombs and shells from the cluster bombs.

Bombs used as scrap metal




A lot of the remains from the war are sold as scrap metal. In this pile there are shells from cluster bombs, wheels from tanks etc. >>>


Bridge made from bombs



<<< Shells from the cluster bombs have been used to make this bridge.


Fences made from bombs




Here as fence posts outside a house. >>>

School with bombs




Outside a school, the schoolyard was surrounded by the shells from the American cluster bombs.













Grandfather  his orphan granddaughterSorrow . . .




This girl's parents were both killed by Hmong guerillas in 1997.

There are still areas where there are lots of problems with guerilla warfare. This is especially the case on Route 7, along the eastern border towards Vietnam and in the western part of Laos west of Vientiane, in the area between the Mekong River and Thailand.

The government is trying to control these problems, but it is difficult with such wast areas of jungle.

Unfortunately such incidents have affected a lot of people. This girl is not the only person in Laos who has lost her family.

Remember that the area has virtually been a permanent warzone since the Vietnam war, until the mid 90’s.

The person behind the girl is her grandfather.
He is now looking after her to make sure that she gets an education

He is after all, her only family left.













Beautiful SunsetHope . . .




Looking at this beautiful photo, it seems really serene and calm.

You couldn't really tell that things are pretty bad in some parts of the country.

The northern part of Laos is especially poor. The mountainous terrain limits what can be grown. Outdated farming methods using “slash-and-burn” of whole mountainsides are not very appropriate for feeding a growing population. A lot of the western countries are represented in Laos with health care workers. What Laos really needs at the moment is help using more environmentally-friendly farming methods, which at the same time improve the growing of crops. The slash-and-burn method basically means they burn a whole mountainside to grow rice. There is nothing left to hold back the nutrients in the soil, and fertiliser is not added. After a few years there are no more nutrients on this mountainside and they move on to the next mountainside. They need to learn how to grow crops in terraces and add fertiliser from their animals to the soil.


Vinchu - a Red Cross worker

One of the problems with growing rice is that the men are unempleyed most of the year while they are waiting for the rice to grow.

Vinchu is working for the Swiss Red Cross. She intends to buy a piece of land in the 32-kilometre village of Muang Xai, and convert it into a fish farm. This would keep some of the men occupied for most of the year. The profit from the fish farm could be used to take care of the village’s basic needs such as education of the children and buying medicine.

Vinchu is one of the few catholics in the country. She is fluent in English and has had a primary healthcare education. This has enabled her to get a job for one of the foreign representatives in the country, which means she is getting a salary that is considerably higher than what her peers get. Also she gets paid in US dollars instead of kip, the local currency.

On average, the government employed in Laos receives 100.000 kip a month (approx US$30). This is not enough to survive on, so most people have either two jobs or let the wife work as well. Lots of people have small vegetable gardens. This allows them to grow a few things to sell at the markets.


Dragon Boat Race






The employees from the hospital in Muang Xai have not received any money from the government for more than 6 months. The government declared that they should participate in the annual dragon boat race.

Vinchu paid for transportation of the employees to the local river, and other expenses, from her own paycheque.

Most of the people in the boat are doctors and people from the hospital.



Me in a sailing raft


Vinchu and I in a sailing raft!














Great Stupa at Vientiene
Religion . . .




Buddhism is a big part of Laos.

The holiest place in Laos is the stupa in Vientiane. There are practically no temples in the eastern part of Laos due to heavy bombardment during the Vietnam War. The only great temples around is the one in Vientiane and Luang Prabang.


Monk at Great Stupa




The Buddhists in Laos are a bit less extremist than in Thailand. People do not have small alters in their homes, and it is not compulsory for the males to become monks.

In Laos, becoming a monk is voluntary. It is mainly people from the poorer parts of the country that become monks, because it is a good and cheap way to get an education. Some of them are studying English and are therefore very eager to practice their English on the tourists.

Monk calling for prayer






When they call the monks in for prayer, they either beat a big drum or the use a wooden ram to chime the bell.











Tribes . . .

3 Hmong girls in traditional garb

There are three main tribes in Laos. One of these tribes is called Lao Tsung (or HMong).

They live mainly in the northern part of the country.

Old Hmong WomanMe wearing a Hmong hatOld Hmong Woman 2

The women still wear traditional clothing. I am wearing a traditional Hmong hat.

A Hmong Woman and I

The Hmong have a dialect that is different from the other tribes. They keep to themselves and are very isolated from the rest of the society.

Hmong Village

The difference between the Hmong village and the other villages is that the Hmong build their houses on the ground instead of on stilts.

An Opium PortraitMan smoking opium

The Hmong is responsible for most of the opium growing and trading in Laos. The government is trying to stop this trade, but it is difficult as the Hmong live in areas that are not easily accessible.

The Hmong are also responsible for most of the problems in the area around Route 7.









The Children of Laos . . .

The kids in Laos are wonderful. There are always kids around you no matter where you go and they are always very joyful and curious to find out who you are.

Kids playing by a riverKids playing by a river

You see a lot more kids playing with each other in Laos than in the western world. I guess it also somehow encourages them to grow up being socially responsible. This could be the simple reason why people are so friendly and welcoming in this country.

Lots of people say that it is because of the religion but I believe that it is something more fundamental than that. People in the western world have just forgotten how to be responsible towards each other. Why? Maybe they do not spend enough time in one another's company.

Kid playing snakeKid playing snake

In Vang Vieng, I saw a kid playing around with a snake. It did not seem to bother him or his parents that it might be poisonous.
I don't know if the pad on his chin was caused by the snake. I doubt it though since he had been very sick.

He was pretty proud of his snake.
I am not sure what kind of snake it was. I did see a few other snakes around, especially at the temples.

Girl carrying child


It tends to be the elder children’s task to look after their younger brothers and sisters while the parents are busy. The system seems to work fairly well since the whole group of children play together, no matter what their age group. It is therefore not such a big burden as some might think.

The photo was taken approx 40 kilometres north of Muang Xai (where Vinchu was).

Beautiful flower girls










This photo on the right is one of my favourites.

It was taken in the northern part of Laos, at the 32-kilometer village outside Muang Xai.

The girls were collecting flowers outside one of the local schools.

Beautiful flower girls



The younger kids tend to be afraid of Europeans. Most of them have never seen a white face before.

This little fellow here was a bit worried about my presence...

Girl eating chewing gum




This is the girl’s first piece of chewing gum... Pretty interesting to watch! *smile*





In the cities kids love to have their picture taken.

3 kids
















Tanoy's mother and friend



The Tanoy Family . . .

I stayed a few days with a family running the Tanoy Guest house.

The eldest daughter of the place was called Tanoy.

The girl on the left of this photo is one of Tanoy’s friends from school.
The woman on the right is Tanoy's mum. Tanoy’s mum is 40 years old and has had 6 kids. She does not look that old and still looks absolutely stunning.






Below are a series of shots of Tanoy herself.

I guess she will one day take over the guest house.


Tanoy herselfTanoyTanoy on scooter

Whilst I was staying at the Tanoy Guest House, I saw the preparations for the annual Water Festival.

Every year when the monsoon ends and Water Festival coincides with the full moon, The festival included Dragon Boat racing.

Tanoy's mother making lanterns for the Water FestivalMonks making lanterns for the Water Festival

Everyone was taking part by making lanterns for this festival, including the monks!

All the monks were making lanterns to decorate the temples.

Man drinking already!Party starts!Girl on my shoulders

The festival lasts for three days.

During the festival, they celebrate with all their friends and families. They also drink a lot of “Lao Lao” (or Laos Whisky), which is a kind of rice wine.

Everyone walks down to the river during the day to watch the boat races.

Later in the evening, everyone parties some more and drinks more beer. It does not matter that it is pouring down. The whole village is at the party and everyone is happy.

Drinks galore!The kids are also having a good time!

On the night of the festival, people light candles. They also float the candles in the rivers. House lit with candlesMan lighting candles

Unfortunately it was raining a lot that night, so people had difficulties keeping the candles lit.

Outside the Tanoy House

At the end of the day, I managed to get a photo of me sitting outside the Tanoy Guest House!








Food . . .

Young woman cookingPig being weighedWater buffalo

The food is excellent in Laos.
It takes some time to get used to eating noodle soup for breakfast, but once you get used to it, it is excellent.

There are pigs and turkeys all over the place. Above is a pig being weighed.

An essential part of farming is the water buffalo - it is important for pulling the heavy plough and there feet are designed to walk in water-logged gxround.

Old woman carrying heavy basketsGirl throwing rice

All ingredients used are very fresh. People are walking around selling vegetables on the streets.

It is hard work getting the rice ready for eating. First the rice is to be pounded to break the husks. Then thrown up in the air to remove the husks from the rice itself.









Created: Jan 2000 Last Updated: 16 Sept 2001

15. March 1999 10:32
by Rene Pallesen
0 Comments

Thailand

15. March 1999 10:32 by Rene Pallesen | 0 Comments

thailand
Statue at Grand Palace
Thailand ( 1999 ) . . .

On my way back from Laos, I stayed in Bangkok for a few days, visiting a friend whom I have known for a long time.

On the right, I am standing in front of a huge statue at the Grand Palace in Bangkok. There are many statues like this, very ornate and detailed. They are brightly coloured and some of them can look scary! As you can see in the background, the architecture and design of the roof is also very detailed and many of these were built a very long time ago by very gifted artists.

Nui




Here is Nui on the left.

She was the girlfriend of one of my friends at University in Denmark. She used to be a lecturer at the University of Bangkok and specialised in software design.

I stayed at her family's house for a few days in the outskirts of Bangkok. It was very nice to get away from all the pollution, noise and chaos of inner city.

You will now be happy to know that Nui has finally married Søren after all these years!

Me on a canal cruise


I am on a canal cruise!

Much of the water near the cities are very polluted, but it is very interesting to see the floating markets in Bangkok - yes, you will see people selling vegetables and meat from little boats...










Created: Jan 2000 Last Updated: 16 Sept 2001

15. March 1999 10:31
by Rene Pallesen
0 Comments

Working in Australia . . .

15. March 1999 10:31 by Rene Pallesen | 0 Comments

work



Dilbert

I can apply a lot of Dilbert's Principles to my work, that is why I always go to the Dilbert website to see what else Dilbert has come up with. More importantly, I thought Dilbert an accurate description of what I do, hence the first think you see on this page is... Dilbert!

The group I worked with at Cochlear

I had the privilege of working as a contractor in the world's leading company in bionic implants, Cochlear. I worked there for 1½ years as the head designer/developer of the software programming the bionic implants. I worked with some of the best developers, and had a lot of fun whilst I was at it.

On the Bridge ClimbOn the Bridge Climb

I had the chance to go on the Harbour Bridge climb, organised by the company. It is quite an expensive trip up over thte top of the bridge and normally would not pay to do it, but had the opportunity to do this with my colleagues. It is very windy up there and the view spectacular. There is quite a lot of people on the bridge climb - average about 10-15 per group, with about 3-5 groups on the bridge at a time. The whole walk from the bottom, to the top and back the other side takes about 2 hours. Many tourists take the opportunity to try out the climb, and I am told that the trip at sunset is spectacular.

Staff at PMP

I took this trip on a Douglas DC-3 (from the 1930-40's) with PMP Software. PMP Software was the company I worked for during the years I was waiting to get my permanent residency in Australia. I had the chance to see this state from an aerial view. There were quite a few Danes working for PMP, and at present, Kenneth is also working for them.




15. June 1998 10:33
by Rene Pallesen
0 Comments

New Zealand South Island 1998

15. June 1998 10:33 by Rene Pallesen | 0 Comments

new zealand south island 1998
Map of New Zealand
New Zealand ( June 1998 ) . . .


My first trip to New Zealand took place in June 1998. I travelled with the Lenehans - friends I have known since my arrival in Australia. This was one of many trips I took with Lance and Anne. We rented a campervan and decided to explore the south island of NZ.

I have since been to New Zealand again - NZ has some of the most beautiful mountains and I had the chance to go there again in January 2001 to do a technical ice-climbing course.

I took so many photos and would have loved to place all of them on this webpage.

Instead, I have selected a few to show some of the places I managed to go to, such as Milford Sound, Nelson, Arthurs Pass and Mt Cook.

There were many glaciers in NZ and lots of seals to go with them!

NZ is a beautiful country with many unusual natural formations. It is a photographer's haven. We ended our trip with a farewell dinner in Christchurch.




Seals . . .

The Lenehans and I decided to spend 2 weeks in New Zealand in the winter of 1998. We flew to Christchurch from Sydney, and drove north to Nelson.

On the way to Nelson, on the east coast of the southern island, there are hundreds of seals. It was a spectacular sight and I managed to get quite close to them to take photos.

SealTired sealWet seal

They did not seem to mind me taking a few photos. Some of the seals look tired - I guess even seals, like humans become tired. Who wouldn't like to pet a seal? They look different when they are wet though.

Anne sitting on stone

This was taken near where the seals were. I like the blend of colours and the harmony of the picture.

A lot of friends have commented on this photo! Most of them really like the photo, and feel there is something calm about it.








Nelson . . .

Nelson is located at the northern most part of the southern island.

We explored the area around Lake Rotoiti.


On the ridgeOn the ridge

These were taken from the ridge itself.

There is a lake at the end of the mountain ridge. From here, it is all downhill. We camped just below the lake at 1,500 metres altitude.

It was snowing the next morning and all water was frozen. We estimated the temperature to be around -7 degrees celcius.


Side of ridgeLenehans  I

The side of the ridge was one big stonefall.

It was very cold and the wind was strong that day so it was necessary to wear gloves hat.

We managed to get a group shot from the top of the ridge. The mountains in the background are knows as the McAngus ridge at Lake Rotoiti. Mountains at Lake Rotoiti

Here are the mountains at Lake Rotoiti.


Morning MistMorning Frost

The mornings are incredibly beautiful at Lake Rotoiti. Here you can see the morning mist floating gently on the water.

It is also very cold here - that is why there is ice on the bridge in the foreground.
Lance  Anne crossing bridge

The photo on the right shows the Lenehans crossing one of the suspension bridges at Lake Rotoiti.

At this point we had walked 15 kilometres, with a 1,000 metre descent. We had yet another 7 to 8 kilometres to go that day!

The Renet

This is what happens when you do not use a tripod. The effect is quiet interesting and makes the photo look like a painting by Monet.

This photo has has been dubbed "The Renet" among my friends.









Ladder at Goat Pass trackArthurs Pass . . .


We drove to Arthurs Pass, on the way from Nelson to Queenstown further south.

There is a place called Goat Pass, and there is only one way in - on foot.

Here, you can see Anne climbing up ladders on the Goat Pass track.

Inside our 'hut'

It was raining so much that we were not able to get down through the canyon on the other side of the Pass. We t Perfect Moments Photography | A Rene Pallesen Journal

Home

28. January 2015 16:01
by Rene Pallesen
0 Comments

Kenya - Animals

28. January 2015 16:01 by Rene Pallesen | 0 Comments

Needless to say that I saw a lot of animals while in Kenya.I don&#39;t know how it is today, but back th
Needless to say that I saw a lot of animals while in Kenya.

I don't know how it is today, but back then they were everywhere in the national parks.

Here is some of the Rhinos we saw.












Elephants were plentiful.




Lots of cheetahs.










And lots of lions.



























Their kittens.










Lots of Hippos (Lots of these in Lake victoria) and they would be grazing on the golf course across the street.



Hyenas




The vultures eating the remains of the kills.




And of cause loads of zebras and various gazelles.








23. January 2015 15:01
by Rene Pallesen
1 Comments

Kenya - childhood

23. January 2015 15:01 by Rene Pallesen | 1 Comments

My time in Kenya was every kids dream.I got see and do things that few other kids had a chance of do
My time in Kenya was every kids dream.

I got see and do things that few other kids had a chance of doing and it definitely had a big impact on my adult life.



Living at Lake Victoria gave me the chance of catching the biggest fish I have ever caught (A 56pound/25kg Nile Perch).



I also caught the smallest fish I have ever caught in that same lake.




We didn't need fancy fishing gear, just a stick with a piece of line on it.



Life, going to school and emerged in a different culture was a different kind of life (This is our house maid, my brother and my grandmother in front of our house).





This is Filistus another of our house maids. She was working for us most of our time there (we found out the she died from a bad case of malaria years after we left).





Here we are riding a 100 year old turtle.



Life with my brother was also very different. He discovered his talent for Tennis in Kenya and could whoop most of the adults arse when he was 12yo.






No hair dressers around so we also had the worst hair cuts.







There wasn't a lot of Europeans around so we'd know most with a 100km radius.



Family life was simple (not TV) but good.










Our dog was part of the family and made quite a few trips to Kenya.





Every afternoon was spent at the Nyanza Country club where Claus played Tennis and we went swimming.

I taught myself to swim and owe these days to how solid a swimmer I am today...I got really upset that I couldn't swim and my stubborness kicked in and I became determined to learn...fast.



Some of the less memorable moments were the school plays where I was dressed up as a big bird.



Here is one of Claus singing in the choir.

23. January 2015 07:01
by Rene Pallesen
0 Comments

1981 Kisumu Primary School class photo

23. January 2015 07:01 by Rene Pallesen | 0 Comments

I have started going through some of the old photos on my computer and will start post some of them
I have started going through some of the old photos on my computer and will start post some of them on my blog.

The first one I stumbled upon one of my class photos from Kenya from 1981/82 when I went to Kisumu Primary School.

I was the only white person in my class (we were 5-6 europeans in the whole school)








16. January 2015 15:01
by Rene Pallesen
0 Comments

Alpaca farm stay - hunter valley gardens

16. January 2015 15:01 by Rene Pallesen | 0 Comments

One evening while staying at the farm we went to the Hunter Valley gardens to check out the light sh
One evening while staying at the farm we went to the Hunter Valley gardens to check out the light show and the mega bugs.





There were lots of really creepy insects around the garden and they were all moving and making sounds.






The light show was also really good and there were a couple of new things compared to last year.



And we also spend a bit more time in the story garden.







And the story about girls and boys is 'different'...






...but maybe true for these little monkeys.






16. January 2015 14:01
by Rene Pallesen
0 Comments

Alpaca farm stay

16. January 2015 14:01 by Rene Pallesen | 0 Comments

At the end of the summer holidays we made a trip up north to Broke (Hunter Valley) with the kids and
At the end of the summer holidays we made a trip up north to Broke (Hunter Valley) with the kids and some friends to stay at an Alpaca farm.




It didn't take long for Aiden to get comfortable with feeding the Alpacas but Lucas was a bit more hesitant and was happy to just observe or throw the food at them.










The Alpacas also provided them with a biology lesson teaching them about the bees and the flowers.




We also did a bit of wine tasting while we were in that part of the hunter.









But the kids were more interested in playing outside and chasing the cat.


16. January 2015 10:01
by Rene Pallesen
0 Comments

NY resolution - Get healthy

16. January 2015 10:01 by Rene Pallesen | 0 Comments

My New Years resolution for this year is to get healthy.By this I don&#39;t mean that I will try and bec
My New Years resolution for this year is to get healthy.

By this I don't mean that I will try and become super fit and start running marathons. No, I just mean that I want to get to a stage where I feel healthy, do a bit of exercise, have a healthy mental state and generally eat healthy.

I started really well on this last year, but about half way through I started getting sick all the time (like every 2-3 weeks).

 


This time around I want to have 2 months without getting sick and then I will start some easy to moderate exercise again.

I want to see if I can get back to running again.

16. January 2015 10:01
by Rene Pallesen
0 Comments

A place to stay

16. January 2015 10:01 by Rene Pallesen | 0 Comments

Here is a fun little street sign. This is a place I wanna live...
Here is a fun little street sign. This is a place I wanna live...

25. December 2014 08:01
by Rene Pallesen
0 Comments

Christmas 2014

25. December 2014 08:01 by Rene Pallesen | 0 Comments

This year we celebrated Christmas eve with the boys.5 days before Christmas I still hadn&#39;t taken our
This year we celebrated Christmas eve with the boys.

5 days before Christmas I still hadn't taken our annual family photo even though I had the concepts loosely worked out in my head.

I knew that I wanted to do one in the kitchen and one evening when Kim decided she wanted to experiment with cooking brownies I decided to set it up and talked her through the concept and what I wanted her and the kids to do.
It worked out better than expected.



Kim also wanted one of us unpacking gifts.

This one was a lot harder to set up as the light was critical.




The last family photo we did was a simple one taken in the morning at Maroubra beach.


24. December 2014 09:01
by Rene Pallesen
0 Comments

Inspirational notes for 2015

24. December 2014 09:01 by Rene Pallesen | 0 Comments

In one of the shops at Eastgardens I found a wall full of these inspirational notes for 2015.
In one of the shops at Eastgardens I found a wall full of these inspirational notes for 2015.


















23. December 2014 09:01
by Rene Pallesen
0 Comments

Playing a storm

23. December 2014 09:01 by Rene Pallesen | 0 Comments

A couple of days ago the kids were playing in the park at Kims dads place while a big storm was appr
A couple of days ago the kids were playing in the park at Kims dads place while a big storm was approaching.

The light was beautiful so I couldn't resist snapping a couple of photos with my phone.











>




En kobbersmedEn tømmer
En ægyptisk kvinde bærer noget på hendes hovedEn skrædderEn sky dreng
En mand laver maden ægyptisk caféAnden mand ryger vand
Venter på gadenAnden ægyptiske café / restaurant

en Sko magerTømmerEn slagter



en Hvivlende danserAfter our last dinner, we were entertained by a young boring bellydancer and what I've been waiting to see... a Whirling Dervish - a display of Sufi dancing.

Sufism a semi-mystical branch of Islam with an unorthodox approach to prayer ie dancing to attain a trancelike union with God.

Urged on by the pulse of drums, strings and pipes, the dancer spun in a blur of multicoloured skirts - reds, yellows blue until he looked like a spinning top.







Photo Courtesy of Tour Egypt Photos








Saturday 20 November 2004 (4:45am start)

Most of the family enjoyed the cruise and the sights they saw. They were not very happy with the organisation of the tour, with ridiculous early-morning starts, packed days on some and almost nothing on others. Most of all, many of the family were unhappy with Adam - we vented on our questionnaires and Ulla gave the AB Travel Agent representative an earful, about how rude Adam had been, how unintelligible his heavily-accented danish had been, he picked on some of us, glared at the children for chattering at the back of the bus, he avoided questions and scolded anyone who interrupted him with a question. Worst of all were all these unneccesary "commission-based" trips that cut into our sightseeing time. He was the typical Egyptian that could've made our trip much more enjoyable.

From an early flight to Cairo, a mad-scramble for our baggage, a three-hour wait in the coffeeshop of a nearby hotel to a 4½hr flight back to København, it was 5pm by the time we all retrieved our luggage and bade our final farewells to each member of the family. Despite a 4:45am start, it took us a whole day to return home.

There is a certain amount of sadness that it may be last time the family is united as Bedstemor is getting on in her years. René has been on approx ten reunions, organised by Bedstemor's children but paid for the grandparents - as a legacy to the family. I have been lucky and privileged to be invited to one of these family gatherings - four generations in all. It allowed me to visit another exotic part of the world and to get to know this very special Matriach.

BEDSTEMOR på Karnak tempel

§ The End §



Created: 8 Dec 2004Last Updated: 16-Jan-2005

14. November 2004 11:02
by Rene Pallesen
0 Comments

Bedstemor's 85 års fødselsdag ( 13 - 20 Nov 2004 )

14. November 2004 11:02 by Rene Pallesen | 0 Comments

bedstemor s 85 rs f dselsdag 13 20 nov 2004
Bedstemor's 85 års fødselsdag ( 13 - 20 Nov 2004 )
Oversættelse Freddy Pallesen © 2004



Det gamle Ægyptens historier og legender har længe markeret sig gennem film som "Kleopatra", "Mumien" og begejstret os kvinder med Omar Sharifs optræden i "Lawrence of Arabia" og "Doctor Zhivago og senere i tegnefilm som "The Prince of Egypt". Der er en vis mystik omkring mellemøsten skildret for os i en meget ung alder, når vi hørte godnathistorier som "Ali Baba og de 40 røvere" eller "Sinbad Søfareren" - de fleste af os har en drøm om at se pyramiderne.

Jeg var meget heldig at få muligheden for 20 år siden sammen med mine forældre at komme til Ægypten, men som 10 årig er der ikke så meget et barn kan huske. Men dette år samles Familien Pallesen igen engang for "Matriarkens" 85 års fødselsdag. Det er tradition for familien at samles og rejse til et eksotisk land - tidligere har det været Tunesien, Marokko, Tyrkiet og Gambia - og nu for Bedstemors ønske om at se Ægyptens pyramider, som hendes mand så for 50 år siden.

Bedstemors tre børn, seks børnebørn (Nikolai kunne ikke komme med), fire oldebørn og respektive ægtefæller, alle tog sammen til det magiske Ægypten. Det er efterår med varme dage og kølige nætter - en kontrast til den kommende vinter i Danmark.




Lørdag 13. November 2004
Afrejse til Ægypten

Vores familie måtte af sted kl. 3.30 for at nå flyet kl. 6.55; 4½ time senere ankom vi til Cairo lufthavn. Jeg har en svag hukommelse om en meget varm lufthavn med komplet kaos, med mennesker, der skubber for at få deres kufferter igennem, råbende gennem en masse larm. Nu fandt vi en næsten ren og ikke tætpakket lufthavn.Vi mødte AP-Travels repræsentant, som tog os til Hotel Pyramissa, hvor vi tilsyneladende blev glemt i Pianobaren, til en af os fik den lyse ide, at bede om vores værelsesnøgler.Pallesen familie venter på værelser

Vores familie deltes om en toværelses suite med et stort fællesrum. Vores første eftermiddag blev brugt til en spadseretur rundt i kvarteret for evt. at finde et sted for familien at spise. Vores hotel lå på den anden side af floden i forhold til centrum, så der var ikke meget at se på sammen med, at mange butikker var lukket p.g.a. Ramadanen, den Islamiske fasteperiode fra daggry til solnedgang. Søndag var sidste dag i Ramadanen, så mange var i gang med at forberede den sidste faste.

Sluttelig spiste familien til aften i hotellets "Orientel" restaurant i Ægyptisk stil. Vi regnede med at få ordentlig Ægyptisk mad, men blev skuffede over at få lunkent mad. Risen var meget tør, lammekødet var meget småt og maden var en blandet fornøjelse. Til vores overraskelse, efter vores kommentarer, fik vi serveret ekstra tallerkner med lokal Ægyptisk frugt så som friske dadler og duava. Til vores morskab smagte alle Ægyptiske vine ens, uanset mærke. Der var masser af Ægyptisk øl og selvfølgelig levede danskerne op til deres drikkeevner og Bedstemor gav maden til alle.



Søndag 14. november 2004

Første nat sov vi ikke så godt - at sove i en fremmed seng kombineret med koranbøn fra en nærliggende moske gav os ikke ligefrem en fredfyldt søvn. Imidlertid var vi alle tidlig oppe for at mødes i Bedstemors værelse for at overraske hende med danske fødselsdagssange til flimmer med danske flag og små gaver. Denne familie overrasker fødselaren og alle synger unisont denne meget søde fødselsdagssang.

Citadellet Muhammad Ali Moskeen

Udsigten fra CitadelletVores første besøg gjaldt Citadellet. Det er byens fort og husede engang den kongelige familie og skønt det meste af komplekset er åben for besøgende, besidder militæret stadig en del, som er lukket område. Det tager en halv dag at komme gennem hele Citadellet, hvilket vi ikke havde mulighed for. I stedet tilbragte vi vores tid i Muhammed Ali moskeen.

<== Der er en fantastisk panorama over byen fra den Vestlige terrasse - fantastisk at Cairo ikke et bygget af ens mudderfarvede stenbygninger. Det mest bemærkelsesværdige ved Cairo er imidlertid mangelen på farver og farverne stemmer overens med ørkenens farver.

Mohammed Ali MosqueVores guide Adam/Mohammed gav os en ringe indsigt i funktionen eller historien af Citadellet, og i stedet pladserede gruppen i hjørnet i hjørnet af Muhammed Ali moskeen som en gruppe skolebørn, og gav en lektion om Islamisk lov og sædvane.

Da René vovede sig til at spørge om mere om Citadellet, blev han skældt ud for at afbryde og fik besked på at lytte. Vi fik aldrig muligheden for at finde 7-tallet Napoleons tropper hade malet over port for at undgå de uvante arabiske navne, eller det halvrunde tårn, da vores guide simpelthen ikke vidste, hvor de var.

Ind i Mohammed Ali Mosque




I den tid havde jeg muligheden for at spadsere lidt for mig selv og gå i moskeens skønne alabaster arkader. Den himmelhvælvede centrale bederum var et glimmer af hundrede af lys, der hang i koncentriske cirkler. På loftet var der arabiske inskriptioner i guld. Kvinder skulle være anstændig klædt og kunne ikke bære ærmeløse trøjer eller korte shorts eller skørter. I et hjørne af rummet lå sarkofaget med Muhhamed Ali - grundlægger af moskeen og Albanisk handelsmand, grundlægger af dynastiet, som herskede til revolutionen i 1952.

Cairo Ægyptisk Museet

Jeg huske turen rundt i dette museum, hvor jeg kiggede ind i smudsige glas montre og stirrede på de rynkede ansigter af nogle engang kendte faroer som Ramses II og undrede mig over, om disse gamle Ægyptere var giganter i deres store kister.
20 år senere var det næsten umuligt at skubbe sig gennem mængderne af turister - kun nyttigt fordi deres guider gav flere informationer end vores. Med kun to timer var det umulig at se hele museet og slet ikke de kongelige mumier.
Museet fejrede sit hundred år med en speciel udstilling omkring TutAnkhAmun - det mest berømte fund. Med rejseguiden i hånden "aaaede" og "åååede" vi over guldskattene fundet i hans grav - en guldtrone med den berømte scene med TutAnkhAmons dronning, der tilbeder ham, kister af ibenholt og elfenben, jagtskjolde beklædt med gepardskin, buer og pile, alabaster krukker med kong Tuts mummificerede organer, guld sarkofager - da Howard Carter havde fundet sådanne skatte for en lille kendt drenge-konge, forestil jer, hvad Ramses II´s grav har indeholdt. Kong Tuts inderste kiste af rent guld og og den berømte maske af guld, som alle gerne vil se, er trykt i mange Ægyptiske billedmaterialer.
Museet er blevet en ny pengemaskine for Ægypterne med yderligere en entre for at se de kongelige mumier. Vi måtte være tilfreds med at se dyremumierne - katte, hunde, fugle, geder, Nile Perch (ja, også fisk!) og mest fantastisk var en 7 meter krokodillemumie.
Udstillingerne var på øverste etage opsat efter emne og på underste etage i kronologisk orden uret rundt fra det Gamle Kongerige, til det midterste og sluttende med de Nye og Sidste Kongedømmer. Der var værelser fyldt med kæmpe sarkofager (kister), som hver ville veje en tons, et værelse fyldt med miniaturer, der viste daglig liv i Ægypten, et værelse fuld af falmede gamle papyrusskrifter og værelser fulde af brokker og stykker fra ruiner, statuer, palads gulve - et sted, man kan tilbringe dage med en ordentlig rejse guide.



Khan Al-Khalili

På gaderne af Ægypts største bazar, Khan Al KhaliliEfter et stop på en Ægyptisk parfumefabrik og en frokostpause, kom vi til Khan Al-Khalili, det ældste basar i Ægypten, som går tilbage til 1300-tallet. Gamle tiders købere besøgte Khanen for at kigge på varerne bragt dertil af handelskaravanerne. Vi finder ikke længere slaver, silke, juveler eller diamanter, men træ guitarer, skønne klude tæpper, klæder, t-shirts, papyrustryk, vandpiber, bunker af tøj, aromaen af krydderier breder sig og boder med stakke af rødt, guld og blå pulver og sække med frø og bønner. Kobbersmede udhamrer fade, terriner, kaffekander og enorme halvmåneformede toppe til minareter. Det er et ritual i basarer at tinge om priserne, lokale såvel som gæster - almindeligvis til en tiendedel af den budte pris - har du betalt en tredjedel, har du betalt for meget. Vi havde kun en time til vores rådighed, men mange af boderne var lukkede for siesta og for ramadanen. Ulla og jeg pegede på nogle sække af mangefarvede krydderier. Han ville have 50£ (50 kr.), men efter jeg sagde "da ketir awi" (det koster for meget) og gik, fulgte sælgeren efter os en kilometer mens han reducerede prisen fra 40£ til 30£, 25£, 20£, og efter vi i spøg råbte 10£, tilbød han 15£, 10£ og endelig 5£ før han opgav os. Efter megen tingen lykkedes det os få to udsmykkede parfumeglas flasker for 20£ (20 kr.).



Bedstemor's fødselsdagfest

Bedstemors festIrene og Ole havde sørget for et privat værelse til Bedstemors fødselsdagsfest. Et enkelt langt bord i et værelse i Ægyptisk stil. Sølv fade i to rækker midt på bordet med ild under holdt maden varm.

Vi fik kommen-panneret stegt fisk, kyllinge filleter på Ægyptisk stil, kanel-krydret ravioli, ris, kartoffelmos og steg i pebbersauce, "sang" og brød med Ægyptisk vin og øl til Bedstemor.

Mens børnene legede i et hjørne, var der meget snak bordet rundt, og aftenen sluttede med chokolade og frugt kage pyntet med "Happy Pirthday" (det er ikke en fejl) og vi morede os over os over overfloden af Ægyptiske kager - bagværk, semulje tærte, rosenvands krydrede tærter og tærter, der smagte af flydende honning… Ulla ville gerne have resten af desserten med sig (undtagen den rosenvands krydrede - det var morsomt at se hendes udtryk - rosenvand dufter næsten som parfume). Tjenerne var hele tiden meget opmærksomme, passerede hver andet minut for at opvarte os.

Det bedste var, at Bedstemor blev som to årig, da hun skulle puste lysene på kagerne ud. Som danskerne ville sige, "det var meget hyggeligt!"



Mandag 15. november 2004 (start 7:30)

Fra de grå bygninger og gader I Cairo kørte vi 24 km mod sydøst til Saqqara, skiftende fra ensartet brun til frodige grøne marker med grøntsager og hundrede af dadelpalmer. Det var som en oase, hvor et fint slør gav en uvirkelig følelse af de frodige områder i det gamle Ægypten. Kvinder i hellange sorte "abeeyas" fordelt i markerne, den gamle mand, der vandrede omkring - en stor kontrast til mylderet i Cairos centrum.

Saqqara's Trin Pyramide

Grundlagt som et nekropolis (begravelses by) for det gamle Kongedømme og et af de rigeste arkæologiske områder i Ægypten.

Trin pyramiden er mindre end halv så høj, som den største pyramide ved Giza, men dette monument var en forløber for de glatte pyramider. Tidligere var gravene bygget af soltørrede muddersten, rektangulære byggesten, der dækkede gravstedet. Men arkitekten Imhotep havde Zosers trinpyramide i Sakkaraden lyse ide at bygge med sten og bygge den trinagtige struktur fen gange ovenpå hinanden, og skabte den første pyramide.

Vi kom ind gennem den store sydlige gård - på størelse med en fodboldbane - gennem en koridor af 40 søjler inspireret af bundter af bundne rør. Mens Adam holdt endnu en af sine taler, blev jeg antastet af en klæde og turbanklædt Ægypter, som førte mig op til toppen, hvor jeg fik et godt skud af de fantastiske søjlers top, før jeg blev skældt ud af Adam og tigget for "baksheesh". Jeg var taknemmelig for at blive reddet fra Ægypteren, som ikke ville lade mig gå uden baksheesh, af et par Italienere. Da jeg kom ud fra koridoren blev jeg imidlertid blændet af det hvide sand og den enorme pyramide alene omgivet af sten fra andre ruiner og en meget mindre trekantet høj af sten i baggrunden. Selv om morgenen var køkig, så varmede solen os, mens vi vandrede nord omkring pyramiden.



Memphis

Ramses II ligger på Memphis' lille museetEngang hovedstaden i det gamle Ægypten, uudgravet på grund af landsbyen, bygget over den gamle by, og det hævede grundvandsspejl på grund at Asuan-dæmningen. Der er en lille park med nogle få fund, brokker og stykker, men den mest spændende ting at se er en kolos af Ramses II, der ligger på ryggen og mangler den nederste del af benene. Kolossen ville have været 5 etager høj, hvis den havde været hel. Midt i parken ligger den største alabaststatue, der er fundet - en sphinx på 80 tons - tænk hvilke skatte, der kunne have været fundet, hvis Memphis kunne udgraves, især da denne gamle by lå på halvvejen mellem Øvre og Nedre Ægypten.


Vores sidste stop før frokost var ved en papyrus butik - endnu et sted med kommission til Adam. Bedstemor købte en papyrus med det Ægyptiske alfabet i heroglypher. Nogle af papyrusbillederne kostede 3500£ (3500 kr). Til frokost fik vi et udmærket Ægyptisk måltid ude midt i ingenting. Vi fik glimrende mezza (ægyptiske tapas) af baba ghanoush (ristet aubergine dip), tzatziki (agurke dip), hummus (kikærte dip), fuul (bønner) serveret med friskbagte pitabrød, varme vinblade ruller, lamme kofta og ny grillet kylling med timian. Det var et måltid for konger og det bedste Ægyptiske måltid, vi fik på hele turen.



Pyramider af Giza

De store fantastiske pyramider i Giza. Her ses vi den største pyramid - Cheops/Khufus pyramidFra luften ligger ørkenen og pyramiderne lige op til byen, 16 km fra Cairo.

Jeg husker svagt at blive puklet op ad en overraskende varm skakt, oplyst af en enkelt lyspære, og komme ind i et meget køligt, mørk rum, hvor der stod en enkel stensarkofag; rummet var tomt, men med tilfældige firkantede huller i væggen til mad til livet hinsides.

Jeg var inde i Dronningerummet i den største pyramide og nu 20 år senere kan kun de første 300 gæster daglig komme ind i disse pyramider - for en anseelig entre.


René står næste pyramiden
Den største af de tre, Kheops pyramide, er 146 meter høj, 920 meter i omkreds og består af 2,3 millioner stenblokke! Hver blok var mindst en meter høj, så man kan forestille sig hvor massive disse pyramider var.


Den anden største pyramid - Chephrens pyramid




Den næststørste Khefrens (Kheops søn) pyramide har stadig noget af de glatte skinnende kalkstens dækning, som engang dækkede alle pyramiderne.==>

Den massive solbåd, som engang bragte faraos krop fra Memphis til Giza og de tre mindre Dronninge pyramider står ved foden af den massive Kheops pyramide. Vi havde ikke mulighed for at komme ind i gravkammeret denne gang, men jeg føler mig privilegeret over at jeg var derinde, og stadig har nogle minder fra begivenheden.



Sphinxen

SfinxenPyramiderne rejser sig i baggrunden, mens den sider stille på det varme sand under den bagende sol i 4000 år. Napoleons tropper brugte den som målskive, så næsen og faraos skæg er for længst faldet af og findes i British museum. Grækerne kaldte den "Sphinx", som var basseret på en mærkelig skikkelse med hovedet af et menneske og kroppen af en løve, som ville stoppe enhver rejsende langs vejen med en gåde - hvis gåden ikke blev gættet, blev man måltid for Sphinxen. Trængslen af skarerne omringede Sphinxen og vi kunne kun bevæge os i gåsegang. Gennem tiden ser det ud til, at turisterne må se Sphinxen på længere og længere afstand. For 50 år siden kunne Bedstefar røre ved Sphinxen og også klatre op på toppen af pyramiden; for 20 år siden var Sphinxen hegnet inde med et lille trådhegn, men jeg kunne stå tæt ved den; nu ligger den i et stort hul, hvor besøgende kun kan se den tæt på gennem zoomen på deres kameraer. 4 tusind år senere bjergtager den stadig os alle.



Tirsdag 16. november 2004 (start 2:30)

Ja, du læste rigtig - vi ventede alle I receptionen kl. 2.30. I aftes diskede Bedstemors børnebørn op med Spansk-Ægyptisk-Italiensk middag til hele familien. Dette fulgtes op af en Familien i en larm fra tamboriner, obo og trommer, der spillede til forlovelsesfest for et Ægyptisk par I receptionen.

Denne morgen fløj vi til Asuan for at gå ombord til et Nilkryds på 4 dage op til Luxor. Da vi ankom, tog vi på en "felucca" (nilbåd) tur på Nilen med en fantastisk panorama til "Tomb of Nobles" (de overordnedes grave). Da vi kom tilbage fik vi vores værelser på en fire etages krydstogt skib, der havde motionsrum, svømmebassin og soldæk øverst oppe. Selv fra vores værelser i bunden, havde vi en fantastisk udsigt til de små moskelignende bygninger på toppen af de store sandbjerge med små huler.

Om aftenen havde vi mulighed for at besøge byens lille souq (locale bazaar), hvor de solgte t-shirts, papyrusbilleder, dynger af safran og tørret vellugtende lotusblomster, brun, rød, gul og indigo bjerge af duftende krydderier - alt noget som nogle af os tingede om - det dyreste køb var 25£ for papyrus billede og billigst 15£ for en broderet t-shirt med hieroglyffer. Sidst brugte vi 5£ til en hestevogn tilbage til skibet.

Den anden papyrus har jeg købt fra bazaren



Onsdag 17. november 2004 (start 7:30)

Det ser ud til, at nogle I familien har pådraget sig en maveonde. Vi andre undgik uvasket frugt, frisk salat, rå grøntsager og drinks med vand fra vandhane. Dette forhindrede os imidlertid ikke i at tage på sightseing.

Den ufærdige Obelisk

Hvis denne obelisk var blevet færdig, ville det have været den højeste og tungeste nogensinde fremstillet på 142 meter. Den ligger i et granitstenbrud, færdighugget på tre sider, men opgivet da en revne viste sig i stenen. Det er næsten umulig at forestille sig, hvordan de gamle ægyptere kunne flytte selv en enkelt sten fra dette stenbrud, da dette sted er ganske mange mile fra alle monumenterne, som er færdigfremstillet. Uheldigt for Ægypten er de fleste obelisker blevet spredt til andre lande - til Italien, England, Frankrig og selv Argentina - af fremmede arkæologer gennem de sidste århundreder. Mange af os havde ikke tid til at se hele obelisken før Adam ringede med sin klokke, som han medbragte (for at genere os, tror jeg).

Den ufuldendte ObeliskDe meste familier kom ikke så langt til her



Den Høje Dæmning

I århundreder har Nilen styret Ægypternes liv - hvad enten der var oversvømmelse eller for lidt vand, var det skæbnesvangert for folket, hvis liv afhang af denne store vandkilde. Da Asuandæmningen blev bygget mistede nogle af landsbyerne i det sydlige deres vandforsyninger.

For 30 år siden blev den nye Høje Dæmning bygget, hvilket resulterede i den menneskeskabte Nasser sø mod syd. ==>

Det betød, at mange mennesker måtte flyttes, da landsbyerne og bopladserne blev oversvømmet, ligesom også nogle af de gamle Ægyptiske monumenter som Philae templet.


Aswan dæmningPå sit højeste er den Høje Dæmning 111 m, 3,8 km lang og 980 m bred ved foden.

Der er blevet brugt tre gange så mange sten, som der var i Kheops pyramiden til bygningen af dæmningen.

Da dæmningen er militært område, må man ikke bruge videokamera - hvis der blev rettet et angreb på dæmningen kunne meget af Ægypten blive oversvømmet, hvilket ville være en katastrofe for landet.


Efter kun 10 minutter "ringede" Adam os tilbage til bussen igen.



Philae templet

Vi sejler til Philae templetEfter den første Asuan dæmning blev bygget, var Philae templet oversvømmet 6 måneder om året, og turisterne måtte se templet gennem Philae søens mudrede vand. Da den Høje Dæmning blev bygget, truede det med at oversvømme templet for evigt. Templet blev da flyttet sten for sten til en ø med et lignende landskab. Philae er speciel i, at den kun kan nås med båd og at solnedgangen giver et spektakulært bagtæppe. Templet, som er bygget til Isis (gudinden for kvinder, sexualitet og renhed), var en af de sidste hedenske udsteder og på grund af Isis popularitet, blev det også brugt af de tidlige Kristne. Templets vægge og mange af søjlerne var fra top til fod fyldt med hieroglyffer og billeder af Isis - mange af billedernes ansigter var ødelagt af de tidlige Kristne, som anså de gamle Ægyptiske guder for hedenske. Jeg havde en fantastisk eftermiddag med at vandre ind og ud af gennem alle krogene og sprækkerne - besøge Fødselshuset, Nilometeret, Faraos sengested og meget mere og til stor morskab for familien, var jeg den sidste til at møde op.



Kom Ombo templet i aftenKom Ombo

Skibet sejlede fra Asuan kl. 15.45 efter en eftermiddag tilbragt med solbadning og øldrikning (typisk dansk med solbadning og øl). Vi sejlede 48 km. nord for Asuan til Kom Ombo - den gamle by med tilbedelsen af krokodilleguden Sobek. Den gamle by er for længst forsvunden og krokodillernes eksistens på de nærliggende sandbanker er blevet jagtet til udryddelse.

I solnedgangen besøgte vi Kom Ombo templet, opført til både krokodilleguden Sobek og Horus, den falkehovede himmelgud og Isis søn. Selvom vi ikke havde tiden til at fordybe os i 2 crocodil mumie på Kom Ombo templedette tempen, var det både imponerende og sælsomt med store projektører, der belyste templet. Der var en brønd med vand og en afsats halvvejs nede, hvor krokodiller gennem en gang blev lokket ind fra Nilen med menneskekød, og den største krokodille blev fanget og mumificeret som et offer til Sobek. Ved kapellet for Hathor (Horus hustru) var der en Amerikaner, der udbrød "Gud, jeg troede jeg skulle se krokodillestatuer!" - latter - Kapellet indeholdt to krokodillemumier fundet i templet.

Vi returnerede til et lille cocktail party før middagen, givet af skibet for at introducere de ansvarlige for personalet og for at gøre vores tur behagelig.



Tirsdag 18. november 2004 (start 7.00)

Gennem natten sejlede vi fra Kom Ombo til Edfu, et lille regionalt center for sukkerrørshandlen, besøgte Horus templet og sejlede videre til broen over Nilen og slusesystemet ved Esna.

Horus templet

Den smukke Horus temple i EdfuDette er det mest komplette tempel i Ægypten, et Græsk-Romansk tempel, helt bygget efter gamle Ægyptiske arkitektoniske principper. Vi besøger Edfu for at se, hvordan alle andre templer kunne have set ud i deres originale form. Vi var benovet over indgangspartiet med pylonernes massive mure med tydelige spejlvendte relieffer af Horus og af Farao, der holder sine fjender i håret for at henrette disse. Templet er bygget af Kleopatras far omkring 50 år før Kristus. Omkring pladsen foran dette velbevarede tempel, kan vi se huse bygget af muddersten (mudder fra Nilen blandet med strå og soltørrede) på toppen af bakkerne omkring templet. Templet var tidligere begravet helt op til taget med en landsby opført ovenpå. Mange af templets relieffer viser den voldsomme kamp mellem Horus og hans bror Seth.Vi gik ned i et lille Nilometer - en mørk, snæver tunnel, der stank af urin, som engang blev brugt til at måle Nilens vandstand. Igen var jeg den sidste (kun et par minutter for sent) til store klapsalver fra alle (og et stikkende blik fra Adam).



Fra vort skib på NilenTilbage på skibet til afgang kl. 9.00, hvor vi afsejler mod Esna, 48 km syd for Luxor. Mens familien trængte sig sammen på soldækket, sad jeg i solen på skibets fordæk i fred og ro. Det var rigtig skønt at sidde på et skib - ikke for lille eller for stor - og skue det skiftende sceneri på begge bredder, store palmelunde og frodige grønne marker passerede forbi, et rygende flimmer, skibet, der bevæger sig med fredfyldte 16 km/t og passerer utrolige bjerge af sand og sten. Ole gør mig selskab for en snak - han og Irene flytter til Grønland på tirsdag. Senere på formiddagen sluttede jeg mig til René og Ulla ved poolen, der sludrede om Bedstefar og familie sammenligningerne, mens de betragtede Vinnies børn og Sebastian plaske rundt i pølen, og Lonnie, Sarah og Berit afklædt til et minimum for at få lidt farve.



En ægyptisk mand ryger vand pibeVi ankom til Esna og brugte et par timer til at strække benene efter en formiddag at have dovnet omkring pølen. Jeg kløede efter at spadsere i Esna, væk fra turister og se, hvordan de lokale boede. René og jeg gik efter de stille gader og undgik de travle gader omkring souqen. Vi blev fulgt af en flok børn i lange grå eller hvide klæder, der førte og irriterede os. De fleste af de snævre gader var ubelagte, nogle var mudrede og lugtede af gødning. Magre, skelletagtige æsler stod forspændt arbejdsvogne, mange sky piger vinkede fra deres mørke døråbninger eller fra 1.sals vinduer, mens små drenge kom ud for at sige hello og kredse omkring os. De fleste huse var simple af lermursten og med små tilskoddede vinduer for at holde varmen ude.Nogle havde fantastiske udskårne trædøre, efterladenskaber fra kolonitiden. Tilfældige blikke ind gennem døråbningerne afslørede tomme mudderklinede rum, da de fleste mennesker boede på første sal. Ind imellem råbte René "imshee!" (forsvind), når børnene blev for støjende og nærgående, trak os i armene og smed småsten efter os. Da jeg snublede over en pibende sort og hvid sygelig hvalp svøbt i brun papir, som var sparket til side - rakte jeg næsten ud efter den, hvis ikke René havde stoppet mig. Det var klogt endog ikke at komme i kontakt med børnene, som var støvede og klædt i de lange Ægyptiske dragter. Det var en befrielse, da de til sidst forlod os, selv om vi vidste de gemte sig i smøgene og iagttog os skride gennem gaderne. Der var guldsmedier glimrende af smykke ringe, øreringe og halskæder; skræddere, der stadig syede i hånden sidende på trappetrinene til deres butikker; kaffehuse fyldt kun med mænd, der røg på deres vandpiber - deres øjne fulgte os ned ad gaden. Vi havde siddet forskellige steder så lang tid, at det var godt at komme væk.

Gennem slusen

Vi sejlede kl. 15.00 og samledes med andre skibe som vores ved en bro lige nord for Esna. Hver fjerde time åbner broen i en time for skibene og bilerne kunne i stedet tage en lille færge over Nilen. Til aften har skibet dækket op til en speciel Ægyptisk "Orientalsk" middag, hvor gæsterne kunne klæde sig i ægyptiske dragter. Det var et festmåltid med fladbrød, baba ghanoush, varme fyldte zucchini og peberfrugt, varme pølseruller, kikærter, linser, fisk, traditionel ret af okra (ligner grøn chili, men er ikke stærk), pyntet og risfyldt hel lam med foliedækket hoved med små magre oberginer som ører sat op på et sølvfad. Som afslutning på det hele var der et bord med ægyptiske desserter - semulje tærte, mandel-mælk agar (gelé) og små tærter med honningsmag. Mellem 22 0g 23 samledes vi alle for at se slusningen.

Ved slusning føres skibet fra et niveau til et andet niveau, som regel ved en dæmning. To krydstogtskibe sejlede ind i slusen, hvorefter portene lukkedes efter os. Vandet ledtes ud af slusen og skibene blev sænket næsten 10 meter ned, hvorefter portene foran skibene åbnedes, og vi sejlede videre. Slusningen tog ca. en time, selv om ventetiden varede nogle timer for at komme til. Det var værd at se, selv om vi skulle starte tidlig næste morgen. Det mest fantastiske var at se den ekspertise skibet førtes gennem den snævre sluse med næsten ingen plads til begge sider.



Fredag 19 November 2004 (start 7.00)

Gennem natten sejlede vi fra Esna til Luxor, vores sidste havn, hvortil vi kom ca. kl. 2. Vi blev effektivt vækket og kunne høre telefonvækningen omkring på de værelser, som skulle ud på en tidlig tur. Vi havde en lang dag for os, hvor vi skulle besøge fire steder.

Kongernes dal

Bygmestrene af de store pyramider opdagede, at skjulte indgange og falske skakter ikke beskyttede deres døde faraoer eller rigdommene, der var med i gravene, for gravrøvere, så fra det 18. dynasti startede de gamle ægyptere med at grave i undergrunden. Rullende bakker og dale af sand, grus og solid sandsten - det er forbavsende at tænke sig, at de gamle Ægyptere var i stand til at begrave over 300 faraoer hvoraf kun 62 er fundet (den sidste var TutAnkhAmun).


Kongernes Dal

Bjerget, under hvilket mange af gravene er fundet, har en pyramidelignende fason.



Ramses V/VI grave


Vores billetter gav os ret til kun at besøge tre grave og kun en håndfuld var åbne på dagen med lange køer ved alle.

Vi besøgte gravene for Ramsesene III, IX og V/VI - alle relative små grave, nogle delvis udgravede, andre meget skadede af fugtighed fra de mange turister og fra svedige fingre.



Det smukke loft af Ramses V/VI graveDer var en mængde af hieroglyffer og billeder af faroerne, hvordan de behandlede deres undersåtter, selv lofterne var smukt udsmykket med blå himmel, tusinder af stjerner og himmel gudindens hoved. Ramses III´s grav var som en billedbog over "Bedre Huse og Haver" med billeder af hundrede af krukker, møbler og madkunst. I Ramses V/VI's grav var der en kæmpe revnet Faraoformet sarkofag uhyggelig illumineret med sølvagtig lys - Ramses VI delte usædvanligt graven med sin forgænger og broder. Det er rugtig forbavsende, at sådanne billeder har overlevet tusinder af år, gemt bort i mørke tørre grave, som hurtig nedbrydes, efter at de er blevet udgravet.



Memnon kolosserne

Colossi af MemnonLige efter Kongernes Dal stoppede vi for at se Memnon kolosserne - to 18 meter høje figurer af Amenhotep III, som stod foran hvad men mener var Ægyptens største tempel, endnu større end det eksisterende Karnak tempel. Hver af statuerne er hugget ud af en hel sten, engang berømte for klokkelignende toner, der opstod fra statuerne ved solopgang. Grækerne troede disse lyde blev lavet af den udødelige Memnon, der hilste på sin moder. Efter at en Romersk hersker foretog restaurationer på kolosserne i 170 efter kristus, forsvandt lydene.

Til vores morskab gjorde Adam endnu et "kommisions stop" ved en alabaster butik. Han kunne ikke forstå, hvorfor vi brød ud i latter. I stedet for at boycotte turen, skyndte vi os alle ind for at få en kop gratis myntete (som ikke havde noget med myntete at gøre). René førte an i et race med Sebastian og Vinnies drenge med det glatte alabastergulv som glidebane. I den anden ende blev Ulla præsenteret for en lille 10000£ alabaster flodhest, som hun i sjov sagde ja til, hvorefter butiksassistenten gik for at sætte den til side.



Hatshepsut templet

Dronning Hatshepsuts terrassetempelI nærheden af Kongernes Dal ligger dette tempel for den eneste kvindelige Farao, der har regeret Ægypten. På grund af et forkvaklet arbejde af et rent Ægyptisk arkæologisk hold, blev templets ruiner genrejst til at indeholde et busdepot, resulterende i at meget af de originale kunstværker blev overmalet eller ødelagt. Efterfølgeren til Hatshepsuts bror/mand var stedsønnen Tuthmose III, som måtte vente 20 år på sin trone, hvorfor Hatshepsut ikke blev balsameret, da hun døde, og hendes tempel blev ødelagt som straf. Templet stod på stedet for et Koptisk kloster og fantastiske sandstensklipper. Der er måske ikke meget af templet at se, men synet tæt på, fra stor afstand og endog fra himlen gør absolut turen værd.

Så fik vi frokost og et lille hvil. Jeg blev overrasket over, at et humoristisk medlem af rengøringspersonalet havde sat håndklæder, tæppe og pude op i min seng, så det lignede en mand og hans slange. Jeg troede René havde lavet grin med mig, til jeg fandt ud af, at noget lignende var lavet i andre familiemedlemmers værelser!



134 kæmpe-søjler af Karnak temple - verdens største tempelkompleksKarnak Luxor templer

Karnak var kendt som "Ipet-Isyt" - det mest perfekte af stederne.

Meget af det ligger I ruiner, men er muligvis det største tempelkompleks bygget nogensinde og skabt over 1500 år af efterfølgende generationer af Faraoer.

Det var boplads for Faroer, stedet for gudedyrkelse, rigt skattekammer og administrationscenter med tusinder ansat.

Karnak er berømt for dets gigantiske søjler - 134 på 15 meters højde, 12 i midten på 21 meter. Der skal seks voksne til at favne omkring en søjle.

Engang stod der statuer af Faraoer mellem søjlerne og hele stemningen ville have været skræmmende, som at passere gennem en hal af kæmpe guder.


Underskrift af Ramses II









<== Ramses II var ansvarlig for meget af restaureringen af templet, og hans signatur er hugget dybt ind i flere områder, så ingen anden Farao kunne tage æren.



Den højste obelisk i Ægypt - Hatshepsuts Oberlisk i Karnak tempel



Forbi de kæmpe søjler stod den højeste eksisterende obelisk I Ægypten, næsten 30 meter høj. Selvom den er lavet af et stykke granit, ser Hatsheosuts obelisk ud, som om den er lavet af to forskellige sten, da den nederste del i mange år var dækket til af Tuthmosis III i hans vrede over stedmoderens tilranelse af tronen. Der var engang 17 obeliske, men disse er nu spredt over hele verden.

Jo længere vi kommer ind i tempelområdet, jo ældre er templet og ligger i ruiner, så da vi når den anden ende, ligger alt i ruiner.


Smukke vægge i Karnak tempel

Det mest skønne syn for mig I templet var billedet af dronningen, der omfavner sin Farao.

Det blev betragtet som tabu at vise billeder med en sådan affekt, så billedet var i mange år dækket af en guldplade.


Tæt ved den hellige sø - et bassin beregnet til præsternes renselse - stor en kæmpe skarabel. Adam fortalte, at vi skulle gå syv gange rundt om den, mod uret, og vi ville få vort ønske opfyldt. Det ville have været ret komisk at se en stor skare af folk vandre omkring skarabellen.

Efter 1½ time måtte vi videre… til endnu en kommisionsbutik - en bomuldsbutik med t-shirts med fabrikstryk, der kostede fem så meget, som jeg havde købt broderede t-shirts for.


Luxor tempel







Til sidst på vores tur: Luxor templet==>

Der var en avenue af Sphinxer, som engang forbandt Karnak templet med Luxor templet med 2½ km.

Engang i Faraoernes tid lå Luxor templet i hjertet af den gamle hovedstad Thebes og var velbevaret fordi den engang var begravet under landsbyen Luxor og endog i det 13. årh. havde en moske opført indenfor dens mure - hvilket indbyggerne kræver bevaret under restaureringen af templet.

Templet synes ikke oversvømmet med turister og i det forsvindende lys fra solnedgangen lægger templet et spøgelsesagtigt men flot skygge over byen.


En Efter turen tog resten af familien på hestevognstur tilbage til skibet, mens vores lille familie besluttede at gå gennem byen - en kort tur langs Nilen. Som i Esra var vi interesserede i at gå gennem gaderne, tage video og fotos og se, hvordan folk levede - gamle mænd ryger vandpibe, skrædere syer dragter, en mand vasker kopper i en kaffeshop, en åben slagter med kroppe hængende ved fortovet, små børn hviner for at blive fotograferet, kvinder klædt fra top til tå i sort, børn glad vinkende fra alle hjørner - disse mennesker smilede mere og syntes venligere - og ingen spurgte efter bakshees (drikkepenge), og en skarp kontrast til Esna. Vi stoppede for at få en sodavand på tagterrassen af en hotel og betragtede endnu en fantastisk solnedgang over Luxor.







En kobbersmedEn tømmer
En ægyptisk kvinde bærer noget på hendes hovedEn skrædderEn sky dreng
En mand laver maden ægyptisk caféAnden mand ryger vand
Venter på gadenAnden ægyptiske café / restaurant

en Sko magerTømmerEn slagter



en Hvivlende danserEfter vores sidste middag blev vi underholdt af en ung kedelig mavedanserinde og, hvad jeg har ventet på at se, en "Hvirvlende Dervish" - en fremvisning af Sufi dans.

Sufism, en halv-mystisk gren af Islam, med en uortodoks vej til bøn, det vil sige at danse og opnå en trancelignende forening med Gud.

Tilskyndet af takten fra trommer, strenge og fløjter, spinner danseren rundt i et slør of flerfarvet skørt - rød, gul og blå - indtil han lignede en snurretop.







Photo Courtesy of Tour Egypt Photos








Lørdag 20 November 2004 (start 4:45)

De fleste af familien nød krydstogtet og stederne de så. De var ikke særlig glade ved planlægningen af turen med latterlige tidlige morgenstarter, nogle dage sammenpressede og andre med næsten intet. Men mest af alt var mange af familien utilfredse med Adam - vi klagede på vore spørgeskemaer og Ulla gav AB-Travel repræsentanten en opsang om, hvor ubehagelig Adam havde været, hvor intetsigende hans høj-accenterede sprog havde været, han kørte på nogle af os, stirrede på børnene for at sludre bag i bussen, han undgik spørgsmål og skældte på alle, der afbrød ham med et spørgsmål. Værst var alle de unødvendige "kommissions baserede" stop, som tog tid fra vores seværdigheds besøg. Han var en typisk Ægypter, som kunne have gjort vores tur meget mere lykkelig.

Fra en tidelig flyvetur til Cairo, en galehus med vores bagage, en tretimers ventetid I en kaffeshop på et hotel tæt ved, til en 4½ timers flyvetur tilbage til København, var klokken 17, da vi fik vores bagage og tog en sidste afsked med alle medlemmer af familien. På trods af en start kl. 4.45 tog det os en hel dag at komme hjem.

Der er en vis portion tristhed at det måske er sidste gang familien er samlet, da Bedstemor jo bliver ældre. René har været med på måske ti samlinger, planlagt af Bedstemors børn, men betalt af Bedsteforældrene - som en arv til familien. Jeg har været heldig og privilegeret at blive inviteret med på en af disse familiesamlinger - fire generationer i alt. Det gav mig lov til at besøge en anden eksotisk del af verden og at lære at kende denne meget specielle Matriark.

BEDSTEMOR på Karnak tempel

§ Slut §




Tilbage til Ægypter indholdsfortegnelse

Tilbage til indholdsfortegnelse

Estimated loading time for current page: 4min 30s (based on 56K modem)

Fotografier Oversættelse ©Copyright Freddy Pallesen 2000 ~ 2005
Design dagbog ©Copyright 2001 ~ 2005
Created: 13Dec 2004Sidst update: 21-Jan-2005

14. November 2004 10:57
by Rene Pallesen
0 Comments

Papyrus Paintings We Bought

14. November 2004 10:57 by Rene Pallesen | 0 Comments

papyrus paintings we bought








Created: Dec 2004Last Updated: 21-Jan-2005

14. November 2004 10:53
by Rene Pallesen
0 Comments

Saqqara's Step Pyramid & Great South Court

14. November 2004 10:53 by Rene Pallesen | 0 Comments

saqqara s step pyramid great south court







Created: Dec 2004Last Updated: 21-Jan-2005

14. November 2004 10:52
by Rene Pallesen
0 Comments

The Sphinx at Giza

14. November 2004 10:52 by Rene Pallesen | 0 Comments

the sphinx at giza







Created: Dec 2004Last Updated: 21-Jan-2005

14. November 2004 10:38
by Rene Pallesen
0 Comments

Khan Al-Khalili - Egypt's Oldest Bazaar

14. November 2004 10:38 by Rene Pallesen | 0 Comments

khan al khalili




Al-Khalili's Bazaar / Markets, is the oldest market in Egypt, established some time in the 12th century. The surviving towers of the original markets go back to the 1500s and miles of shops adorn the streets.
I was looking forward to purchasing some papyrus paintings and some t-shirts, but it was rather quiet with half the shops closed.
However, we did see plenty selling wooden guitars, brightly tattered pouffe covers, egyptian clothes, spices, t-shirts, crappy papyrus paintings, plenty of bong-like pipes.


Wherever we went, we would see a couple of individuals smoking "water-pipes" (or what I would've called "bongs"). These bongs were brightly coloured, some intricately ornate and were inexpensive - AUD$40 for the ignorant tourist, less than AUD$10 for the savvy bargain-hunter.



Afterward only an hour, we all met up at a typical Egyptian coffee-house. We met up here because it seems, Adam wanted to smoke his water-pipe...




Created: Dec 2004Last Updated: 24-Jan-2005

14. November 2004 10:37
by Rene Pallesen
0 Comments

The Alabaster Factory

14. November 2004 10:37 by Rene Pallesen | 0 Comments

the alabaster factory




This alabaster factory was one of Adam's commission-based stops.
Alabaster is a cheaper type of marble - the corridors of the Mohammed Ali Mosque was made of this marble, as was the small sphinx statue in Memphis. It was also used for King TutAnkhAmun's canopic jars




Created: Dec 2004Last Updated: 24-Jan-2005

14. November 2004 10:37
by Rene Pallesen
0 Comments

Aswan Dam

14. November 2004 10:37 by Rene Pallesen | 0 Comments

aswan dam




The High Dam was built in the 1970s. It was higher and wider than the old Aswan Dam.



At its highest point, the High Dam was 111m high, 3.8km long and 980m wide at the base. It was built with 3 times as many stones that was used to build Cheops' Pyramid.



The High Dam is a high-security military area so no video cameras were allowed. Should the High Dam be destroyed, than most of Egypt will be under water and it would be a disaster for the country.



Lake Nasser is a man-made lake to the south, created as a result of the building of the High Dam. Because of this lake, some great monuments, villages and many of the Nubian tribes had to be moved or they would have been submerged under water. I think much history has been lost to these waters.



This temple had to moved onto higher ground after the High Dam was built.





Created: Dec 2004Last Updated: 24-Jan-2005